Charlotte Lygaard Lintrups Verden

Fagre nye verden

2011-04-06T21:40:00.000+02:00

Det er ikke altid, det er sjovt, når man skal skifte job. Primært er det forbundet med nye udfordringer og spænding, men i de situationer, hvor man ikke selv har valgt, så er det godt nok noget værre hø.

Der er jeg lige nu. Jeg blev fyret grundet lukning af skolen, jeg er ansat på, og en fagkombination, som ikke var optimal. Så nu er jeg der!!! Forhåbentlig er der dog et eller andet job til mig derude. Det vil ikke være optimalt for mig at gå hjemme - uanset hvor mange bøger jeg så kan nå at skrive! Jeg er en arbejdshest, og jeg er bedst, når der er mennesker omkring mig i løbet af dagen. Det andet holder ikke i længden.

Men hvad så? Ja, der er vel håb. Jeg har da skrevet en uopfordret ansøgning, som jeg vil medtage på min "turné" rundt i nabolaget. Måske den vil vække interesse hos nogen. Kan kun håbe! Ellers bliver det vel vikartimer, og hvad jeg ellers kan støve op...

Fagre nye verden.

Nyt billede

2011-03-04T13:23:00.000+01:00

Så harjeg endelig fået hul på pensel, lærred og farver igen. Herligt! Måske der har været en dybere mening med den lange ventetid. Det er i hvert fald en lidt anden stil, end den jeg plejer at male, men det er jo også godt at udvikle sig. Det har været rigtig sjovt at lave det - og jeg kan mærke, at der er mange flere i samme stil på vej. Ikke at jeg dropper de nøgne kvinder, portrætterne eller øjnene, men de meget glade farver er kommet for at blive, tænker jeg. Og jeg kan godt lide det naivistiske og ikke så let gennemskuelige i motivet. Selv for mig ligger der flere lag i figurerne og farverne.

Billedet var med mig i skole i dag, for at jeg kunne inspirere børnene i billedkunstundervisningen til at kaste sig ud i nyt og spændende. Stor succes! Og endelig et bevis på, at deres lærer var "lidt tosset" :)...

Tiden lige nu

2011-02-07T21:47:00.000+01:00

Sidder her i min stue - her er stille. Den yngste er lagt i seng, og den ældste er hos en veninde. Hunden ligger ved mine fødder, helt rolig. Den seneste tid har jeg tænkt mange tanker og brugt rigtig meget tid til at skrive dem ned - bare ikke herinde.
Tiden lige nu er en tid fyldt med spænding, ængstelse, usikkerhed og håb. Jeg opdager nye sider af mig selv, som gør mig glad og spændt, og er samtidig helt underlagt andre menneskers beslutning rent jobmæssigt, som gør mig lidt ude af flippen. Kroppen reagerer helt spontant med at kaste kilo af sig. Det er jeg som sådan ikke utilfreds med, men jeg gør nok klogt i at få lidt kontrol over det.
Jeg har taget en 30 år gammel drøm om at lære at spille guitar op. Købt instrumentet med hvad dertil hører, og så sidder jeg hver eneste dag ½-1 time og øver mig. Mine fingerspidser er tydeligt mærket, men jeg fornemmer hele tiden, at jeg bliver bedre, hvilket er det bedste drivmiddel. Det er svært, synes jeg. Der er et sært pres fra mig selv, som skulle jeg nå noget. Der er bare ikke noget at nå. Men det er en tilfredsstillelse i sig selv, at jeg flytter mig, og jeg gør noget. Musik er samlende og ophøjende, og jeg glæder mig til den dag, hvor tonerne bare flyder helt af sig selv. Lige nu er det på så lavt et niveau, at jeg ikke flår den frem ved hver given lejlighed, og når endelig jeg spiller, så sørger jeg for at synge højt nok til, at små bøffer kan kamoufleres. Og når alt det så er sagt, så må jeg indrømme, at det er ren nydelse.
Min arbejdsplads skal nedlægges... Jeg har jo vidst det i et stykke tid efterhånden, men nu begynder det godt nok at stramme til. Inden for 1½ måned så kender jeg dommen. For det er sådan, det føles - som en dom, vi alle bare går og venter på, bliver afsagt. Jeg synes, vi kæmper bravt alle mand med at holde fanen højt, men på en skole, så er det svært ikke at blive påvirket fra alle sider - kolleger, elever, forældre, bedsteforældre... Det er ikke helt nemt. Mismodet er efterhånden ved at have sneget sig ind.
Og hvor skal jeg vende mig hen, når jeg kommer hjem? Der er ting, som børn ikke skal involveres i, og måder ens venner ikke kan støtte en på. Det lyder som en stor gang beklagelse, men det er det egentlig ikke - bare en konstatering af, at man som single godt kan trænge til det der særlige klem, når det hele spidser til, men ikke har muligheden for at få det. Jeg har det fint med min status, men savner da en at være tæt med i ny og næ.
Tiden lige nu er, som den er - med dage på langs, mange tanker og en spirende lyst til atter at få en kæreste.

Vifteformet tørklæde

2011-01-08T10:07:00.001+01:00

Jeg har købt en ny bog for noget siden, som kun har tilbehørsopskrifter (huer, tørklæder, sokker, tasker...). Den er rigtig fin og har også både en strikke- og hækleskole foran med forklaringer på redskaber og teknikker. Det kan godt være en stor fordel, når man - som jeg - ikke har strikket i en årrække og så tager det op igen. For hvordan var det lige, det var?

I gemmerne havde jeg lidt billigt strømpegarn fra Brugsen (70% uld, 30% polyamid) liggende, som jeg har haft i en rum tid, og som aldrig endte til strømper, som planen ellers var. Da jeg så faldt over dette smukke tørklæde, så tænkte jeg, at det kunne være fint at bruge garnet netop til det. Selve opskriften kører over 5x18 masker, så afhængig af hvor bredt man ønsker det, kan man bare tage 18 masker mere eller mindre. Jeg har det fulde maskeantal og dermed 5 "baner". Mønsteret kører over 4 pinde og siger 1pind ret, 1pind vrang, 1pind mønster (*3x2r sm, 6xslå om pinden + 1r, 3x2r sm*) ** gentages pinden ud, 1pind vrang.

Lige nu er det svært at se mønsteret, men det bliver hurtigt helt buet forneden, og da jeg strikker på en pind 3½, gør det heller ikke sagen nemmere. Havde jeg haft et blødere garn og strikket på større pinde (som det egentlig er skrevet til), så ville det nok allerede være tydeligere, men sådan blev det ikke, og jeg synes også, det er sjovt, at man af og til kaster sig ud i et projekt og ikke rigtig ved, hvor man lander.

Når jeg strækker det ud, kan man dog godt fornemme, hvordan det ender, når jeg får vasket og ordnet det. Tror nok, jeg vil købe lidt mere garn i en anden kvalitet, så jeg kan få et rigtig luksus-tørklæde. Det er nemt at sidde med og bliver smukt.

Det er så trist derude....

2011-01-08T09:42:00.000+01:00

Jeg synes, det er så trist udenfor lige nu. Blandingen mellem at være regnvejr og frostvejr. Sneen, der bare ligger og bliver tungere og tungere, for langsomt at forsvinde ned fra tage og andre placeringer over jordoverfladen som vand. I nattetimerne fryser hele skidtet så til igen med risiko for, at vi næste morgen kommer til skade, så snart vi bare bevæger os udenfor.

I nat agerede jeg chauffør for min ældste datter og nogle venner, der skulle hjem fra fest. Det var med en vis bæven, at jeg satte mig bag rattet - og det i rigtig god tid, for alle vejrmeldinger forudsagde isslag, og jeg ville gerne både ud og hjem i et stykke - og det uden buler! Stykket fra Kværndrup til Espe og retur blev da også taget et stille og roligt tempo. Vejbanen var uforudsigelig. Nogle steder lå sneen/isen tydelig, mens andre gav lyd fra sig. Men selvom der er lyd af vand, så er risikoen jo stadig til stede for, at det pludselig er frossent. Samtidig kørte vinduesviskerne for at fjerne al den småregn, der også meldte sin ankomst. Eneste plus må siges at være, at jeg denne gang havde et fint udsyn, da tågen holdt sig væk.

Næsten færdigt projekt

2010-12-14T15:40:00.000+01:00

Så er jeg ved at være færdig med mit projekt bluse. Den har været rigtig nem at lave indtil nu, og jeg synes, at resultatet ser lovende ud. Det er et super fint mønster - to pinde retstrik og to pinde med ret/vrang i rib-mønster. På selve blusen hele vejen rundt og forneden på ærmet er der en kant med retstrikning, ligesom der er retstrikning i siderne på blusen. Kanten foran fortsætter op i kraven.

På billedet her af ærmet kan mønsteret rigtig ses.

Men ellers går tiden mest med hende her - min lille Sol/Soli, der har vendt op og ned på vores dagligdag, fordi der pludselig er en, som vi SKAL hjem til. Hun er stadig ikke så glad for at være alene hjemme, men vi træner det, så det skal nok komme til at gå. Det er utroligt, hvad hun har gjort for min yngste datters forhold til dyr, og det er jo fantastisk. Men det er også svært ikke at falde pladask for en hund, der mener, at en sovestilling som denne er dejlig. ;-)

At pille op og starte forfra

2010-11-30T16:15:00.000+01:00

Nogle gange må man bide i lor... og starte forfra - også selvom projektet er helt færdigt, og enderne er hæftet. Jeg havde fået lavet en ellers ret fin vest med en bred kant rundt, men den sad frygteligt på mig, og så var der kun een ting for - pille op og starte forfra.

Som sagt så gjort, og nu har jeg fundet en ny model, som jeg håber bliver mere perfekt på. Modellen er fra Drops Design (http://www.dropsdesign.dk/) nr. 119-6, og jeg strikker den op i en mørkebrun garn med 65% uld og 35% alpaca - Drops Nepal.

Det er en jakke med strukturmønster og sjalskrave, og som det kan ses på billedet, er det på rundpind. I siden kører der en bred bort af retstrikning, og selve jakken bliver strikket lidt ind i siderne, så den får facon efter kroppen.

Et nyt kapitel... - hundeejer!!

2010-11-22T14:46:00.000+01:00

Her gik jeg og troede, at jeg havde taget en beslutning, der ville gælde for altid. Nemlig, at jeg ikke skulle have hund. Og hvad har jeg fået? Hund!! Ak ja, tingene kan ændre sig meget hurtigt, og jeg er solgt til vores lille nye familiemedlem. Hun er kær!

Det er en foxterrier. Sådan en af de hunde, der er kvikkere, end det af og til er godt. Men hun er 5 måneder gammel og har aldrig prøvet at være alene - sådan helt og holdent, uden både mennesker og dyr. Det er svært!!! Du godeste gud. Hun var alene i 15 minutter i går. Panikken var startet. Der var tisset på gulvet, og hun var nærmest hyper, da vi trådte ind igen. Ikke, at hun fik noget ud af det, for vi ville ikke sige dav, før hun var faldet ned alligevel, men uh-da-da... Og hverdagen gik jo i gang i dag.

Hvad skal jeg sige? Jeg var ikke første mand på skansen. Hun havde været alle de steder, der er forbudte. Skidt i sofaen. Leget med fodtøjet (intet dog ødelagt) og skubbet rundt med diverse. Og atter var hun helt oppe og køre, da der igen var mennesker i huset. Jeg kan kun ærgre mig over, at jeg ikke har lidt længere tid til at vænne hende til alene-tilværelsen i. Og så håber jeg da, at hun relativt hurtigt finder ud af, at vi jo kommer hjem igen, selvom vi går om morgenen.

Og når alt det så er sagt, så er det en rigtig dejlig hund, der nok skal falde helt til hurtigt. Hun synes bare, det er svært at finde ud af, hvordan man skal være alene-hund.

Efterårskunst og sjove planter

2010-10-27T18:35:00.000+02:00

I efterårsferien havde de på Johannes Larsen Museet i Kerteminde en udstilling med kunstnere, der lavede bronzefigurer på en helt særlig måde. Først blev der lavet figurer af diverse materialer. Disse blev så beklædt helt med en gibskerne. Efterfølgende blev indmaden brændt væk, og derefter kunne de bruge gipsen som støbeform. Selve resultatet var fantastisk. Der var figurer, som oprindeligt var lavet af bark og pil, gran, voks - alle former for materialer, der var forgængelige, men disse stod nu i bronze. Fantastisk at se!

På museet havde de lavet et værksted, hvor man kunne lave små figurer af voks og naturmaterialer, og min yngste datter fik fremstillet dette pragteksemplar. Den er skøn, og jeg ville gerne have haft den i bronze!!

Jeg forfaldt til kvindekroppen nok engang. Den står nu og pynter på mit badeværelse. Som så ofte før, så er den her også uden arme. Men fin synes jeg nu alligevel.

Og så var jeg heldig at få blomster/planter - af mine forældre. Søde, små firkløver-agtige planter, der får nogle fine blomster i orangerød. Selve bladene folder sig ikke ud som almindelige firkløver, men ligner lidt sammenfoldede paraplyer, der er mørkegrønne forneden og lilla foroven. Søde, ikke sandt!

Varm vest og hyggelig hækling

2010-10-27T18:21:00.000+02:00

Så lykkedes det mig at blive færdig med min vest. Jeg har ikke sat knapper i, og jeg arbejder stadig lidt på, hvordan jeg skal lukke den bedst muligt, da mønstret gør, at den trækker sig meget sammen - og derfor ikke helt frivilligt lukker fortil!! Den er dog rigtig lækker at have på og varmer dejligt.

Jeg fandt også lige lidt rester i kurven, som jeg kunne lave et tørklæde af. Inspirationen fik jeg fra en butik i Odense, der havde et lignende til salg. Det er lavet af et par rækker strik i midten, og rundt om har jeg så hæklet. En opskrift kan jeg ikke lige servere, men måske der kan trylles lidt ekstra billeder ind på et senere tidspunkt. Sjovt er det i hvert fald.

Næste projekt er et drops design. Der er lige kommet garn, og jeg er så småt gået i gang med strikkeriet. Glæder mig til at vise det.

Ristet brød m/grønt og saltede mandler

2010-10-19T16:20:00.000+02:00

Mad... Uhm! Det er nu lækkert. Senest har jeg eksperimenteret lidt med brød og grønt. Ikke noget nyt for rigtig mange, men bare lidt jeg vil dele med dem, der nu gider lægge øjne til min blog. Jeg har haft ristet brød i olie på panden. Efter det er taget af, har jeg hakket et fed hvidløg groft og lagt det på. Så er der smurt et godt lag real mayonnaise på og puttet citronpeber og salt over. Samtidig har jeg brunet champignon, forårsløg og tre farver peberfrugt i olie - alt groft udskåret. Det har også fået et drys citronpeber, og så er det hele lagt over brødet.

Jeg synes, det ser rigtig lækkert ud. Og jeg kan garantere, at det smager forrygende.

Noget andet, jeg har bikset med de seneste dage, er saltede mandler. Faktisk også rigtig nemme at lave, og igen... meget, meget lækre. Mandlerne skal brunes/opvarmes på panden i lidt olie. Pas på ikke at branke dem. De må hellere stå lidt længere end at brænde på. Når de er godt varme, så tages de af og lægges på et stykke fedtsugende papir, hvor størstedelen af olien forsvinder.

Efter lidt tid overhældes de med fint salt - jeg har brugt en god kvalitet, og når de så er kølet helt af, har man de lækreste snack.

Jeg har planer om at kaste mig over at lave chips af rødbeder. Mærket Princip!, som fås i Føtex bl.a., laver en rodfrugtchips-blanding som er helt forrygende, men de er dyre som.... Derfor kunne det jo være sjovt at få lavet nogle selv, der kunne hamle op med dem rent prismæssigt - og så samtidig være hjemmegjorte.

Flere masker

2010-10-16T11:41:00.000+02:00

Jeg er efterhånden nået pænt langt med min bluse. Lige nu er det egentlig kun kraven, der jo skal bukke ud over selve ærmet, som mangler at blive strikket. Derefter skal der hækles lidt. Det foreløbige resultat ser lovende ud, selvom blusen grundet ribben trækker sig så meget sammen, så den ligner noget lavet til en lille pige, men jeg ved jo, at det ændrer sig, når den kommer på, så jeg tager det med ophøjet ro.

Her ses selve ribben, når den er strukket. Jeg synes, det bliver rigtig fint, men farven passer ikke helt på virkeligheden, da den er lidt mørkere end det nederste billede og en anelse lysere end det øverste. Det bliver spændende at se det færdige resultat på.

Desværre "fælder" garnet. Som man kan se, så er der en masse lange "hår" i det, og det ligger ALLE steder - uden undtagelse. Lige nu er det bedste, jeg kan sammenligne med, at have hund og dermed hundehår overalt, og det passer mig ikke så godt, men jeg håber på, at det med tiden vil ændre sig, når først jeg får taget blusen i brug.

Hygge med masker

2010-10-10T13:23:00.001+02:00

Så skal der atter strikkes. Det har faktisk ligget stille for længe. Men nu skulle det være, syntes jeg, og jeg har fundet en sød model hos drops design. Den bliver strikket op i en lidt tykkere garn, men det er ok. Jeg satser på, at det kommer til at gå godt.

Garnet har jeg fundet hos Netto - Mohair Rustik. Det er ikke en luksusgarn, men den er rar at strikke med, og da det er på en pind 4½, så er der også relativ hurtig fremgang, hvilket kan være en god ting, når strikkepindene ikke arbejder så tit. Jeg tror, den bliver ret flot og har planer om at finde (eller måske selv lave) nogle lidt voldsomme knapper i forskellige farver for at give den kant. Ellers bliver livet bare for kedeligt!!

Krims-krams

2010-10-10T13:15:00.000+02:00

Senest er det ikke blevet til så meget på tegneblokken. Jeg er i en bobbel, synes jeg. Leger af og til lidt med lys og skygge, og så prøver jeg lidt af med figurer, der ikke hænger sammen. Det ser lidt underligt ud, men der er da enkelte små detaljer, der er blevet gode og virker.

CF og forstoppelse

2010-10-10T13:07:00.000+02:00

Jeg synes, jeg bliver klogere, hver gang vi er på Riget, og jeg møder nogle af de gamle i gårde-læger. Det er jo i sig selv ret rart. På billedet er den medicin, Anne skal tage hver dag mod forstoppelse. Mucomyst er noget frygtelig ildelugtende stas, som normalt indtages i en inhalator, men cf'ere drikker det. 23 ml x 3 i disse dage - og så trapper vi ned fra i morgen. Det er et slimløsende middel, og det skal indtages, fordi cf'ere grundet deres sygdom får meget sej slim - og ikke kun i lungerne. Movicol skal opløses i vand/saft og er sammen med Actilax med til at modvirke forstoppelse. Anne synes ikke, det er herligt med noget af medicinen, men hun drikker det ufortrødent, fordi hun ved, det hjælper. Klog pige!! Vi skal heldigvis trappe ned på det hele fra i morgen.

Men hvorfor den forstoppelse? Jeg troede jo, at det var pillerne... Og ja, det er det på en måde også. Når almindelige (altså folk uden cf) spiser, så udskiller vi et enzym, der nedbryder/trækker næringen ud af fedt. Kroppen spekulerer ikke nærmere over mængden af enzymer, men leverer bare den mængde, der skal bruges. Cf'ere udskiller ikke det enzym, og det bevirker, at der er en masse faktorer, der er usikre. Alle mennesker spiser ikke ens - hverken ens mængder eller ens føde, men på Riget bliver de nødt til at tage udgangspunkt i vægt og alder samt se på vækstkurven, for at finde den rette dosis, da samme enzym skal indtages i pilleform. Trods alle bestræbelser på at finde rette dosis, så vil det altid blive et skud, og det vil aldrig blive muligt at efterligne naturen fuldstændig. Samtidig virker pillerne kun ½ time, så man skal være meget opmærksom på, hvor lang tid der spises.

Det er bare ikke alt. For når nu det ikke er muligt at ramme naturen, så vil der selvfølgelig være en reaktion i kroppen. Og hos cf'ere betyder det, at der vil være en risiko for, at der er føde, som ikke nedbrydes helt i tarmen og derfor sætter sig som ufordøjede rester. Tarmen er ikke sådan en lang, glat "pølse", men har mange krinkelkroge, og her kan resterne så hobe sig op, og hvis der pludselig er blevet for mange, så kan de samle sig og danne forstoppelsen. Og dertil var Anne så kommet.

Heldigvis så skulle Anne ikke indlægges, men det er der 4 andre cf'ere, der er blevet i denne uge, og dem sender vi en kærlig tanke. Opmærksomheden på ondt i maven har nu fået en anden karakter - for hvad står den for: er det ondt pga. sult eller pga. forstoppelse.... Uha! Den lille har mange små ting, hun skal lære at mærke. Og vi andre mange ting, vi skal lære at håndtere...

Cystisk Fibrose

2010-10-05T21:35:00.000+02:00

Livet er ikke altid, som man ønsker det. Nogle gange er der bump på vejen, og dem kan man lære af eller lade sig slå ud af.

Da min yngste datter fik konstateret cystisk fibrose i en alder af 3½, var jeg knust. Jeg anede ikke, hvad det var, og jeg vidste heller ikke, at det krævede, at både hendes mor og far var bærere af sygdommen og gav det syge gen videre til hende. Ej heller, at den er kronisk, at en masse ting kunne støde til. Uha! Faktisk var jeg lykkeligt uvidende, dagen inden jeg fik beskeden, og på selve dagen faldt min verden sammen.

Men jeg er blevet klogere. Jeg har lært, at man kan leve med alle sygdomme og have et normalt liv, hvis man ønsker det. Det handler primært om, at man ikke behandler den kronisk syge som syg, når vedkommende ikke er det. Og trods masker og piller i store mængder, så er vi gået ram forbi mht. infektioner.

I dag blev så anderledes. I hvert fald lidt!!! Cystisk fibrose er en lungesygdom. CF-patienter er alle som en meget salte i deres hud, da saltet ikke trækkes tilbage i kroppen igen, når de sveder, og når saltet mangler i kroppen, er der ikke noget til at binde væsken. Dermed bliver slimsekretet i lungerne sejt, og de får nemmere ved at få infektioner, da de ikke kan få urenhederne op ved host, så nemt som alle andre. Men de udskiller heller ikke de enzymer, der skal til, når man skal trække næring ud af fedt. Derfor får de enzymerne som piller, og det er ikke til at vide nøjagtig, om den rette mængde er til stede, så dosis ændres med mellemrum og i samråd med lægerne. Dette - og mængden af øvrige piller - kan meget nemt slå en lille krops system lidt ud af kurs, og cf-patienter har da også større risiko for at "rage" forskelligt til sig med deraf følgende sygdom og måske indlæggelse. Da vi i dag var på Riget, som vi er en gang om måneden, så klagede Anne over mavesmerter, som hun har haft i ny og næ den seneste uge. Det viste sig at være forstoppelse! Ak ja, tænker man måske. Det er vel det. Men nej, vi fik valget mellem en meget skrap kur og en akut indlæggelse. Første gang i de 5½ år, vi har været på afdelingen, at den besked er kommet. Vi tog hjem "med kuren under armen" og endnu en indkaldelse i denne uge. Virker den ikke, så kender vi udfaldet - nemlig indlæggelse med det samme. Jeg er ikke helt glad ved tanken, men mit håb er, at det hele kommer til at gå godt. Selvfølgelig skal vi ikke tilbringe weekenden på Rigshospitalet, mens Sofie er alene hjemme. Selvfølgelig kommer maven til at blive blød og god, som den plejer at være det. Selvfølgelig!!

Det giver stof til eftertanke, når beskeden kommer, som den gjorde i dag. Hun er jo ikke usårelig, men jeg vil helst have, det er sådan. Måske er der enkelte ting, jeg skal være mere obs på - selvom jeg er meget opmærksom. No matter what - vi klør på med kuren og tror på det gode.

Positivt fra i dag er, at hun er vokset og har taget på endnu en gang. Og lungefunktionen er gået op trods snot i hornet!! ;-)

Forunderlige verden

2010-10-02T20:12:00.000+02:00

Nogle gange bliver man meget forundret over naturen. I går, da jeg havde parkeret i carporten, fandt jeg denne 10 cm lange larve. Faktisk er jeg ret glad for, at jeg ikke kørte henover den. Den var usædvanlig smuk og på tykkelse med en kvindes pegefinger (eller i al fald min). Hvad det lige er for en, ved jeg ikke, men jeg syntes, at andre også skulle have lov at blive betagede af den mangfoldighed og forunderlighed, vores jord byder på. Da jeg så den, lå den på fliserne, men jeg tog den op med min nøgle og bar den over i græsset. Om den har overlevet, vides ikke, men nu er jeg ikke længere den eneste, der har kunnet nyde den.

Og så har jeg været på film-rov med min store datter i går. Egentlig var vores plan, at vi ville se Sex and the City i går aftes, men øjnene blev for tunge, så vi udsatte premieren til i dag. Og hvilken en!! Vi så faktisk alle tre film i træk. Herlige på hver sin måde - og jeg synes faktisk, at de alle som en gav mig noget at tænke på og over. Sorte Kugler giver stof til eftertanke vedrørende behandling af andre mennesker. Sex and the City handler om kærligheden og tilgivelsen. Og så er der jo Julie&Julia!!! Fantastisk film... Egentlig handler den vel om det at finde ind til kernen i det, man elsker og slapper aller mest af ved at lave/gøre - og i dette tilfælde er det at lave mad og dele oplevelsen med andre via bloggen. Jeg blev inspireret. Det må indrømmes. Og det satte tanker i gang. Hvad er det, jeg elsker og slapper mest af ved at lave og gøre? Det må jeg tænke lidt videre over. Synes der er flere ting. Måske jeg som Julie skulle sætte mig et mål - en deadline, og så få ført nogle af de mange projekter ud i livet som jeg synes er så berigende.

God weekend derude!

Selvportræt... (undervejs)

2010-09-19T19:22:00.000+02:00

Mit selvportræt er stadig undervejs. Lige nu er det ikke det, jeg bruger mest tid på, men det hænder da, at jeg i ny og næ lige arbejder lidt på det - hvilket man da også godt kan se!!! Jeg har ændret og revideret og ændret tilbage .... flere gange. Nogle har sagt til mig, at jeg da ikke ser så sur ud i virkeligheden - og det er også sandt, men man kommer nemt til at se sådan ud, når man er dybt koncentreret - og så er det jo det blik og ansigtsudtryk, der møder en i spejlet!!! Jeg ændrede på munden en smule - gjorde den mere smilende og lod selvfølgelig smilet brede sig ud i kinden og op til øjet, men jeg synes bare ikke, det blev helt godt, og så var det jo den lange vej tilbage igen til udgangspunktet...

Det skal nu nok blive færdigt og godt på et tidspunkt. Jeg er stadig optimist... ;-)))

Projekt "hylde til badeværelse"

2010-09-19T19:16:00.000+02:00

Jeg elsker at lave sjove ting af noget gammelt. I dag fik jeg endelig lavet den hylde til badeværelset, som jeg har tænkt over en tid. For næsten 3 år siden fik jeg 6 flasker god vin i en kasse til min fødselsdag. Af grunde jeg ikke selv kender, så har jeg stadig kassen, men vinen er drukket. Denne gamle vinkasse besluttede jeg at anvende til hylde for alle de små ting, som dels pynter og dels er irriterende at have stående i et dybt skab.

Så jeg fik skåret to hylder ud af et gammelt formalet panel og slebet det hele til.

Derefter malede jeg kassen indvendig. Ikke specielt pænt, for det måtte gerne have et lidt slidt og tilfældigt look, og de to hylder blev sat fast med trælim og et par lange dykkere, så hylderne så så "svævende" ud som muligt.

Så var der kun at få den hængt op. Egentlig ikke fantastisk lige ved første øjekast, meennn....

....når nu det hele er sat op, og man kommer lidt på afstand, så er jeg fuldt ud tilfreds med dagens kreative indslag. Faktisk så er det flere ting, der er gået op i en højere enhed - kassen er væk fra gulvet, og tingene er kommet op og kan pynte, samtidig med at de er meget nemmere at komme til at få fat i.

Herfra er kun brede smil...

Salt, boller og æblekage

2010-09-19T19:04:00.000+02:00

Som de fleste vist ved, så har der lige været Egeskov Marked her i Kværndrup - med alt hvad det bød på af kræmmere, vagabonder, tilrejsende og REGN!!! Det er en fantastisk oplevelse at være en del af en by, der for en enkelt dag er omdannet fra soveby til et summende menneskehav.

I år fik jeg købt salt... Hærvejssalt! Rigtig sydesalt med forskellige tilsætninger, helt uden noget og så et nyt tiltag - røget sydesalt. Jeg glæder mig rigtig meget til at tage det i brug. Lige nu står det bare og pynter, men det er jo også herligt.

Og så fik jeg bagt boller. Der var blevet lavvande i bolle-bestanden, så der var ikke andet for end at få bagt, så morgenmaden er sikret. Jeg er begyndt at putte havregryn i. Det giver en mere "elastisk" bolle. Den bliver ikke tør, og så smager de fantastisk.

Men det var ikke det eneste, dagens køkkenopgaver kom til at bestå i. Synes lige, jeg ville lave æblekage. Ikke den traditionelle med æblemos og rasp. Næh nej! Jeg skærer æbler i både - ca. 5 stk. Så lægger jeg dem i et ildfast fad og drysser måske lidt sukker over og vender det rundt. Derefter laver jeg en smuldredej, der består af 100 gr. smør/margarine, 150 gr. mel (smørret smuldres i melet - skal ikke være en fast klump!), og til slut putter jeg 90 gr. sukker i og vender det rundt. Denne smuldredej skal lægges over æblerne, og så skal det hele i ovnen ved 200 grader i 40 minutter. Serveres med flødeskum (evt. med lidt vanillesukker i) eller creme fraiche afhængig af lysten.

Det smager rigtig godt og tager næsten ingen tid at lave. Bon appetit!!

Ny udfordring til mig selv

2010-09-12T18:13:00.000+02:00

Der er noget dejligt i at give sig selv udfordringer. Efter en tid uden at røre penslerne har jeg besluttet mig til at kaste mig over selvportrættet - i sort/hvid. Jeg har leget lidt med det i dag. Der er langt igen, men det er ikke så tosset (hvis jeg selv skal sige det). Det kunne være sjovt at få lavet en hel serie - også gerne nogle, der har mere karakter af karikaturer.

Pixi-bücher

2010-09-12T08:59:00.002+02:00

Ich bin gestern in Deutschland gewesen - und habe kleine Pixi-bücher gekauft....

Nej, jeg har ikke tænkt mig at fortsætte på tysk, men det er ret sjovt at være på indkøbstur og så falde over en lille stander midt i det store og totalt uoverskuelige indkøbsvirvar, der er fyldt med små pixi-bøger. Jeg kastede mig over dem og købte 10 stk, som kan bruges til undervisning.

Og får mine elever ikke glæde af dem, så har jeg da heldigvis selv en enkelt, der ikke er bleg for at kaste sig over lidt af hvert.

Angulus-støvler i røde

2010-09-07T21:28:00.002+02:00

Nogle mennesker er bare til rødt... Sådan et er jeg, og nu har jeg endelig fået købt mig et par røde støvler - og de er meget, meget lækre, så jeg synes lige, jeg vil gøre lidt reklame.

De er fabrikeret af Angulus, og man kan få dem i mange forskellige farver - i år også i sølvfarvet med en kantindfarvet rågummisål i sort. De er også raffi, men jo ikke røde!!!

Støvlen er i skind - både ud- og indvendig, har rågummisål og dejlig plads til tæerne. En støvle, der kan anbefales... ;-)

Efteråret

2010-09-04T18:17:00.002+02:00

Så er det kommet - efteråret. Tiden, hvor farverne er smukkest. (Jeg er ret glad for efterårsfarver.... - skulle nogen være i tvivl!!) Min gode ven, Kasper, kom forbi forleden med disse to pyntegræskar, der nu ligger udenfor på mit ene havebord - smukke og dekorative. Jeg nyder dem, hver gang jeg går forbi derude.

Gamle værker og nye frugter

2010-09-04T17:55:00.006+02:00

Da jeg flyttede fandt jeg disse to tørklæder, som jeg har lavet for en del år siden. De er begge filtede (på bomuldsgaze). Det er rigtig sjovt at lave, og der er faktisk ikke rigtig nogen begrænsninger for, hvad der i sidste ende kan komme ud af det.

Jeg købte bogen "Vild med filt" lavet af Marianne Brostrøm, som er udgivet på forlaget Klematis. Der er også en masse gode idéer til sjove ting - smykker, brocher, tasker, jakker, nederdele.... Men bedst af alt er der en helt forrygende god beskrivelse med fotos af, hvordan man gør, når man filter. Har man nu lært det, så er det en god genopfriskningsvejledning, men den kan sagtens bruges af dem, der ikke har filtet før, men bare synes, det ser sjovt og hyggeligt ud. For det er det!!!

Et luksusproblem !!

2010-09-02T21:09:00.004+02:00

Jeg har fået et problem. Et rigtig luksusproblem!!! Indtil nu har jeg haft mine kogebøger til at stå der, hvor der er lavet plads til en opvaskemaskine, fordi jeg ingen har haft i over et år, men nu har jeg været ude og investere i en, og så ved jeg ikke, hvor jeg skal stille kogebøgerne...

Latterligt, ikke! At blive lidt befippet over det... Men det er jeg! For jeg har virkelig ikke de fjerneste ide om, hvor alle de lækre bøger skal stå henne.

Jeg er på det hold, der mener, at kogebøger skal kunne ses. De skal ikke gemmes væk, men være tilgængelige for dem, der nu måtte ønske at sætte sig ned og lade mundvandet løbe, når de ser opskrifter og lækre fotos.

Måske jeg bliver nødt til at hive fat i værktøjet igen. Har alligevel også lidt hylder, der mangler at blive sat op. Lamperne er kommet op i køkkenet, så nu kan vi også se noget, når det er mørkt udenfor. En ret praktisk foranstaltning.

Det er en lille, sød glaslampet købt i IKEA til den nette sum af kr. 59,- pr. stk. Ikke nogen formue overhovedet, og der var rigelig med ledning til. Det dyreste er efterhånden pærerne. Sådan nogle sparepærer er lidt pebrede. Glæder mig over, at de faktisk er ret holdbare. Det er vildt, hvad man kan lave selv, når man ikke er bange for at kaste sig ud i det. Jeg synes, det er skægt at være alt fra vaskekone til elektriker... - det man med et godt "dansk" ord kalder en handy-woman... ;-))

Ro - et nødvendigt element i livet.

2010-08-28T14:23:00.002+02:00

Før jeg flyttede ind i min nye bolig, ville jeg have forsværget, at ro ville have en så voldsom effekt på mig - nu ved jeg det. Det er alfa og omega for at trives helt.

Sjovt nok er min hverdag som sådan ikke rolig. Jeg styrter rundt som altid og har masser af jern i ilden, men når jeg går til ro om aftenen, så er der helt ro i mit soveværelse. Ikke noget under min seng eller bunker stablet op alle steder. Ingen små lapper med ting, jeg skal huske, der ligger og venter på mig på mit skrivebord, for det står ikke længere i rummet. Derimod er der hvide vægge, en hvid kommode, en lys stol og kommode og lidt pynt.... Altså bare ro!!!

Så er der uro i sindet, kan det allerbedste for dig være, at du rydder ud i sagerne, der hvor du skal sove.. Det har i hvert fald virket for mig.

;-)

Sommerglæder

2010-07-13T09:05:00.002+02:00

Der er nu intet som de danske badestrande, når vejret er super. Vi er i den grad priviligerede. Alle de kilometervis af hvide sandstrande og lækkert badevand. Intet under at vi søger dertil, når solen skinner, og varmegraderne ryger i vejret. Anne og jeg har været en del på Nyborg Strand, hvor vi har nydt vandet. Og i går fik vi så endelig købt en badering. Har ledt efter "vingerne" - både herhjemme og i butikkerne i går, men intet held, men ringen vakte også glæde hos den unge dame.
Og så har jeg været på loftet og finde kasser med Sofies aflagte tøjmodeller frem. Nu er tøjkontoen atter rolig. Anne har fået en helt ny garderobe. Det er godt, når hjernen har været slået til!! Der er alt - uden undtagelse. Jeg pakkede i sin tid alt det ned, der var i en god kvalitet og ikke var gået i stykker, og nu er de næste år reddet.

Den store nedpakningsproces er gået i gang. Jeg hader at bo i flyttekasser, så jeg har ikke gjort så meget indtil nu, men i morgen kan jeg hente nøglen, og så er det tid til at få puttet alt mit indbo i kasser.

Og der er nok af det, men jeg vælger at se det som en rejse og at tage tingene stille og roligt. Jeg har 14 dage til at flytte og sætte i stand efter mig. Det er fint nok. Ingen grund til panik.

Og så kom den endelig - regnen!!! Den har været længe ventet. Sååå skønt med væde til alt det tørre. Nu kan jeg med sindsro flytte alle mine krukker over. De har også lidt lidt under den manglende regn. Jeg har nok ikke været alt for god til at vande hele tiden. Det koster jo spidsen af en jetjager, men de er ikke døde, og jeg ser frem til at lave mig en oase et nyt sted.

Tekster...

2010-07-04T20:23:00.003+02:00

Synes jeg kæmper. Tankerne vælter rundt i knoppen på mig, og den ene side efter den anden bliver fyldt på computerens ark. I øjeblikket handler det om sandhed og ærlighed. Hvad er det ene, og hvad er det andet. Er der overhovedet en sandhed? Hvad er det at være ærlig? Og kan tingene ændre sig fra sekund til sekund. Er det overhovedet sandt og ærligt, hvis det kan ændre sig så hurtigt?

Tekster. De er der - inde i mit hoved, og de vil gerne ned på papir. Men tankerne kan være svære at få styr på.

Kommer til at tænke på, da mine tøser var yngre, og min yngste brors unger kom på besøg. Om aftenen, da de skulle i seng, fik alle fire lov til at komme med hver to ord, som jeg så skulle flette ind i en historie, og de blev mere og mere udspekulerede, så historierne udviklede sig til rene gysere af og til. Det var sjovt. Og også udfordrende.

Har jo skrevet på en børnebog om "Kaj". Den har ligget længe i min skuffe, for jeg måtte jo ikke udgive noget, mens jeg var på dagpenge. Nu er tiden inde til atter at tage fat på den, men den filosofiske tekst trænger sig også på. Jeg begynder også at blive utryg ved tanken om, at jeg skal sende tekster ind, som kan blive afvist. Det er aldrig en rar fornemmelse. Men sådan er det - en forfatters lod - at blive bedømt af andre på sine ord.

Tænker tanker - skriver tekster - maler billeder med både pensel og ord......

Sommer og forberedelse

2010-06-21T17:46:00.004+02:00

Så er stakken af næste års skolebøger gået i gang med at tage heftigt til. Jeg er så småt gået i gang med at kigge i dem, så ikke hele sommeren kommer til at gå med forberedelse, men at flyttekasserne også når at blive både fyldt og tømt igen. Nu er der ikke så lang tid, til jeg atter skal lege med kasser, fylde i og tømme, slæbe og klargøre efter endt brug af bolig. Jeg glæder mig til alle gøremålene, men kan også blive lidt stakåndet ved tanken om de mange opgaver.

Heldigvis byder sommeren da også på andet end flytning og forberedelser. Jeg gik tur med min ven, Kasper, på Egeskov i går, hvor vejret viste sig fra sin nogenlunde side. De har den skønneste Fucsia-have med planter, der er mange, mange år gamle. Så gamle, at det er stammer nogle af dem med en diameter på små 10 cm.

Og blomsterne er meget forskelligartede.

Det er et smukt syn.

Men det er Egeskov jo generelt. Fangede skyformationerne i vandet. Lækre billeder. Broen er den samme, som Kasper og jeg for et år siden rendte ind i Kronprinsparret på. I går var det småt med besøgende, da vi var der, men der var en del modelskibe i søen.

Også i år har jeg købt forskellige krydderurter i deres butik. Det er dejligt med arter, der ikke normalt står i forretningerne. Jeg elsker at røre ved dem, så jeg rigtig kan fornemme deres dufte. Og mangler inspirationen eller den basale viden om, hvad de kan bruges til, så er det bare at gå i deres sansehave, hvor der er opstillet skilte med oplysninger - eller spørge i butikken... - selvfølgelig!! God tur. Og husk nu, at der alle onsdage i juli er aftenåbent med fyrværkeri. Det er en smuk oplevelse.

De Japanske Haver i Nr. Broby

2010-05-30T20:09:00.003+02:00

Ufattelig skønhed og ro. Sådan kan jeg nok bedst beskrive den oplevelse, jeg havde i går i De Japanske Haver (http://www.dejapanskehaver.dk/).

Det er et dansk par, der har anlagt de fire haver rundt om deres private bolig - historie/livets have, meditationshaven med te-huset, udsigtshaven og vandrehaven. Området er ikke kæmpe, men det er meget spændende anlagt, og i øjeblikket står alle rhododendrons jo i blomst, så det er et ufattelig smukt syn.

Ved indgangen får man udleveret en lille folder, der beskriver selve arbejdet med at anlægge haverne og tankerne bag de forskellige haver. Samtidig er der en oversigt over alle de mange planter, der er sat.

Parret har også lavet spisested, hvor muligheden for at få japanske retter er til stede, og de holder gerne festen, hvis man ønsker en helt særlig oplevelse, men det kan man læse mere om på deres hjemmeside.

De har valgt at lave en fin aktivitetskalender, der giver mulighed for at blive klogere på den japanske kultur og høre mere om tankerne bag haven fra parret selv.

Jeg kan kun anbefale at køre dertil. Indgangen er 65,- for voksne eller 100,- for et sæsonkort. Er man til ro, vand, smukke blomster og ligevægt, så er De Japanske Haver stedet.

Jeg købte en lille klokke, før jeg gik derfra. Den glæder jeg mig til at hænge udenfor i min nye bolig. Den har den smukkeste lyd og minder mig om meditationshaven.

Livets små forandringer

2010-03-31T18:03:00.002+02:00

Jeg havde en bil - en okay bil - med en stor motor, der ville frem i verden, og som har tjent mig og mine godt i næsten 10 år, men........... Så ville skæbnen, at den blev utæt. Ikke utæt på den måde, at vandet kom ind i den, men derimod at olien løb ud. Faktisk var det ikke kun lidt, men nærmere lidt for meget.
Så jeg kørte til mit værksted. De havde sagt, at der måske kunne sættes en skrue i hullet i bilens bundkar, så jeg kørte fortrøstningsfuldt af sted og glædede mig til, at jeg atter kunne køre uden at efterlade mig et spor.
De så nærmere på sagerne og hev mig efter et kvartes tid ud på værkstedet, så jeg ved selvsyn kunne besigtige skaderne. Uha, det var ikke heldigt at se på. Og værkstedets chef ville ikke sende mig derfra MED min bil, og så var gode råd jo dyre....
Men efter mange snakke, en godkendelse, små fire timers venten og en masse stirren ud i luften, så kunne jeg lægge en udbetaling på en lille bil, tømme min egen (som nu var solgt) og køre derfra i en lånebil med tanken om, at jeg på onsdag skal hente min egen lille og hele, nysynede og fine bil, der kører langt på literen og er billigere i både forsikring og ejerafgifter end den gamle.
Sådan kan livet forandre sig hurtigere end hurtigt. Ikke en af de store forandringer - bare en lille ændring.
Og nu vil det så være dejligt, hvis også lottokuponen i dag giver pote - og den på lørdag må også godt give lidt........
God påske!

Heibergs kage- og chokoladefristelser

2010-02-28T16:24:00.002+01:00

Er du en slikmund? Er lækre brød og kager bare lige dig, så skal du købe denne bog. Eller måske låne den... Jummi, der er nogle lækre og meget velsmagende opskrifter i.

I dag kom jeg hjem fra en lang gåtur sammen med Kasper, og min ældste datter havde kastet sig over denne opskrift på chokoladepandekager.

De er jo lidt specielle at bage, da det med at kigge på, hvornår de er færdige udfra farven ikke lige er det nemmeste, når de nu er brune i forvejen, men hun fik lavet en rigtig lækker portion, og der gik ikke dråbe dej til spilde.

Vi valgte at spise is til, men de vil være meget lækre med friske jordbær eller bananer. De er jo lidt specielle, fordi de har chokoladesmagen i sig. Velbekomme!! - Er glad for, at der er så mange tilbage, at vi kan få en lidt senere også. Herligt. ;)

Vinter i Odense Zoo

2010-02-24T15:46:00.003+01:00

Kong Vinter har fået et rigtig godt tag i Danmark, og det var da også en halvkold affære at besøge Odense Zoo i går, men smukt. Og smukt så det også ud, da tigeren fik lagt sig til rette og kiggede i retning af mit kamera.

Anne fik taget ham godt i øjesyn. Hun ELSKER tigere, og jeg tror nok, at det var en herlig oplevelse endnu engang at stå så tæt på en tiger af kød og blod. Vi havde lidt glemt, hvor stor sådan en er. Når den stiller sig op på bagbenene, kan den faktisk nå 2,8 m op, hvilket jo må siges at være en del.

Flamingoerne frøs med anstand inde i deres nye hus. De har jo ellers fået et helt nyt område, hvor de og pelikanerne kan flyve frit omkring. Men det er ikke lige den slags kulde, vi i øjeblikket omgiver os af, de holder mest af. Smukke er de dog!

Og så har grotten med vandfaldet ved løverne fået en meget smuk medspiller i al det frosne. Desværre er det ikke helt muligt at få virkeligheden fanget ind, men billedet gør sit til at give et indtryk af sceneriet.

Og så er der de små gutter her. Faktisk skulle de have lov at tøffe omkring ude i det fri lige nu, for der er jo et næsten perfekt (eller er det lidt for varmt!?) klima til pingviner i Danmark. Sjovt, at jeg kunne tage et billede ind gennem den tykke glasvæg, så det fremstår, som om den ikke er der.

Og så er der jo verden uden for Odense Zoo - her Nyborg gamle færgeleje, nu kaldet Sydkajen. Et fantastisk skue med det tilfrosne indløb.

Børnetegninger

2010-02-22T20:20:00.005+01:00

Det er svært ikke at blive varm om hjertet, når ens pode kommer med en tegning, der stråler af kærlighed.

Anne kan godt lide at tegne, og jeg synes faktisk, at hun er ret god til det. Der er mange sjove detaljer. Da hun var mindre, sad hun tit og tegnede ting, hun så - en fjernbetjening eller en bamse. Det gør hun desværre ikke så meget mere, men lysten til at tegne er ikke forsvundet, og jeg håber for hende, at den bliver ved at være der.

Der er lavet rigtig mange bøger med og om børnetegninger. Og der er efterhånden også mange kunstnere, der vælger at lave meget naivistiske billeder/streger. Fedt nok! Jeg kan godt blive helt misundelig, når nogen bare gør det - sætter en "børnestreg" ind i billedet. Min streg er under ingen omstændigheder i nærheden af en "børnestreg" - og mine motiver er heller ikke for børn.

Jeg synes, kvinder er sjove at tegne - nøgne selvfølgelig, omend det er fri fantasi. Og så er det primært voldsomme farver, dele af ansigter og runde former, jeg tegner og maler.

Børns tegninger og malerier kan jeg dog ikke hamle op med. De er og bliver fantastiske de fleste af dem.

En dag som tiger

2010-02-15T17:48:00.002+01:00

Anne elsker tigere, og i går (og i dag i skolen) fik hun et stort ønske opfyldt, da hun fik lokket sin mor til at sy et tigerkostume. Ak ja, hvad man dog ikke gør for de små!!

Storesøster valgte dog en mere neutral beklædning, selvom jeg havde sagt, at jeg da gerne syede en prinsessekjole til hende, som dengang hun var mindre. Der var ikke rigtig stemning for det!! Hvilket jeg jo slet ikke forstår.

Og hun er da sød. Husets lille tiger. Medtaget var - selvfølgelig - hendes aller bedste ven, Tiger!!

Nye sutsko

2010-01-31T21:49:00.002+01:00

Hos Netto havde de i denne uge nogle helt pragtfulde sutsko - filtagtig overdel, vamset indvendig og med en udemærket kraftig sål. Anne var fyr og flamme, da hun så dem og ønskede sig straks et par til skolen og herhjemme. Men jeg synes, det er for dumt, hvis ikke der er navn på, så nu har jeg været i gang med nål og tråd og broderet navn på. De er bare blevet så søde. Og da der i forvejen var påsat blomster, så passede det fint.

Klassisk strik

2010-01-30T09:27:00.002+01:00

Jeg har været ude og købe mig en ny bog - Klassisk strik af Erika Knight. Det var lidt af et tilfælde, for jeg faldt nærmest over den i sidste uge, da jeg var i Føtex. De solgte billigt ud af en masse bøger, og så tænkte jeg, at nu var tiden inde til atter at få strikket lidt.

Jeg har kastet mig over et halstørklæde med snoninger, rib og lidt glatstrikning. Det får en slids, som den ene ende puttes igennem. Da jeg ikke lige vidste, om jeg nu overhovedet ville kunne lide det, så besluttede jeg at bruge noget strømpegarn, som jeg alligevel havde liggende og ikke fået brugt. Det bliver lidt smallere og også finere, end det egentlig var tiltænkt, men det gør ikke så meget.

Jeg synes, det bliver fint, og da jeg først var kommet igennem koden for, hvordan jeg skulle bevæge pindene, så skete der mirakler (må sige, Beate, jeg tænkte på at ringe til dig mange gange).

Nu ser jeg frem til resultatet og har allerede fået blod på tanden mht. nye strikkeudfordringer.

Alder og udfordringer

2010-01-30T08:55:00.003+01:00

Vi bliver alle sammen ældre - og med os, vores børn. Når jeg tænker tilbage på mine to døtre, da de var nyfødte og stadig ikke kunne noget som helst, var min rolle som mor en ganske anden, end den er i dag, hvor den ældste er 14 og den lille 8 år. Nu er det ikke længere et spørgsmål om, at jeg skal sørge for at få klædt dem i det rette tøj, få vasket dem, madet dem og skiftet dem - og alt det, der er kendetegnende for spædbarnsforældre.

Jeg står nu med begge ben solidt plantet i rollen som teenagerforælder med alt, hvad dertil hører af løsrivelsesprocesser, kæresteglæder og -sorger, påklædningsdiskussioner. Ak ja, you name it! Det stiller krav til mig, som jeg ikke før har skullet bekymre mig om, og jeg kan nogle gange tænke, om jeg er for streng eller for løs i tøjlerne. Dén store pige var jo for ikke så længe siden bare en lille ubehjælpsom sjæl, som ikke havde haft skyggen af en chance for overlevelse, hvis jeg havde lagt hende fra mig ude midt i en skov eller var gået fra hende derhjemme, vel vidende ingen ville høre hende. Nu diskuterer vi alkohol og sex - og jeg bliver gennemprøvet, målt og vejet i forhold de klare regler, jeg sætter op. Og så hænder det alligevel, at det lille barn stikker sit ansigt frem og har brug for sin mor som dengang, fordi alt i de voksnes verden jo ikke glimter, men kan være så meget mere hårdt og ubarmhjertigt, end det så ud til. Eller små tilkendegivelser af, hvad jeg tidligere har sagt/gjort/ment, kommer frem, fordi det er jo nok egentlig bedst, at jeg er, som jeg er.

Og midt imellem er der legebarnet, som vokser og lærer, og som, jeg ved, om kort tid vil være der, hvor den store er nu. Lidt endnu kan jeg glæde mig over umiddelbarheden og de fortsat kun små kampe om tøj og lysten til at være længere oppe.

Samtidig glæder jeg mig hver dag over, at jeg har sat to dejlige piger i verden, som er glade og dygtige og har et ønske om at blive deres egen en dag. Og jeg husker på, at børn kun er til låns og håber i mit inderste, at jeg gør det rigtige - for bogen om barnet kan ikke forfattes af en enkelt og følges af alle, men må skrives om og om igen, mens der skeles til de skrifter, der gav tydlig succes.

Bogudvalgsmøde

2010-01-20T16:36:00.005+01:00

Så har jeg været til mit første bogudvalgsmøde. Lyder kedeligt, ikke sandt!!! Men, men, men - det var det så langt fra, når man er sådan en bognørd, som jeg er, der bare er vild med den verden, bøgerne har at byde på. Så er sådan et møde rigtig spændende. Jeg vandt ½ år som bibliotekar med min ansættelse, men må desværre overlade pladsen til en anden efter sommerferien, hvilket jeg er rigtig ked af, men sådan er det.

Nå, men jeg mødte totalt uforberedt op. Jeg vidste ikke, hvilke bøger vi havde fået tilsendt. Eller hvilke bøger der var at bestille. Jeg kendte ikke deltagerne eller rutinen. Efter at have sagt pænt goddag til alle ankomne, slog jeg mig ned ved siden af min kollega, så vi kunne blive enige om, hvad der skulle bestilles. Jeg blev kort præsenteret, og så gik gildet ellers i gang.

Det er ikke småting, der var at vælge imellem og blev præsenteret. Jeg hørte anmeldelser af alt fra en bog om ADHD til julenisser, Asterix og CO2, brandmænd og drabelige vers skrevet af en præst. Jo, jo - det var så langt fra kedeligt, som det kunne blive.

Heldigvis kan jeg glæde mig over, at der stadig er ½ år og dermed en del møder tilbage, før jeg næsten med garanti bliver frataget min mulighed for at deltage i møderne. Næste gang kan jeg se frem til, at jeg også får muligheden for at sige et par bevingede ord om et par bøger. Herligt!

Godt nytår - en ny tid er startet

2010-01-04T14:30:00.003+01:00

Lysenes tid. Det er vel snart den bedste betegnelse om disse mørke måneder. Jeg synes mængden af fyrfadslys, der købes ind, er enorm, men det er så hyggeligt, når alt er mørkt udenfor.

Og så har heldet vist været med os for en gangs skyld - det har sneet og det endda henover juleferien, så ungerne har endelig oplevet det, vi andre ALTID havde, da vi var børn (hmmm!). Hvid jul. Jeg synes nu, at det er smukt, og jeg fryder mig over, at det er rigtig vinter. Vi overlever nok lidt sne og is på vejene - det handler trods alt bare om at sætte tempoet ned og køre efter forholdene.

Det bliver dog rart, når krukkerne atter kommer til at bugne af blomster og friske krydderurter. Går med tanken om at lave en hel lille botanisk have heroppe på min altan. Der er intet som grønt til at skabe ro, og når nu ikke der er en kæmpe have, så skal der gøres noget andet.

Og så var der jo lige nytåret, hvor jeg med kæreste og tøser var en tur i Nyborg hos mine forældre, der bor helt ude på det gamle færgeleje - Sydkajen. Og selvom billedet da siger lidt om det fantastiske syn, det var at stå og se fyrværkeriet, så kan det alligevel ikke leve op til virkeligheden. Lysene fra husene og farverne på himlen var et meget smukt syn. Jeg håber, at alle er kommet lige så godt ind i det nye år, som vi gjorde.

Samtidig er 2010 startskuddet på mit nye job på Tre Ege Skolen i Gislev. Et fantastisk sted, som jeg allerede har haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med i december 2009. Jeg glæder mig til at komme rigtig i gang, møde forældrene og blive en del af staben for alvor.

Fantastiske elever

2009-11-30T20:46:00.002+01:00

Børn er i sandhed fantastiske. Jeg er jo startet i smug på min nye arbejdsplads. Dvs. jeg kører dertil med jævne mellemrum - og i disse dage er det hver dag. Indskolingen er ved at lave musical, og eleverne har selv skrevet teksterne både til sange og selve skuespillet. Det er helt fantastisk.

Hver morgen oplever jeg en flok unger fra 0.-3. klasse, der øver med stor ildhu for at få en forestilling op at stå til på torsdag. Alt i alt har de 14 dage til at skrive, øve, spille, male og hvad der ellers måtte komme, før de på torsdag skal opføre små 45 minutters musical for først børn på deres egen alder i dagtimerne og om aftenen for deres søskende, forældre og bedsteforældre.

Ud over selve forestillingen har de et madhold, der sørger for, at alle deres familiemedlemmer torsdag aften får mulighed for at stille deres sult. Der bliver bagt i den store stil hver eneste dag.

Jeg er fuld af beundring for det stykke arbejde, de lærere har stablet på benene gennem flere år. Hvem, der er hjernen bag musicalidéen, ved jeg ikke, men hold da op, det sætter tingene i perspektiv. Det er børnene, der bestemmer. Og jeg oplever, at det er dem, der får lov at sætte dagsordenen i stor stil. Det er deres idéer, der kommer frem. Føles noget, vi voksne foreslår, forkert af dem, når det prøves, så bliver det børnenes fornemmelser, der vinder. Og det er knald godt, det der kommer frem. De foreslår tekster - og alt bliver skrevet i respekt for deres måde at sige tingene på.

Det er nogle af børnene, der spiller alle instrumenterne. Hver dag øver de på at spille de 7-8 sange, som musicalen består af. Det er forskellige, der synger de forskellige sange, og de musikere, der spiller instrumenter, bytter også rundt mellem numrene.

Jeg glæder mig til at være en del af musicalen de næste par dage, og jeg ser meget frem til at sætte mig til rette og nyde, hvordan det hele smelter sammen på torsdag. Samtidig glæder jeg mig over, at jeg til næste år vil få endnu en lejlighed til at være en del af denne fantastiske oplevelse.

Knæoperation

2009-11-23T20:19:00.003+01:00

Nogen mennesker kan ikke fordrage blod. Andre kan godt tåle blod, men har meget svært ved at se på en operation uden blod. Jeg synes bare, at en operation er enormt interessant, og når muligheden falder for at kunne se det hele på tætteste hold, så stiller jeg op.

Min elskede lagde knæ til. Han er to gange før blevet opereret, men har været rigtig uheldig og er nok slidt mere end flertallet, så hans minisk skulle endnu engang klippes lidt til efter at være gået i stykker. Det er lidt uvist, hvorfor det bliver ved at ske.

Først fik han bedøvelse, og da det var begyndt at virke, og han var gjort klar, så kunne der atter skæres hul de to steder, hvor dels vand og kikkert dels instrumenterne til at operere med skulle ind.

Jeg kunne følge med på en stor fjernsynsskærm. Som I kan se på billederne, så er der intet blod ved en knæoperation, der foregår på denne måde, ud over en smule i starten når indføringshullerne bliver lavet. Der blev skyllet en del vand ind - ca. 1 dl. Det gør, at der bliver plads nok til både at kunne se de enkelte dele inde i knæet, og at der kan komme et redskab ind og arbejde.

Der er ikke meget plads inde i et knæ, og det er ikke specielt nemt at se noget, men lægerne er dygtige, og jeg er fuld af fortrøstning på kærestens vegne. Det er instrumentet, der ses til højre i billedet. Det er en slags saks, der kan bruges til at klippe dele af minisken af, der hvor den kommer i klemme og derved forårsager smerte. Jeg tror på, at denne gang er lykkens gang. Bevares, jeg kunne nok se på den slags operationer mange gange, men jeg ved også, at der kun er en måneds tid til, at det andet knæ skal under kniven. For herren lider af "metaltræthed", som lægen siger.

Jeg synes lige, I skal se, hvordan de to huller er placeret på knæet, og hvordan den "pind" ser ud, som sprøjter vand ind, og som kikkerten løber indeni. Her er "pinden" stukket ind i knæet, så den er i virkeligheden ca. 1/3 længere. Vandet bliver med jævne mellemrum skyllet ud ved, at lægen trækker kikkerten ud af "pinden". Dette sker for, at de små miniskrester, der bliver klippet af, kan komme ud og ikke ligger inde i knæet efter operationen. Derefter fyldes knæet atter med vand.

Det er et helt fantastisk lys, der kommer udenpå, når sådan en kikkert er placeret inde i knæet. Her er der godt nok også et gulligt skær, men i virkeligheden var det kun rødligt.

Jeg takker både min søde kæreste, der lige nu ligger med benet bundet ind i en masse bandager og højt hævet, og lægen, der udførte operationen, for, at jeg måtte få lov til at tage billeder og vise dem her på min blog. Det var atter engang en fantastisk oplevelse at være vidne til en knæoperation.

Så blev det atter solskin

2009-11-23T20:05:00.003+01:00

Så vågnede familien Danmark endnu en morgen til med sol i fredags. Anne rundede de første 8 leveår, og hendes største ønske blev opfyldt, da en lang perlekæde af regndage blev afsluttet, og solen beærede os alle sammen med sit nærvær hele dagen.

Og hvilken dag. Som traditionen sig byder her i familien, så blev Anne vækket med klapsalver og fødselsdagssang. Derefter var der morgenmad og fødselsdagsgaver - meen ikke dem alle. Da der var gæster til aften, så måtte en del af dem vente, men det var vist hele ventetiden værd.

Anne fik et gavekort til at få huller i ørene. Så lørdag kunne vi køre en tur til Ringe og få "damen" skudt i ørene. Hun var sej, og hun er bare så glad for de små stjerner med den lille sten i, der nu pryder hendes øreflipper.

Smykketid

2009-11-17T20:46:00.004+01:00

Anne og jeg har lavet smykker. Nogle meget smukke smykker, når vi selv skal sige det. Først har vi designet dem i størrelse og udsmykning, og så har vi ridset rundt om skabelonen på et stykke sølvplade, der efterfølgende blev savet ud og slebet til.

Efter endt første slibning af kanter blev en lille sølvtråd formet, som vi ønskede det og loddet fast. Det fik noget overfladebehandling mod at blive sort, og så blev der lagt noget koldemalje i figuren. Farven var noget pulver, der smeltede ved omkring 150 grader. Det var lidt svært at styre, men det var sjovt at arbejde med.

Til slut har vi slebet rundt om figuren. Annes lille hjertesmykke har hun lavet med få ensartede strøg langs med hjertets sider, hvorimod jeg har forsøgt at lave spil i mit smykke.

Da de var færdige, valgte vi hver især en tynd lædersnor til at hænge det i. Da Annes smykke er ret lille - ca. 2x2 cm, og mit er væsentligt større - ca. 4x6 cm, så var det også nødvendigt at vælge, hvor mange snore der skulle være, og hvordan de skulle lukkes. Mine 4 lædersnore ville blive for klumpede, hvis de skulle bindes som på Annes smykke, derfor valgte jeg en lille afslutningsmuffe i hver ende, som kunne tilsættes en lås. Det har givet et fint lukketøj på det ellers store smykke.

Se eventuelt hjemmesiden www.ravstedhus.dk.

42 år - uha da da...

2009-11-15T12:27:00.002+01:00

Så blev det min tur til at runde endnu et år. Men hvilken dag! Jeg havde den mest pragtfulde fødselsdag i går, og for første gang i mange dage var det tørvejr, og solen tittede frem.

Tak til mine piger, min kæreste og mine forældre for at gøre dagen så dejlig. Der var ikke et eneste øjeblik, hvor jeg ikke nød det. Jeg vil se frem til, at vi atter mødes på fredag, når Anne har fødselsdag. Om der bliver tid til endnu en omgang wii, må tiden vise - for der er jo også finale i Vild med dans.

I dag vil jeg en tur ud i det skønne vejr, nyde resterne fra festmiddagen i går og bare slappe af, før næste uges mange gøremål.

Kærlighedens kop

2009-11-04T08:33:00.002+01:00

Jeg har altid været vild med farven rød - kærlighedens farve. Min kæreste er lige så vild med rød, så han kan sagtens forstå mig.

Kasper er en meget kærlig og gavmild mand. Efter sidste uges samtaler var han sikker på, at jeg ville blive ansat, så han havde været ude og købe en ny kop til mig - en Le Creuset i rød! Den er rigtig lækker at drikke af og meget, meget smuk i faconen.

En kærlighedens kop.

På lørdag har han fødselsdag, og jeg glæder mig til at kunne begave ham. Måske han også skal have noget i rød? Det bliver under alle omstændigheder foræret ham med kærlighed.

Husets heks

2009-11-01T16:14:00.002+01:00

For mange herrens år siden - 1992 - var jeg i Wien med mit arbejde. Dernede købte jeg en lille heks. Nu er hekse for mig forbundet med noget lidt sært duftende, da de jo har gang i en masse mere eller mindre naturlig ting, men hende her dufter dejligt. Hun er nemlig stoppet med tørrede lavendler. Jeg har hængt hende op i mit stuevindue, så alverden er klar over, at her bor mere end een heks!!

Og når nu jeg er inde på det med hekse. Helt så slem en heks kan jeg ikke være. I fredags endte mit foreløbige mareridt som ledig, da jeg fik en positiv tilbagemelding på den ene af mine ansøgninger. Det er altid dejligt at vide, at man trods alt kan bruges, selvom håret er ved at blive lidt mere gråt, og hele altanen er fyldt med krydderurter. Jeg mangler dog stadig at høre fra et sted, så helt styr på fremtiden har jeg ikke endnu.

Steg og samtaler

2009-10-29T16:25:00.006+01:00

Det er jo ved de tider, at flæskesteg bliver noget, man længes efter. I dag har jeg valgt at lave en lækker steg, og så skal vi have sandwich. Sådan nogle rigtig lækre nogle. Med rødkål og svær og hele moletjavsen. Lejligheden dufter allerede helt vildt. Jeg fik idéen fra min kæreste, der fik det forleden, og han spiser stadig steg med rødkål og groft salt på en god, grov rugbrødsskive til frokost. Det kan jeg jo bare se frem til bliver mig....
Hvis jeg nu havde fået tanken for 1½ måned siden, så var det aldrig blevet til noget. Her stod et komfur anno 1864. Sådan et med rigtige kogeplader - og medfølgende hætter til at lægge over i madam blå-farve. Der var ikke rigtig noget, man kunne regne med og da især ikke ovnens temperatur. Så jeg var nede ved den lokale hårde hvidevare-mand og fik købt mig et rigtig lækkert bosch komfur. Det fungerer bare! Faktisk fik kæresten også blod på tanden, så han har været dernede og købt et magen til.

I en anden boldgade har vi min jobsituation. Den er ved at ændre sig - håber jeg. Jeg skal til samtale i morgen. Det bliver lidt spændende. Det er på den skole, hvor jeg vikarierer. De har søgt en lærer til de timer, som jeg pt. varetager og vist nok en til. Jeg blev opfordret til at søge stillingen, og det har jeg gjort, så nu får vi se, hvad morgendagen bringer.

Egentlig har jeg også lidt andet i gang, for min "situation" byder mig jo, at jeg skal søge og søge og søge.... Det er SÅÅÅÅ herligt. Nu er ventetiden så gået i gang. Jeg håber, at jeg mandag-tirsdag senest kan bryste mig af titlen som "i arbejde" og dermed være ude af det "fantastiske" system. Heldigvis er det der jo, men for den da... jeg er så træt af det.

Æbler

2009-10-13T10:09:00.002+02:00

Nogle gange kan man være heldig. I går kom min ældste datter hjem fra et venindebesøg på Sjælland og med sig havde hun en masse dejlige madæbler. Herligt! Jeg glæder mig allerede til, at vi skal sætte tænderne i en lækker æblekage senere på dagen.

Ellers er efterårsferien jo over os alle. Jeg nyder den dobbelt. Nu kan jeg få rekreeret oven på en hektisk start i skolevæsnet - jeg har undervist ca. 27 timer om ugen de sidste 3 uger, hvilket er ret meget, når man også skal forberede sig hjemmefra. Men jeg klager ikke. Jeg er bare glad over atter at være i gang og har et stille håb om, at jeg fortsat kan være på skolen. Samtidig kan jeg få lov at blive klar oven på en forkølelse og få skrevet de berømte ansøgninger.

Livet er herligt, solen skinner - og snart kommer lejligheden til at dufte af hjemmebagt æblekage. Lækkert!

Ansøgninger...

2009-09-27T20:00:00.014+02:00

Jeg kan ikke lade være med at komme med et indspark. Det handler om det, som alle, der er jobsøgende, er ved at kaste op over i lange baner - nemlig ansøgninger.
Egentlig er jeg jo ikke imod ansøgninger. De er nødvendige, når man skal søge job, men der er sket noget uhensigtsmæssigt i forbindelse med det at skrive ansøgninger. For et års tid siden var det sådan, at man SKULLE skrive 4 ansøgninger om ugen. Det betød, at der blev sendt en masse useriøse ansøgninger afsted, og massevis af arbejdspladser blev bombarderet - uden dog at kunne bruge særligt mange af dem til noget som helst.
I dag er det sådan, at man skal ansøge hver uge for at vise, at man er aktivt jobsøgende. Det betyder i bund og grund, at man også skal ansøge forskellige steder, selvom man fx har vikarjobs og får supplerende dagpenge. Ellers opfylder man ikke sine forpligtelser, og a-kassen kan tage dagpengene fra en.
Samtidig med at der er den regel, så er der en anden regel (dem er der nemlig mange af). Den handler om, at man max. må have 30 uger med supplerende dagpenge i løbet af et år. Når man har haft sine 30 uger, så har man to muligheder: enten kan man vælge ikke at være ledig eller at sige nej tak til vikarjobs og blive fuldtidsledig igen. Altså! Det er ikke muligt at tjene nogle af pengene selv, men man skal sige nej til arbejde, når det er under de 37 timer pr. uge.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der går galt, når et system er skruet sådan sammen. Selvfølgelig kan man være sikker på, at det er, fordi nogen har misbrugt systemet, men det er stadig uforståeligt.
Ydermere så skal man søge inden for 3 brancher. Man må ikke nøjes med at søge noget, som man ved, man kan. Og det kan man jo godt undre sig såre over!!!

Når alt det så er sagt, så har jeg skrevet en masse gode, synes jeg selv, ansøgninger. MEN pga. den kæmpemæssige mængde ansøgninger, som firmaer osv. i dag modtager, så er der kommet en vane med, at man som firma ikke længere "behøver" svare sin ansøger. Jeg kan flippe helt ud over det. Det er da mangel på respekt over for de mennesker, der har brugt tid (og penge) på at sende en ansøgning, at det sted, der har søgt et nyt ansigt, ikke svarer alle dem, der har søgt.

Ak ja. Det var bare et stille suk her i en tid, hvor jeg glæder mig over, at jeg atter er på en skole, der har lyst til at se mig hver morgen. Selvom jeg dog ikke har en fast stilling. Håbet er lysegrønt.

Tilbage bag et kateder....

2009-09-21T16:58:00.002+02:00

Så skete det alligevel. Bedst som jeg var overbevist om, at ingen i hele verden ville have mig som lærer, så fik jeg i fredags skema for - indtil videre - hele denne uge på en skole på Langeland. Det er jo herligt! Og i morges stod jeg op kl. meget tidligt og kunne glædes over denne helt vidunderlige udsigt.

Jeg kunne ikke dy mig, men måtte lige løbe lidt frem og tilbage på terrassen, så jeg kunne få så meget af det smukke syn i "kassen".

Og hvordan er min dag så gået? Ja, jeg har været i en 1. klasse i de to første timer. Uha, det kan godt være en prøvelse - især når man ikke ved, at der ligger vikarmateriale. Men, men, men - jeg er da hel endnu. Har jo trods alt haft en del i den alder før. Og så var det to tysktimer i 8. klasse. Det er også en sjat tid siden, at tysk var på tapetet, men jeg synes da, at det gik fint.

Ja, jeg er træt! Ja, jeg har lidt nedsat hørelse, men jeg er stadig positiv, og det er rigtig dejligt. Jeg håber, at det bliver ved at være sådan, og helst at jeg får rigtig mange gode timer på skolen. Det tegner i den retning, men man kan jo aldrig vide.

Egeskov Marked - en helligdag i Kværndrup

2009-09-17T08:37:00.004+02:00

Da jeg i sommeren 2007 flyttede til Kværndrup på Sydfyn, var det i fuldstændig uvished om byens nationale helligdag. Den ene dag i året, hvor byen bliver forvandlet fra en lille halvsøvning by til et tilløbsstykke. Alt bliver forandret! Skolen holder lukket, butikkerne lukker kl. 12/13-stykker (hvis de da har åbent), busstoppestederne bliver midlertidigt nedlagt og ført udenom byen, og der er biler og mennesker ALLE steder.

Egeskov Marked!! Danmarks største en-dags-marked med boder i massevis, forlystelser, spisesteder og dyr. Der er ikke den ting, man ikke kan opdrive. Vagabonderne kommer hertil fra nær og fjern og samles ved tingstedet, hvor årets stodderkonge bliver valgt og overhældt med øl.

Men Egeskov Marked er mere end bare et marked. Og det er derfor, det er en national helligdag i Kværndrup! For den ene dag på året er det byen, der inviterer. Det er byen, der står for Egeskov Marked, og størstedelen af alle voksne indbyggere i Kværndrup er med til at servere, rydde op, anlægge pladsen, og.. og... og..... Alt det var jeg ikke klar over, da jeg flyttede hertil, men det er jeg blevet, og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele det.

Jeg er dog ikke nået længere end til at tage min hat på (en sådan er i øvrigt nærmest obligatorisk på Egeskov) og så hoppe op i den første og bedste forlystelse sammen med min lille datter.

Det blev dog også til mange timers vandring, snusen rundt i de mange boders udvalg, lidt indtag fra diverse spisesteder og så et par indkøb. Jeg fandt bl.a. denne røde taske/rygsæk i læder. Den er jeg vildt glad for. Jeg synes nogle gange, at det bliver lidt irriterende med en skuldertaske (det kan denne dog også bruges til), og så er det rart at kunne svinge den over begge skuldre. Samtidig er den i en nogenlunde størrelse - sådan en mellemting! - og den er smart..

Og så var der jo de obligatoriske krydderier. Peber blev det til i mange forskellige varianter og tørret peberfrugt, som er fantastisk til at putte i mad af al slags. Og i år har jeg også købt stjerneanis. Jeg så det anvendt i et program på DR2 med Camilla Plum (http://www.dr.dk/dr2/camillaplum), som jeg varmt kan anbefale at se, hvis man godt kan lide at lave sjove og spændende retter. Hun er pragtfuld, og det program, jeg hentyder til, handlede om at sylte - bl.a. chili. Så nu har jeg også stjerneanis i huset og kan anvende det, hvis det skulle falde for.

I dag er alt så stille. Der er normal trafik på vejene. Rundt omkring er der nok en del med ondt i hovedet og trætte øjne, som bare skal have i dag til at gå, så de kan komme hjem og sove igen. Markedspladsen er rømmet, og tilbage står arbejdet med at få ryddet helt op. Om to dage har byens spejdere været forbi i en lang række, og så er der ikke et cigaretskod eller en bøjet 5-øre at finde. Alt er ryddet, og alle spor af marked er væk!

Det er et kulturchok, hvis man flytter til Kværndrup blot en uge før markedet og tror, man er kommet til en lille, rolig by. For hvert år den 3. onsdag i september - og kun denne ene dag - så flytter resten af Danmark også til Kværndrup.

Informationer er ikke visdom.

2009-09-14T13:37:00.004+02:00

Jeg sætter min hat, som jeg vil!! Jo, den tekst passer vist meget godt på mig. Og nu, hvor jeg har fået en rigtig australsk sundowner kangaroo, der kan krølles sammen og stadig er pæn, når den foldes ud igen, så er der ikke et øje tørt. Den er bare for lækker - blød, let og rar at have på hovedet. Samtidig har den en dejlig stor skygge. En førtiden fødselsdagsgave fra min kæreste. Jo, jeg var lige heldig!!

Og så er vores Christmas Pepper i fuldt flor. Den står på terrassen og har efterhånden indtaget en noget anden størrelse, end da den blev indkøbt. Det er sjovt at følge frugterne fra blomt til færdig frugt. Først hænger blomsterhovedet nedad, men når der kommer frugt i, så drejer den sig og frugten peger lige op i vejret. De starter som højlilla, går over i en gullig nuance for at blive mere og mere orange og til slut røde. Jeg har smagt en lilla - den er stærk! Tænker, at en rød vil være som at begå vold på egen krop.

Basilikum! Det er en dejlig spise. Den har fået lov at få blomsterstande. Alligevel kommer der små nye skud langs stammen, og de smager ganske fortryllende. Jeg har brugt det en del i tomatsalat. Denne er lidt krydret og sammen med en lime-basilikum og den almindelige, vi alle sammen kender fra supermarkederne, så bliver det en fantastisk smag.

Og så til en ganske fantastisk bog, jeg til fulde kan anbefale. Den er skrevet af en amerikansk filosof og forfatter, Mark Nepo, der på et tidspunkt fik kræft, og som, i mødet med de følelser, angsten og smerterne, frembringer, fik skabt denne livskloge og dybe bog.

Der er en tekst til hver dag. Den indledes af et lille digt/ordsprog/tekst, som han enten selv har skrevet eller er skrevet af en anden. Derpå folder han så selve indholdet ud, sætter hverdagens sprog på og sætter det i perspektiv, for til slut at skrive lidt meditative sætninger.

Her i min jobsøgningsperiode - for den er jeg stadig i, omend livet er begyndt at folde sig lidt lykkeligere ud, nu hvor alle pengesagerne er ved at falde på plads (det tager jo tid på kommunerne!) - så ser jeg flere nuancer, når jeg læser sådan en bog. Og også nuancer der kan bruges i skriveprocessen mod et job. Fx Informationer er ikke visdom. Jeg kan da godt tænke, at der er job, jeg ikke kan søge, fordi jeg mangler uddannelsen på den ene eller anden måde til at varetage jobbet 110%, men... Og så er vi der! En ting er at vide noget om, hvordan dette eller hint skal/bør gøres, noget andet er at gøre det. Det handler om mere og andet end uddannelse i nogle tilfælde, og det blev jeg lige mindet om, da jeg læste de ord.

Ellers er det en øv-tid at gå ledig. Der er selvfølgelig mulighed for at skalte og valte med sin egen tid, men der er samtidig en masse forpligtelser forbundet med "jobbet" som ledig. Jo, jeg glæder mig til atter at blive "job-slave".

Så er jeg på plads...

2009-08-17T20:34:00.002+02:00

Det er fantastisk at være på plads. At være faldet til og fornemme, hvordan alting bliver nemmere og nemmere. Mit køkken er måske ikke så nyt - når man tænker køl og komfur, men her er blevet hyggeligt, og det er velindrettet og velfungerende.

Og så er mit øje kommet op. Jeg synes selv, at det er kommet til at hænge pænt over min sofa. Fedt nok! Trods en lille plads har vi fået en rigtig god indretning, og vi kan godt være her.

Desværre har vi en rigtig dum trappe. Den er stejl, og så er den indendørs, så den tæller jo med i vores boligareal, men det har vi bare måttet gøre noget ved. Så nu er det blevet til garderobe.

Jeg synes, det er blevet flot. Den var vildt grim til at starte med. Men et nyt tæppe og hvid maling på væggene gjorde en fin start. Efterfølgende har vi hængt skokasser, billeder og pynt op, så nu er der flot.

Vi har en pænt stor terrasse. Det er dejligt. Her er en lille del af den. Faktisk er det kun en fjerdedel. Nu har alle planterne fået nyt hjem. I den anden ende er der indrettet med tørreafdeling og spiseafdeling.

Og her kan jeg så sidde og skrive og kigge ud. Mit værelse har den bedste udsigt. Jeg kan kigge lige ud på alt det grønne. Det er virkelig inspirerende. Lige nu har jeg jo ikke noget job, så jeg er kommet lidt videre i min bog om Kaj. Han er en sjov lille fætter, der kommer ud for mange spændende ting. Senest har han været ved at blive spærret inde i et køleskab, mens han observerede nogle unge knægte rasere et klasseværelse. Ak ja, det er ikke småting, hjernen pludselig koger sammen.

Men jeg er glad nu. Og tænkte, at jeg hellere må begynde at skrive på dansk igen, siden det primært er danskere, der læser.... Så til alle jer, der eventuelt kommer forbi min side. Tak for at I kigger med. Jeg håber, I synes, jeg har fået det fint....

A ligth at the end of the tunnel...

2009-08-08T20:35:00.004+02:00

I'm happy again! Luckily.... Sometimes help is just around the corner - this time it was. Nice to have good friends. Now, I'm struggeling to emptying boxes before schoolstart. In just a few days my vacation is over and my girls will begin school again. I look forward to it, but at the same time I know, that it is essentiel I get a job.
So if anybody out there is reading this and thinking: Wow, that girl would be interesting to employ, please contact me....
Back to now - I have an amazing appartment, a loving boyfriend and two wonderful girls, so I'm happy. Things are finally starting to look brighter.
Thanks for all the sweet comments. Nice to know I'm not alone..

What a life!

2009-07-27T16:11:00.002+02:00

There is always a backside to it all. As I sit here my world is collapsing. It should have been grand, but right now I'm just about to give up.. Sad, but true!

I hope my world will be better soon - again. No doubt about my decision regarding love. It is only for the best, but there is this fucking (pardon) issue called money. Just think about it. A person owes me approx. dkk 70.000,-, which is quite a lot, and here I sit thinking about how to get dkk 15.000,- by the first - and hopefully by tomorrow to be able to pay the deposite for my new appartment. It sucks! Especially, when I have tried to get the person to pay the money for me.... And the bank. Well, if it was possible, maybe I should just quit having a bank. What's the purpose if the cannot help for a few days.

It is just not good.

What a life! I hope I get out on the other side without to much damage. Maybe I will be lucky after all. Nobody knows what tomorrow brings. With a little luck it is a helping hand. In the meantime I will sit close to my boyfriend, hold his hands and feel his warmth. That will for sure be something possitive.

Hope you all have a wonderful day and enjoy the summer.

A new start...

2009-07-11T21:22:00.002+02:00

Now I see the light at the end of the tunnel - a new appartment. Just being able to imagine how the future will be is wonderful. Now I only need the job, but it will be there in good time. Positivity and visualization - that may be the only two ingrediences to a job! No one can tell what tomorrow may bring, so why be negative?

And until the job is there I will pack my things, write on my book, paint some pictures and make love to my boyfriend.

Love.. <3

2009-07-11T14:44:00.004+02:00

Life
Just sitting here life is easy
Love
The most amazing feeling
Love your life
And your life will be filled with love

I have during the past five or six days turned my life upside down. 'Cause eventhough love is amazing it is also difficult. I am blessed with a fantastic boyfriend - I'm sure he's the man I'm going to love forever and ever, but... Because there is always a but! Isn't that right? We cannot live together. We have tried for 1½ years, and it is no good. But we love each other, so we are now moving, so he will have his place and me and the girls will have ours. This has not been easy to decide, but we are aware that we choose both love and life - it is because we want to be together that we move away from each other! Strange...

You know? This is one of the most adult decisions I have ever made. To let go! To choose love over any other feeling. And luckily Kasper feels the same way. Now we are both at peace.

I look forward to not feeling guilty, because I want to sew or read or write. I look forward to visits and being absorbed - just him and me and love without irritations without discussions. Just love! Nice hours with lots of love - him, me and the girls - him, me, the girls and our families...

Love is amazing
Life is amazing
But we have to find out how to combine the two
Now the love in my life is right
Love <3

Summertime - and the living is easy!!

2009-06-28T19:33:00.009+02:00

What a weather! Yesterday we went to Taastrup on Sealand, because my sister in law and nephew celebrated their birthdays. Happy birthday to you both!!

As you can see everybody was enjoying the sun. This is my oldest daughter - almost 14. She was in the sun most of the day, and in the end I had to tell her to put on some cloth. Otherwise she would end up looking like totally grilled.

One of the birthday children having a small pause.

My mothers husband had found himself a nice place in the shadow. Without a hat and with not so much hair left it can be quite awful sitting in the boiling heat.

One of my brothers and his youngest, who had just put a lot of wax in the hair. You have to look good when mom and brother are celebrating their birthdays.

My mother and my youngest daughter. Nice to sit with grandmom after a dip in the pool and drink lemonade.

The other birthday child likes the water very much and it took a while before he was dressed.

My boyfriend also enjoyed a lemonade. Some of the time in the shadow, but he had also brought a cap, so he wasn't totally fried.

I like the sun, and I had a great day with the family.

This is where we sat most of the day. By the pool! I envy them their pool when it's as warm as it was yesterday.

But we also had time to eat.

And talk and laugh and cook - and just be a family.

Tried to catch a bumblebee in our butterfly lavender. Difficult - but also very much a piece of the summer.

During the week the weather was just as beautiful as yesterday. Kasper and I drove to Egeskov Slot to take a trip to the treetop.

It is an amazing walk aprox. 15 meters up the trees. Even though we tried it was impossible to take pictures to show how fantastic an experience it was.

And then we have been riding many kilometers on our bikes during the week. Anne polished her bike and the first day we rode 10 kilometers and the next day we rode another 16. Sofie was not a part of it, but she will be during the summer. Hopefully she will be able to keep up with her younger sister.

In need of a job!!

2009-06-22T19:51:00.004+02:00

I can't remember the last time I felt so much in need of a job - well, that's not excactly true, because two years ago when we moved here I had the same feeling. I'm not quite sure what it is that makes it so difficult to get a job as a teacher here on Funen.We all read that there is a lack of teachers, but where??? I'm beginning to think that it's false. Today I visited two schools - just to present myself. No luck!!

Maybe I should just become a bird. Like this bird that took a little nab beside one of our flowers.

Okay, perhaps I should just be happy. At least I'm alive, healthy and have a lovely family. All of a sudden something will pop up!

Tomorrow my book is calling for me. It's time to write some more. And then I'll have to stop feeling sorry for myself.

Art - losts of it!!!

2009-06-21T19:28:00.006+02:00

For the second saturday in a row Kasper and I have been to Odense to see a lot of art. Last week we visited "Brandts Klædefabrik" (Website: www.brandts.dk) that is situated in the middle of Odense. A fantastic place that we can only recommend, if you visit Funen and Odense. They change their excibitions many times a year and we saw a mexican photografer, Graciela Iturbide, artwork from graduates and a lot of originals made by the danish artist/painter Arne Ungermann, who has made drawings to school books and a lot of (in DK) well-known posters. There was also a very big excibition with paintings of Olav Christopher Jenssen, an internationally acclaimed Norwegian artist.

But it isn't only the excibitions that are impressing. Brants Klædefabrik is in itself a special place. And there is the most amazing view from the second floor. Above you can see a big stage (underneeth the steel skeleton) build just outside the entrance.

This picture is also showing the steel skeleton. I was impressed by the light on the buildings on the other side.

This saturday we went to "Fyns Kunstmuseum", because we saw they had an excibition called "Nuet" ("The Now") that looked interesting. It was installations, sculptures, drawings and paintings by Thorbjørn Lausten. My God he was difficult to understand. Still not sure I got an accurate picture of what he means, but he is one of the leading ligth artists in and outside Denmark. They also had a collection of female artists - the permanent excibition is only men!! Outside the museum we met this lovely lady.

The museum is a very beautiful building like many buildings in Odense.

We also visited a little boutique with different art. One of the owners made a lot of the paintings herself (www.annemuff.dk). I think they are very good. Nice colours and funny motives. Check it out.

One of our orkids is blooming. Beautiful! It is the first time we see it bloom.

And then there are ours chilies. They are huge. The "Early jalapeno" has two fruits - or rather had, because we ate one today. It still isn't strong enough, but it will be. Both plants have lots of flowers, which means lots of fruits. We are looking for different receipies all the time to be ready, when we start swimming in them.

And then we have a new recident - a blackbird! So shortly there will be even more bird talk in our garden (pip pip)!!

Nye udfordringer!! - New challenges!!

2009-06-18T20:55:00.005+02:00

Maybe I should start writing in english?? Perhaps I would get more readers? Who knows... Would be one more advantage, I would practise my english. Nobody knows when I will need to use it.

I'm so ready to do something else. But nothing will happen all by itself, so I'll have to make it happen. And I'm in the proces of doing just that. Today we had a visit and I hope that the meeting will be the beginning of a new and exiting career. Not that I'm ready to throw everything I ever did overboard, but I just have to have a job and being a teacher - working with the youngest pupils - well, that's not an easy job to get here on Funen. Unfortunately!!

So... now I 'm in the proces of describing why I want this new job, what I'm interested in investing in it (time and so on), and what my dreams are. Do you know how difficult that can be? Maybe not the part about the dreams, 'cause it's all about the big dreams, but it is always difficult finding out how much you want to invest in something you do not know anything about.

And then there are all my other dreams. I would like to make different teaching materiel. I have a lot of ideas, and it would be very nice if I could make a living out of it. Considering different learning styles when teaching are becoming well-known in Denmark, and I would very much like to contribute any way I can - a good beginning in school is crucial for any kid.

But, but, but - I'll return with more info later. If anyone would like to know more about my ideas please write.

Et nyt liv begynder...?!

2009-06-10T16:46:00.005+02:00

Så er kampen sat ind. Kampen for en ny tilværelse - som selvstændig. Det kræver, at der bliver gjort op med en opfattelse hos mig om, at regnskaber er noget, jeg aldrig vil kunne finde ud af!! Og i dag har jeg så støvsuget Ringe Bibliotek for at finde noget, som jeg ville kunne få glæde af i min kamp op ad bakken. Og måske er det ikke så slemt endda! Jeg er da stadig positiv.

Måske ser det ret overvældende ud. Der er trods alt 6 bøger - og de er ikke tynde, men når der nu er et dybere behov hos mig for at finde ud af, hvordan de forbandede (undskyld!!) tal fungerer i et regnskab, så er det nok nødvendigt med tunge budskaber...

Men det skal jo ikke være nyt alt sammen. Jeg har nu lavet to forskellige holdere (beskyttere) til vores nye Casagent-krus, der desværre ikke er termokrus, og som derfor bliver rigtig, rigtig varme, når man hælder noget varmt i dem. De er lavet af filt, og jeg har broderet på dem, så man også kan kende forskel på, hvis kop der er hvis. Smart, ikk'! De virker forrygende. På billederne kan man se, hvordan holderen ser ud, før og efter den er syet sammen til det endelige produkt.

Det er min vej at gå - det kreative! Jeg skal bare have fuldstændig styr på, hvordan jeg kan gøre mine evner til min levevej. Det er ikke nemt, men hvem har sagt, det skulle være det. Nu har jeg i første omgang oprettet min egen hjemmeside, og jeg er begyndt at lave tryk på nogle bluser, så jeg også kan fungere som omvandrende reklamesøjle... - ud over det sponsorerede link på Googles side.

Mens jeg sidder her og grubler, så leger blyanten. Og det er ALTID nøgne kvinder, jeg tegner. De er smukke og har fantastiske, bløde former.

Legende, siddende, løbende, liggende, forfra, bagfra, sammenbukkede eller udstrakte - men ALTID nøgne.

Hvem ved - måske ender de med at være en større del af mit nye liv, end jeg lige nu kan drømme om? De nøgne kvinder, malerier og bøger.

Årets første sommerdag

2009-06-01T20:38:00.005+02:00

Så kunne vi endelig glæde os over grill-mad. Det har holdt hårdt, og det er faktisk temmelig lang tid siden, at vi sidst har grillet. Det smagte vidunderligt.

Og det var velfortjent! Vi startede i går med at rydde rigtig, rigtig meget grønt væk. Der kørte adskillige fyldte trillebører ned i baghaven, foruden det vi bar væk såsom store grene og halve træer.

Men så blev der da også plads til, at vi kunne sprede den kæmpe grusbunke, der i lange tider har ligget op ad huset. Det var hårdt! Bunken var dels grus og dels byggematerialer - brokker og den slags, men den blev fordelt og planeret efter bedste evne.

Midt i gruset lod vi en busk stå, som vi satte nogle sten rundt om. Ja, det kan godt være lidt svært at se, at det er en busk - og især at det var en busk, som for to dage siden var 2½ meter høj og bred, men vi håber, at den kommer igen for fuld kraft, så der kommer til at være en lille, grøn plet midt i det hele.

I dag lagde vi så fliser - og fliserester. I bedste Hundertwasser-stil har vi mixet alle de rester, vi havde liggende og havde arvet. Selvfølgelig har vi forsøgt at få tingene til at se så naturlige ud i forhold til hinanden.

Og jeg synes faktisk, at det er lykkedes meget godt. Vi mangler kun at sætte to hegn op. Det ene er sat lidt interemistisk op bare for at få en idé om, hvordan det kommer til at se ud. Det bliver rigtig godt, at der bliver lukket ud mod traileren.

Men ellers er der vel kun et at sige: En fed terrasse.

Livsstilsmesse på Valdemar Slot

2009-05-30T20:18:00.012+02:00

Kornet står rigtig flot lige nu. Og med fuld sol over det meste af Danmark i dag, så var det svært ikke at tage et billede. Vi var en tur på Tåsinge i dag - målet var livsstilsmessen på Valdemar Slot.

Men inden da så slog vi lige et slag om Bregninge Kirke, der ligger meget højt og med en helt fantastisk udsigt ud over Svendborgsund - ja, man kunne faktisk se hele vejen rundt om Tåsinge.

Men hvorfor tage til en kirke en smuk dag som i dag? Nogen gør det, fordi de har hørt om den. Det er dog ikke derfor. Nogen gør det, fordi der ligger nogen, de har kendt.

Under et højt træ øverst på bakken fandt vi min far. Han ligger i en lille lund ved siden af en hel masse andre, så han har masser af selskab. Når vi kommer næste gang, skal vi have lidt pynt med, så der kan blive smukt omkring ham.

Broen, der forbinder Fyn og Tåsinge, ser godt ud i eftermiddagssolen. Vi har taget billedet fra Tåsingesiden, da vi var på vej hjem fra vores tur rundt.

Lige ud for Hotel Troense, som ligger på vej mod Valdemar slot, er der en lille marina, hvor vi holdt ind for at give et indtryk af, hvor smuk udsigten er.

Men Valdemar Slot kan også klare det selv, og hele vejen rundt på slottets arealer er der stillet telte op, som man kan se her, hvor der er alt fra malerier over blomster, tøj og mad.

Vi fandt en bobbel, der var sat fint i stand indvendig, som blev brugt på en stand, hvor de solgte blomster og brugskunst.

De har arrangeret et firma til at lave helikopterrundflyvning. Vi var ikke oppe og prøve, men der var vist fint rift om turene.

Der var mange fine ting og rigtig meget kunst. Bl.a. hende her (http://www.linaart.dk/). Kunstneren hedder Lina Murel Jardorf, og hun havde udstillet sine skulpturer udenfor slottet på nogle pidestaler. Jeg maler og tegner selv kvinder, og det var nogle smukke kvindekroppe, hun havde modelleret.

De gamle stalde var taget i brug, og der var fyldt - uden dog at være så klemt, at man ikke kunne se noget.

Vi gik rundt derude hele dagen. På den ene stand købte vi to mariehøns-armbånd + et rødt armbånd i sten. Smykkerne var lavet af Nørs Design (http://www.noersdesign.dk/). De havde mange fine ting, og der er spændende ting at finde på deres hjemmeside.

Vi købte også noget olivenolie og frist parmesanost fra Appetito (http://www.appetito.dk/), som har åbnet forretning i Svendborg. De havde mange lækre ting.

Livet i en bobbel..

2009-05-27T21:50:00.005+02:00

At se det skjulte - det der ikke er der! At give liv til flygtige tanker og kunne dele dem med sin omverden. Wauw! Som at opdage, at den sten, man troede kun var en sten, faktisk er en forstenet storetå. Eller omvendt! Hvem ved, måske har en vis grøn trold været forbi??

Det er en speciel oplevelse at skrive. Bare sidde foran sin computer og lade fingrene danse hen over tasterne. Det ene øjeblik er dokumentet blankt, og det næste er det fyldt med ord - med fantasi. Følelsen af at være den eneste, der kan folde historien ud, og samtidig ikke forsvinde helt fra omverdenen og blive fjern, er speciel.

I dag har jeg skrevet det meste af formiddagen, og så igen her til aften. Der har været fodbold i fjernsynet, og det er jeg lidt ligeglad med, så Kasper har kigget bold, mens jeg har skrevet. Og jeg sidder nærmest som i en bobbel. Uden dog at forsvinde helt fra virkeligheden.

Min yngste datter har (foruden Kasper) hørt med helt op til i dag ved middagstid. Hun kan næsten ikke vente, til jeg har skrevet noget mere. Det er meget inspirerende at blive bekræftet i, at det, man har gang i, ikke er helt tosset. Næste skridt på vejen bliver at tegne. Jeg kender desværre ikke nogen, der kan illustrere, så det ender nok med, at jeg kaster mig ud i det selv. Og hvem ved, det kan da tænkes, at de mange timer med en blyant i hånden ender med at give pote. Men først bogen!! Der er stadig mange ord tilbage, før jeg kan sætte det første endelige punktum i fortællingen om Kaj.

Nyt liv og syrener

2009-05-26T20:18:00.002+02:00

Verden er forunderlig, og hvis man ønsker det - og plejer og nurser - så kan man få ALT til at gro. Vi kunne jo ikke lade være med også at prøve med peberfrugtkerner (som vi tørrede først). Nu er de kommet op gennem jorden - lys, varme og vand var alt, der skulle til. Det er ligesom med mennesker. Behandler vi hinanden med ærlighed og kærlighed, så kan alt ske.

Vores "early jalapenos" er kommet med sine første blomster (ja, dvs. de første 7 klippede vi jo af - efter "ordre" fra gartneren). Det vælter frem med dem, så inden længe skal vi have fundet os en opskrift, så vi kan sylte nogle af dem. Ellers kommer vi nok til at spise chili morgen, middag og aften...

Og så synes jeg lige, at dette pragtsyn af syrener skulle med. De står nede i vores baghave, og det er ikke kun et utrolig smukt syn at betragte dem. Det er også en næsten bedøvende duft, de udsender, som vi har glæde af i en stor del af haven.

-*-

Og så lige lidt om tiden lige nu. Jeg er startet med at leve en drøm ud - jeg skriver. Ikke kun alle disse små, næsten daglige, indlæg på min blog. Nej, jeg er gået i gang med min første - og forhåbentlig ikke sidste - børnebog. Hver dag sidder jeg bag skærmen og lader fantasien få frit løb, så historien om den lille fyr, Kaj, der bor i ventilationskanalerne på en skole, jeg har arbejdet, kan blive skrevet ned. Min familie lægger ører til i min kamp, og det er jeg rigtig glad for. Jeg er også begyndt at skabe grobunden for en voksenbog, men det bliver i fremtiden - hvis bogen om Kaj bliver accepteret, når jeg får sendt den ind. Kryds fingre for mig!

Nye omgivelser, sommerblomster og arveplanter

2009-05-24T21:00:00.008+02:00

Afblomstrede mælkebøtter... - det kan være et meget smukt syn, selvom man ved, hvilken plage de kan være i et bed eller i en græsplæne.

Heldigvis er det begrænset (takket være en ihærdig indsats), hvor mange mælkebøtter vi har tilbage i vores indkørsel.

Og vi kan med sindsro betragte vores krydderurtebed - for der er der i hvert fald ingen mælkebøtter, men kun meget lækre krydderurter, som vi dagligt kan glæde os over i madlavningen.

Vi har været på krukkeindkøb, så vores chiliplanter har fået nye omgivelser. De er efterhånden blevet så store, at vi snart regner med, at blomsterne springer ud, og der kommer små chili på. Det bliver spændende! De chili, vi selv har lavet, er lidt længere undervejs.

Samtidig med krukkerne kom vi også til at se på lidt planter - sommerblomster!! Det er svært ikke at købe en enkelt lille ekstra blomst, når man nu er så glad for dem. Og smukt ser det ud, når de har stået et stykke tid og har fået rigtig fat. Lige nu er de stadig små og klar til at bryde ud i fuldt flor. Vi har sat dem rundt omkring i krukker, højbed og ampler. Det bliver dejligt at se på sommeren igennem.

Smukt ser det jo ud med en ampel. Der er kun en ulempe - man kan slå hovedet ind i den!! Og det har jeg da også gjort et par gange..

Med fuchsia og sommerfuglelavendler så kan det aldrig gå helt galt. Der er noget graciøst over begge dele. Fuchsia er desværre ikke duftende overhovedet, men det er lavendlerne til gengæld. Sidste år var vi dog så uheldige, at de gik ud for os. Det håber vi på ikke sker i år.

I sidste uge væltede vores brændestabel og en del af vores potter måtte lade livet i den proces. Og så gør man jo nogen gange noget. Det gjorde vi også. Nu står det hele ganske anderledes.

Dagen i dag blev tilbragt sammen med naboerne en del af tiden. De knokler med at lave have i øjeblikket. Der har kørt temmelig mange maskiner rundt derinde, så deres græsplæne trængte til at få lidt ekstra jord på nogle steder. Det er efterhånden ikke småting, vi har arvet fra dem, så vi gik ind og hjælp med en rive. Inden dagen var omme, havde vi arvet 4 rhodrodendron, nogle brædder og en masse flisesten. Nu er rhodrodendron ikke lige de mindste planter, så det var nogle relativt store huller, der skulle graves. Samtidig er vi ikke engang sikre på, at de overlever flytteturen, men håbet er der da. Og indtil videre vil vi nyde synet af de store planter i blomst. Smukke ser de ud.

Besøg og blomster

2009-05-21T18:27:00.004+02:00

Vi var i Tåstrup i går. Faktisk var vi på Riget med Anne for det månedlige cf-check, men derefter tog vi til Tåstrup, hvor min lillebror og hans familie bor, og hvor vores søster ligger begravet. Det er snart 10 år siden, vi mistede hende, så det er kun den ældste af mine døtre, der har kendt hende. Anne og Kasper har kun set billeder af hende og hørt alle vores "røverhistorier", og så besøgt hendes sidste hvilested.

Det var rigtig hyggeligt hos min bror og svigerinde - som altid! Ungerne hyggede sig, og vi andre snakkede og grinede - som altid! Og hørte lidt om biler... Faktisk så er jeg blevet involveret i det ene af min brors bilprojekter. Han har ikke holdt sin symaskinekørekort helt ved lige, så det er sendt i udlicitering til søster. Det skal nu nok blive sjovt at være med til at lave kabinen på hans gamle bobbel. Herligt at kunne gøre lidt gengæld.

Vejret har været skønt i dag. Så skønt, at det atter har været muligt at vande vores orkidéer udenfor. Det er et værre vandsjaskeri, når vi skal vande og hælde fra indenfor, så det er altid rart, når der er mulighed for at stå ude og gøre det.

Og mens vi var i gang, så blev der også lige plads til, at nogle af de andre planter kunne komme ud og få lidt ekstra lys og luft. Gummitræet, der næsten ser helt opstammet ud nu, fik skåret sin sidegren af. Det er blevet fint at se på, og nu har vi atter en ny lille "baby", som vi må finde en plads til.

Alle de chiliplanter, vi selv lavede af nogle frø fra en tørret chili, er nu blevet så store, at vi har valgt at plante dem op i noget endnu større. Der er noget med, at man skal passe på ikke at give planter for meget groplads, for så kan de ikke helt finde ud af at bruge energien på at skyde op. De gør i stedet alt, hvad de kan, for at sætte rødder. Så vi har taget det lidt i etaper. Nu står de inde i den ene vindueskarm.

Og så er der vores tomater!! De er et helt projekt for sig selv. Den ene af dem er blevet så høj, at den er vokset mig over hovedet, og nu kunne vi altså ikke have dem stående indendørs længere. De er simpelthen blevet for store. I et IdéNyt læste jeg fornylig om en, der havde fundet på at hænge en sten - evt. med et hul i - i den ene ende af den snor, man bandt tomatplanten op med. Snoren skulle så hænges op over en krog, og stenens tyngde ville hele tiden få tomatplanten til at være spændt ud, fordi den bare kom længere ned mod jorden, når planten blev større. Nå, det måtte jo prøves, og jeg må sige, at vi er lykkes med vores opbinding. Nu håber vi bare på, at det bliver ved at være en succes. Kasper har sat et arve-hegn op ved siden af dem, så der er mulighed for lidt læ, og planterne står, så de får sol fra middagstid og helt til aften.

Jeg synes lige, jeg ville vise vores stenbed med jordbær og husløg. Der er kommet rigtig store jordbær på efterhånden. Jeg ved godt, at fuglene - og måske naboen! (Undskyld Finn - kunne ikke lade være.) - kommer til at tage en del af dem, men synet og muligheden for at kunne få jordbær er skøn. Og smukt ser det ud!

Flagspætten flytter ind

2009-05-19T20:32:00.003+02:00

Naturen er forunderlig. Når man har en stor have, som vi har, med mange store, gamle træer, så er der også meget fugleliv. Og det har vi fundet ud af. I går, da vi kiggede ud på fuglehuset i haven, sad flagspætten og gjorde alt for at tømme mejsekuglen for indhold.

Den er fantastisk flot. Billedet yder den slet ikke retfærdighed, men det giver et meget godt indtryk af, hvor stor den er, og de farver den har. Og så er der nogen, der siger, at det kun er fugle i eksotiske lande, der har fantastiske farver.

Til dem er der kun et at sige: Brug tid. De er derude, fuglene, og de bestemt et ekstra øjebliks opmærksomhed værd. Her i huset er fuglebogen og kikkerten blevet fundet frem, og vi har fået et ny og nuanceret syn på Danmarks fugleliv.

Helo-ring - et smukt syn

2009-05-14T19:23:00.003+02:00

Kasper og jeg sad på vores nyanlagte terrasse og drak kaffe her til eftermiddag, da jeg opdagede dette fantastiske syn - en helo-ring om solen. Desværre kunne jeg ikke få hele ringen til at være på billedet, men det bedste af billederne, syntes jeg, skulle ligge på bloggen, så andre også kunne nyde synet.

I går blev vi enige om at lave et højbed. Det blev konstrueret af nogle af de arvede fliser, og det var hårdt arbejde at grave ud til den. Men ved fælles hjælp, lykkedes det. Vi er jo begge lidt invaliderede lige i øjeblikket - Kasper med sit relativt nyopererede knæ og den kronisk dårlige ryg, og mig med en forskubbet ryghvirvel, der har afklemt en nerve til højre arm. Ynk, ynk!

Resultatet blev faktisk rigtig godt. Og så blev den sidste grusbunke fjernet, så matriklen ikke længere er udstyret med store mængder af grus hist og pist.

Alt i alt må man kalde det et fint resultat, og Kasper nød da også en stille stund, inden det atter var tid at kaste sig over værktøjet.

For vi måtte have lidt af rionettet taget af. Det var lige firkantet nok. Med en vinkelsliber og lidt fantasi, så var det straks et helt andet hegn.

Og det er ikke kun os, der nyder godt af hegnet. Fuglene er meget glade for at sidde der. Vi har selvfølgelig selv noget af æren, for vi kan ikke lade være med at lægge frø ud og sørge for, at der altid er vand.

Vi var en tur forbi "Det grønne hjørne" i Svendborg i dag. De har altid så mange spændende ting, og Kasper faldt ret hurtigt for denne sommerfugl, som vi blev enige om at hænge op ude i køkkenvinduet. Vi glæder os til at se den i morgen, når lyset rigtig falder igennem den.

For et stykke tid siden prøvede vi at plante nogle frø fra en chili, som var blevet tørret. Der gik nogle dage, og så kom der små spirer op, og efter yderligere nogle dage satte vi dem over i en flamingobakke, så rodnettet ville kunne udvikle sig på hver enkelt plante. I den seneste tid har vi ladet dem stå ude i dagtimerne under et gennemsigtigt låg, så de kunne få så meget sol som muligt, og de er blevet rigtig fine og i god vækst.

Nu har vi fået så meget mod på tanden, så vi har tørret nogle frø fra en peberfrugt, og de er blevet plantet i dag. Det bliver spændende at se, om der ikke snart kommer små, nye peberfrugtplanter.

Lækre ting

2009-05-11T20:12:00.006+02:00

Vores tomatplanter har fået vokseværk - især den ene er blevet ca. 8 gange højere på knap en måned. Vi ved ikke, om det er normalt, at den art vokser så hurtigt, men det er i hvert fald sket hos os. Nu går der ikke lang tid, før vi planter dem op i den store krukke, og de så kommer ud og stå på en varm og solrig plads. Der er allerede blomster på, så vi kan da håbe på, at der snart vil være friske og lækre, små blommetomater.

Foccacia! For en del måneder siden købte vi en bog lavet af Morten Heiberg med brød og søde sager. Da Sofie skulle konfirmeres, kiggede vi bogen igennem og fandt den nedenstående opskrift på foccacia, og vi besluttede, at det ville vi da prøve at lave til den dag. Hvilken oplevelse! Det lyder måske meget overvældende at kalde det en oplevelse, men det var det. Det er nok det lækreste brød, jeg nogensinde har lavet. Og så var det nemt!!

Man skal dog lige være opmærksom på, at brødet laves over to dage, men størstedelen af tidsfaktoren er hævning. Vi prøvede at bruge soltørrede tomater i stedet for rosmarin i det ene af brødene. Det kan godt anbefales. Tomaterne afgav både smag og bevarede noget af fugten i brødet.

Og så ville jeg lige vise min hulstenskæde. Den hænger ude på terrassen mod haven og pynter.

Og så er et af træerne i haven i fuldt flor. Kasper skulle lige stikke næsen dybt ned i en af blomsterne. De dufter tilsyneladende vældig godt. Og smukt ser det ud - både i dagtimerne og i aftenlyset.

I går anlagde vi en ny terrasse ude ved indkørslen. Det er nogle, vi har arvet af naboen, da de skulle have anlagt en ny. Fliserne er støbt på stedet i sin tid, så de er ikke ens - hverken i størrelse eller tykkelse. Det er ikke kæmpe forskelle, men nok til at man skal tænke kreativt af og til for at få det til at gå op. Vi tænkte på kunstneren Hundertwasser, da vi anlagde den - skæve vinkler og små ujævnheder er ok!! For at skærme ud mod vejen på det stykke, der ikke var dækket af buske, satte vi et rionet op og bandt grene på. Med tiden håber vi, at der vil vokse vedbend op ad den - eller ærteblomster, hvis vi når at plante dem! Det skal nok blive rigtig fint. Selvom der endnu ikke er noget grønt på hegnet, så er vi rigtig glade for terrassen, der har sol fra 10-tiden om formiddagen til 20-tiden om aftenen.

Vi har været i Svendborg i "De fire årstider" og hente vores krus i dag - krus fra Casagent. De er håndlavet og meget lækre, og så er de ikke helt ens, og det gør dem lige lidt mere interessante. Man kan få så mange ting i dag, der oser af enshed, og det er kedeligt og mangler det kunstneriske. Casagent laver mange forskellige kopper, krus, tallerkner og fade, og de er både ensfarvede og tofarvede. Kig ind på deres hjemmeside (www.casagent.dk) - der er mange lækre ting. God fornøjelse!

Sofies store dag

2009-05-10T21:06:00.009+02:00

Så kom dagen - Sofies store dag - fredag den 8. maj 2009! Ih, hvor havde hun glædet sig. Vi havde sikret os mod regn og blæst og dækket op ude i carporten til velkomsten. Heldigvis er stuen så stor, så vi kunne holde selve festen indendørs. Hele torsdagen havde Kasper og jeg lavet mad og dækket bord, så vi var lidt flade fredag morgen.

Selvfølgelig skulle tøserne og jeg stille op til det obligatoriske fællesfoto, inden det hele skulle løbe af stablen. Hvilken af pigerne, der var mest spændt, ved jeg ikke. Men jeg var stolt af dem begge to.

Og Sofie!! Hun var bare SÅÅ glad - og meget, meget yndig.

Mellem retterne pakkede hun gaver ud. Det var primært smykker, og hun var meget glad. Der var ikke en eneste gave, hun ønskede at bytte.

Da Sofie kom til den del, hvor hun skulle holde tale og omdele sin sang, så var det yndige dog pillet af, så teenageren atter blev synlig. Fra hvidt til sort. Jeg ved ikke, hvad det er med teenagere og sort tøj, men det har en meget stor tiltrækningskraft på dem. Hun fik dog sagt pænt tak og havde skrevet en sød sang.

Heldigvis er hun stadig ikke ældre (og mere voksen) end hun har brug for at sidde lidt på skødet en gang imellem. Og hvem er mere vant med at lægge knæ til end Kasper? Jeg synes, hun er blevet lidt uhandy at sidde med, hvis jeg skal være ærlig. Og det selvom hun er tynd som en cykel...

Heldigvis var vejret jo ikke så slemt, som meteorologerne havde spået, så ungerne indtog haven - spillede rundbold og fodbold og lå i klump på græsplænen hele dagen. Herligt!

Sofies konfirmationskjole

2009-05-04T20:54:00.005+02:00

Så fik jeg endelig lavet Sofies konfirmationskjole færdig, og hun var meget glad. Hun havde lavet en aftale med sin veninde, Clara, om at øve sig på at krølle hår op, så det var jo et perfekt tidspunkt at få kjolen færdig på. Hun var dog ikke helt glad ved at blive fotograferet med curlers i håret. Jeg synes nu, at hun ser rigtig sød ud.

Jeg kunne ikke dy mig. Hun skulle jo lige prøve hele udstyret - iført sine curlers!! Og hun var meget glad, og så er man også glad som mor. Vi havde nær ikke fået hende ud af kjolen, da den skulle vaskes...

Kjolen overlader ikke meget frirum - faktisk er den nok nogenlunde lige så tætsiddende, som en brudekjole er det, så Sofie har besluttet sig til ikke at spise søde sager i de kommende dage. Tænk, hvis hun nu ikke ville kunne være i kjolen. Det ville da være en katastrofe!
Egentlig var den kun tænkt som en prøvemodel, men hun blev så glad for den, at hun ikke ville have syet den op i noget andet stof, og den er sød og anderledes, så jeg forstår hende da godt. Mønsteret er iøvrigt købt i stof 2000 - Model Cecilie. Jeg var startet op på at lave et mønster efter hendes anvisninger, men da vi fandt dette her, så sprang vi til. Og jeg må sige, at det har været nemt at gå til, så jeg kan kun anbefale at bruge deres mønstre. Jeg lavede lidt om på noget af det, så Sofie kunne få den kjole, hun selv ønskede.

Egeskov slot

2009-05-02T16:34:00.007+02:00

Vi var på Egeskov slot i dag i det mest pragtfulde vejr, man kan tænke sig. Nu har jeg efterhånden boet i Kværndrup i små 2 år, og det er med skam at melde første gang, jeg har været på slottet og i parken. Det er egentlig lidt pinligt, når man tænker på, at der ikke er mere end små 2 km derud, men sådan er det. Nu har jeg været der!! Og det er ikke sidste gang, for det var et fantastisk sted, som det kun kan anbefales at besøge.

På Egeskov er der både mulighed for at besøge parken alene og besøge både parken og slottet, og der er selvfølgelig en prisforskel - ca. 55 kr mener jeg at huske. Jeg betalte 185 kr for begge dele, men så fungerer min billet også i hele sæsonen 2009 - og så synes jeg ikke, at det er dyrt! Ellers er det vel lidt pebret - eller? Jeg ved det ikke! Det er jo ikke gratis at passe og pleje sådan en perle. I løbet af sommerperioden er der en masse arrangementer derude. Ligesom de har fyrværkeri i en periode, man kan tage ud og se.

På slottet har de et gammelt dukkehus udstillet - Titanias Palads. Det er bygget af en engelsk maler og officer, hvis datter var overbevist om, at alferne, hun havde set ude i haven, boede i huler i jorden, og hun ønskede, det skulle have et fint sted at bo. Faderen var 15 år om at bygge det sammen med nogle håndværkere. Det er mildest talt fantastisk, og vi var heldige, at en af de ansatte fortalte os nogle af de historier, der er tilknyttet dukkehuset.

Oppe på loftet ligger der en træmand. Historien siger, at hvis han flyttes fra sin plads på puden, vil Egeskov synke i voldgraven julenat. Det afholdt i gamle dage familien fra at holde jul på slottet, men nutildags får træmanden risengrød, som han deler med nisserne, mens familien trygt fejrer jul i stuerne.

Parken er et smukt syn. Og især i dag med solen skinnende fra en skyfri himmel. Mængden af små kroge, store plæner, figurklippede buske, blomster, træer - og dufte... er enorm. Vi gik rundt i en 3-4 timer, og der er endnu en masse, vi ikke har set. Så det er godt billetten varer hele sæsonen!!

Og hvem stødte vi på? Ikke lige nogle vi normalt er sammen med. Bedst som vi gik og tog billeder, kom kronprinsparret med børn og greveparret gående. Det var meget underligt. Først tænker man: Hmm, dem der har jeg da set før! Hvem er det nu lige, det er? Især fordi greven af og til kommer i byen, så man kender hans ansigt. Og så falder 10-øren (hvis den da stadig falder, nu hvor den er udgået). Jamen, det er da Frederik og Mary! Hvor hyggeligt. Jeg kan da godt blive lidt stolt over at bo i et land, hvor den slags kan lade sig gøre. Selvfølgelig var der sikkerhedsfolk, men det var ikke præget af andet end et privat besøg. Alle var afslappede, og det er rart at opleve. Vi var lidt paf bagefter. Håber de havde en fortsat god tur rundt, såvel som vi havde det. Man kunne i hvert fald høre, at der var flere, der havde set dem, når man kom rundt.

Da der også var et plantesalg, måtte vi lige ind og kigge, hvad de havde. Selve parken indeholder nemlig også både duft- og urtehave, så vi var blevet inspireret til plantekøb. Og i dag købte vi så en fransk lavendel, en karry, en bananmynte og en ananassalvie. Man kan blive helt rundtosset af alle de dufte, og det ender nok med, at vi selv må anlægge noget i den stil i haven, for det er berusende.

Man kan finde flere informationer på hjemmesiden http://www.egeskov.dk/

Mælkebøtter

2009-04-30T21:06:00.006+02:00

Husets yngste datter, Anne, har indledt en mindre kamp mod mælkebøtterne herhjemme. Mindre, fordi det er et sisyfos-arbejde. I mandags kappede hun hovederne af samtlige blomstrende mælkebøtter - hun talte omkring 900 blomster - på hele matriklen, og hun var STOLT! Og hvem forstår ikke det. Det så virkelig godt ud. Da hun kiggede ud i indkørslen tirsdag morgen, kom der et skrig fra hende. De var retur - alle mælkebøtterne... Når man kun er 7 år, tænker man ikke på, at knopper folder sig ud dagen efter.

I dag var Monique og Louis, mormor og morfar så på besøg, Og mormor og morfar bor i lejlighed nu efter i mange år at have haft hus. Mormor forbarmede sig over Anne, og de kastede sig over en fælles kamp, som endte ud i, at også fortorvet blev ryddet. Og da det er en dobbelt grund med samme mængde fortorv, som de 4 huse på den anden side af vejen har tilsammen, så er det noget af en opgave at begive sig ud på. Men vi er meget taknemmelige, og resultatet er da også mælkebøttefrit!! Smukt og tak for hjælpen.

Og så er vores ene rhododendron sprunget ud. Blomsterne ser umiddelbart lyserøde ud, men de bliver næsten hvide. Meget smukt.

Vi har hængt lidt op på væggene i dag, og malet en smule i gangen. Det hjælper altid. Jeg er ret vild med de gamle fængselstavler. Der er historie i dem, og så er de unikke.

Vores køkken har fået et nyt aktiv - en fungerende emhætte, nu endda uden beskyttelsesfilm på!! Men loftet! Oh my God. Hvem i alverden opfandt pudsede lofter?? Vedkommende må have haft en meget dårlig dag og ønsket at kaste en forbandelse over resten af verden, for det er da noget af det værste, jeg nogensinde har været i kontakt med. Det hul, som håndværkerne i sin tid lavede (og vi havde lukket af for med en træplade), var ikke stort nok til et aftræksrør i stål, så der blev lavet et lidt større med en bajonetsav. Uha, uha, uha! Bajonetsave og pudsede lofter er ikke størrelser, der passer særlig godt sammen, så nu er der et noget større hul. Og det er ikke specielt positivt, for det er et helvede at reparere det. Lige nu er det ikke kønt, men vi håber at kunne lave en kasse omkring røret, så det igen bliver pænt.

Men, men, men - det ender nok med, at der kommer til at gå konfirmation i den i løbet af den næste uges tid. Der er sang, tale, mad, bordplan, rengøring, ..... Ja, ja - det skal nok gå alt sammen.

Teenagere

2009-04-28T20:38:00.005+02:00

Så er jeg også hoppet på trenden (Beate!!). Vi var i Svendborg - kiropraktor (hun skulle se, om jeg kunne "repareres" i ryggen ovenpå alt husarbejdet, men rådet lød på at tage den med ro - ikke helt nemt!) - og der fandt jeg en bog om teenagere, som jeg tænkte, jeg kunne blive klogere af. Det er jo bare om at finde fodfæste, når man oplever sin ellers så velfungerende datter gå i teenage-mode.

Jeg ved ikke, om det er gyldne ord, der står i bogen, men jeg håber det.

Da jeg var lærer - aktiv, var de store unger nogle, der trak rigtig mange tænder ud. 20-25 teenagere samlet i samme rum til tyskundervisning kan godt være en stor mundfuld, og det har haft en indflydelse på mit velbefindende. Derfor håber jeg, at jeg kan lære noget, så jeg måske kan blive klogere på, hvad jeg gjorde galt, siden det tog sådan på mig.

Nu skal Sofie snart konfirmeres. Det fylder meget i hendes univers, og jeg prøver at tænke tilbage på dengang, hvor jeg var i samme situation: hvad tænkte jeg, og hvad ønskede og håbede jeg? Samtidig tænker jeg på, hvordan mine forældre taklede det. På den anden side så er tiden jo anderledes nu, så jeg kan ikke helt tage udgangspunkt i deres måde at gøre tingene på. Og så må jeg jo også tage højde for, at jeg er en anden end mine forældre - og Sofie er en anden end mig!

Men teenager det er hun. Den unge dame! Og jeg ser frem til at finde guldkorn i den nye bog. Måske er jeg så heldig at finde interessante sætninger, der kan bruges til at overleve i min nyfundne position som teenage-mor!

Livet udenfor

2009-04-27T20:15:00.006+02:00

Sommeren er på vej. Nu står det hele ikke kun på spring - rigtig meget er allerede sprunget ud. Kasper har været ude og lege med kameraet her til eftermiddag og fundet lidt natur. Vi var heldige at "arve" en rhododendron fra naboen sidste år, og den står på spring. Faktisk står den så klar, at morgendagen kan blive den dag, hvor vi endelig finder ud af, hvilken farve blomsterne har. Meenn noget tyder på, at de er lyserøde/lilla.

Og så er vores stenbed ude ved vejen blevet meget smukt. Det blev bygget op på en grusbunke, og indeholder jordbær, lavendler og husløg. Husløgene har sat en masse små nye løg, og de changerer i de smukkeste farver fra helt lys grøn til mørk rød. Også jordbærrene breder sig med rasende fart, og de har nu sat små, lyserøde blomster.

Efter en tur i Svendborg fandt vi dette lille kar og en fin, lille ske. Der skal jo snart være konfirmation i huset, så det er godt at have lidt ekstra salt- og peberkar, og da vi ikke kunne stå for det, så måtte det jo med hjem. Okay, vi købte faktisk to.

Det var en sjov forretning, vi var inde i - De fire årstider. Den havde både brugskunst og tøj. Lækre ting og gode gaveidéer. Og så til priser der også var til at betale.

Men der er ting, man ikke kan købe. Nogle af de mest spændende og interessante ting finder man ude i naturen. De to byster har Kasper fundet på en strand på Tåsinge - nær Valdemar Slot. De har stået hjemme hos hans mor, men hun har nu givet os dem, og jeg synes, de er så fine, at de skulle en tur på bloggen.

Den lille sten ligner faktisk en buste både forfra og bagfra. Jeg kan se den venstre "skulder" hæve sig, så der kommer bevægelse i "kroppen". Nu går overvejelserne på, om jeg skal lave en fod til den, så vi kan få den ind og stå som statue.

For vi er begyndt at "importere" naturen. I dag kom planken ind udefra carporten og hængt op på sin plads. "Cigarkassetrævæggen" er også blevet malet helt hvid, og det giver hjørnet et renere udseende. Skønt, at endnu et sted er færdigt.

Kreativitet på en lørdag

2009-04-25T20:22:00.005+02:00

Fed musik på anlægget, en spartel i hånden og en drage under loftet, der ventede på at blive lavet færdig, så var det bare om at lægge ansigtet i de rette folder. Og den blev rigtig god! Nu venter malingen. Spørgsmålet er, hvor meget grøn der skal tilføjes - lidt måske. Det er jo en drage...

Og mens mor hoppede rundt på en skammel og spillede tosset, sad Anne med sin maske - den skal jo tages! I dag var det det dog et lidt anderledes sted, og vi kunne ikke lade være med at tage et billede - hun havde proppet enden ned i en skraldespand, som hun normalt har klodser i. Tosset unge - ak ja, generne må være faret direkte i hende!!

Sofie var gået i sy-mode. Cowboybukser blev klippet i stykker (det er vel ved at være sommer), og så blev der syet lidt forneden, så de ikke trævlede helt op. Hun stoppede dog ikke ved et enkelt par, men kastede sig også over at lave syede opsmøg, hvilket er ret svært. Af en, der gjorde det første gang helt uden hjælp, så var det et rimeligt resultat, hun fik ud af det.

Og lillesøster ville ikke stå tilbage. Hun havde også lyst til at udfolde sine kreative evner - og som det er så ofte (for sådan var Sofie også i den alder), så ville hun lave en taske. Hun sad længe bøjet over cowboystoffet og sprættede op, og sammen med Sofie fik de lavet en fin, lille taske, som jeg er ret imponeret over. Godt gået piger!

Og så blev endevæggen i stuen malet hvid. Det har set forfærdeligt ud længe, men nu er der hvidt, og med det hænger stuen og køkkenet sammen. Der mangler kun en enkelt ting - vores planke, der hænger til tørre ude i carporten. Og det bliver spændende!

Mariehøns

2009-04-23T20:16:00.003+02:00

I går købte vi nogle små, nye familiemedlemmer - Mariehøns. De er lavet til at kunne tåle at stå udendørs (stentøj), men der kommer de aldrig ud. Til gengæld står de og pynter i vindueskarmen. De er pragtfulde. Desværre har jeg glemt, hvad kunstneren hedder. Vi har købt dem i en brugskunstforretning i Ringe, som desværre lukker nu pga. krisen - KEJ. Det er helt forfærdeligt, for der er samlet så mange spændende kunstnere fra Danmark på et sted, og indehaveren er vildt dygtig til at præsentere produkterne på en god måde. Forhåbentlig åbner hun på et senere tidspunkt.

I dag skete der endnu en dejlig ting udendørs - vi fik ordnet den anden ende af bedene ind mod huset, så nu kan jeg godt lægge et billede på. Det holdt hårdt, men nu fik vi slået flere fluer med et smæk. Vi har haft stenbunker liggende forskellige steder på matriklen, men nu har vi kørt dem alle sammen til det her bed og smidt en pose granitskærver ud oveni. Det ser ret godt ud (hvis vi selv skal sige det!), og så er det til at sprøjte, når de sidste forårsblomster går på held. Der blev også tid til lidt ukrudtsbekæmpelse mod vejen, så alt i alt har vi været ret effektive - igen! Indendørs mangler der dog endnu en del, men sådan må det være.

Spændende gartneri

2009-04-22T19:43:00.006+02:00

Vi var på Sjælland i går - Rigshospitalet! Anne skulle til check på cystisk fibrose ambulatoriet, have taget blodprøver og røntgenfotograferes (venstre hånd og lungerne). Alt var fint. Det var det store forkromede årscheck.

Og så skulle lillebror og familien lige besøges. Det er altid hyggeligt, og i går var da heller ingen undtagelse. Tak for en dejlig - men som vanligt for kort - eftermiddag/aften.

Nå, men vi havde besluttet, at turen skulle gå videre til et gartneri nær Køge, som vi havde set i et DR2 program "Friland". Gartneriet hedder Toftegaard (www.gartneri-toftegaard.dk) og ligger i Vedskølle nær Vallø Slot. Det har rigtig mange chiliarter, krydderurter og tomater - og spiselige blomster og den slags. Det var ikke et blomstereldorado, men et kæmpe "spisekammer". Oplevelsen fra fjernsynsprogrammet var så god, at vi altså bare måtte derud, og det var godt. Hold da op, hvor var der mange forskellige sorter at vælge imellem.

Vi havde på forhånd besluttet, at vi skulle have 3 slags - basilikum, chili og tomater. Der blev købt 2 af hver slags. Vi kan jo altid køre igen! Basilikumarterne blev: Magic Mountain, der er en rød basilikum - og Lime, der er en grøn, som dufter helt vidunderligt af lime.

I programmet havde vi set en ny art chili, de lige var i færd med at fremavle - Christmas Pepper, der har nogle meget smukke mørke blade og kommer med frugter, som varierer fra grøn over gul, rød og lilla afhængig af modning. Den måtte vi da eje! Og så fandt vi en jalapenos, som skulle være god til pizza. Begge ligger i mellemstyrke - 5-7.

Vi har aldrig set så mange forskellige slags chili - eller for den sags skyld forskellige slags alt muligt. Det var rigtig svært at holde igen!

Den ene af ejerne, Lene Tvedegaard, har i øvrigt lavet et par bøger om chili og tomater, ligesom de har mange forskellige opskrifter på deres hjemmeside.

Og så har de chililakrids!!!! Den er VILDT god. Og vanedannende...

Nå, men vi købte jo også tomater - Toftegaards egne fremavlede slags. Den ene er en miniblomme, og den anden er en sortstribet cherrytomat. Der skulle jo helst være noget lidt specielt. Vi har købt nogle store potter, som de med tiden vil kunne stå i. I første omgang har vi givet dem en lidt større potte, og med tiden må de så komme i mere jord.
Alt i alt havde vi en fantastisk dag - og vi glæder os over, at vi ikke forfaldt til at benytte os af den mulighed, Toftegaard Gartneri også giver sine kunder, nemlig at handle over nettet og få planterne tilsendt. Vi kan kun anbefale et besøg - både via nettet og ude i virkeligheden.

Blomster....

2009-04-20T20:18:00.007+02:00

Det var i dag, vi skulle blomstre. Og det gjorde vi så! Bilen kørte os til Ringe, hvor der ligger et stort plantecenter, som har en masse spændende planter. Vi gik ikke amok, for det er pengepungen ikke fuld nok til, men det kan der jo også være noget godt i ikke at kunne. Da jeg fotograferede, var der stadig lidt i kurven.

Nogle af dem var allerede kommet i krukker og sat op. Vi var ude med støvsugeren på terrassen i går - rent bogstaveligt - og der blev bare helt vildt fint, så det var en fryd at sætte blomster ud.
Det er jo ikke helt til at se det på et så lille billede som det her, men det har virkelig pyntet med blomster og støvsugning. Nu har vi lyst til at sidde derude og drikke kaffe. Det er dog godt, man ikke kan vende sig om og se den anden halvdel af terrassen. Der er endnu ikke luget, så det får I altså ikke at se!!

Vi fandt en sjov, lille krydderurt - en citrontimian. Den dufter så lækkert. Kasper er allerede gået i gang med at lave krydderolie - i teorien altså, for vi mangler at købe olivenolie. Apropos olie. Den olivenolie, vi købte sidst, den kan vi ikke anbefale til at lave krydderolie på. Den bliver uklar, og det virker, som om krydderurten begynder at gærde. Smagen fejler dog ikke noget!

Mens vi gik i gang med oprydningen i går, så vi et lille vidunder, vi havde glemt alt om. Sidste år plantede vi nogle silkepæoner i zinkkrukken herunder, og pludselig er de nu dukket op. Ja, det er jo ikke unormalt på denne tid af året, men vi blev bare lidt overraskede. Nu kan vi bare vente, til de kommer helt frem, så vi kan nyde dem også.

Og så vil vi da lige dele en sjov sten, vi har fundet. Vi kalder den "Shreks storetå". Den ligner nemlig en tå og er stor og troldeagtig.

Og så har vi været i gang med finde spændende og anderledes pynt til væggene. For en del år siden fik jeg et par gamle tavler, der har hængt uden for et par fængselsceller. De er godt nok lidt medtagne, men hvor mange kan glæde sig over at have noget så specielt hængende. Vi har talt lidt om, hvor meget der skal gøres ved dem, men jeg tror, vi hænger dem op, som de er. De er da fantastiske - og originale! Meget passende her i hjemmet!!

Og så lige til lidt spas. Fredag aften stavrede vi rundt i Svendborg for at finde decoupagelak, for jeg ville bare så gerne i gang med at "lege". Det stresser af! Vi fandt det da også, men kom jeg i gang. Næh. Ikke før i går. Men det er da sjovt, at man kan ændre en relativt kedelig tidsskriftholder af træ til noget personligt.

Og så har jeg været ude og købe en sten. Den skulle være god mod stress, når man er skorpion. Det er en labradorit, og den er meget smuk og utrolig dyb. Jeg nyder at have den i hånden. Den er rar at røre ved og bliver varm, når man har den i lommen. Om den virker imod stress, ved jeg ikke med sikkerhed, men jeg oplever i hvert fald, at jeg bliver rolig af at have den i hånden. Og i sidste ende er det vel det, der er vigtigst.

Livet driller...

2009-04-17T10:26:00.003+02:00

Lyspunkter! Det er dem, man søger efter, når det ser lidt sort ud, eller når livet driller! Som Anne her, der efter pandehårsklipning (uha... endnu engang et langt ord!), måtte op på skamlen og danse lidt til musikken. Skæg!

Egentlig burde jeg - med en deadline "hængende" over hovedet - knokle med at blive færdig med husbyggeriet, men kroppen har sagt stop! Jeg har fået et eller andet i klemme i ryggen, så jeg hverken kan fra eller til, og det passer ikke mig! Men kroppen er jo "skæg" i den retning, for den siger fra, når hjernen ikke kan finde ud af det. Og det må vel være det, der er sket. Den har simpelthen sagt stop. Nok kan være nok!

Jeg slås lidt med det. Det generer mig, at jeg ikke kan overholde en dato. På den anden side så er jeg også god til at tage over og bare påtage mig alt arbejdet - for gøres skal det, og den holder jo ikke. Der er kun een mig, og det nytter ikke, at jeg slider mig op for at nå noget, som ikke kan nås pt. Hold da op, hvor har jeg selvindsigt, hva'! Wadrr... Hul i det. Når alt kommer til alt, så er det jo et faktum, at man skal tænke over ens tab - hvilket er det største?, skal man ødelægge sig selv, når man ved, at man alligevel vil tabe? Nej, det skal man ikke - og jeg skal slet ikke. Der er alt for mange gode ting, jeg endnu har i vente.

Det skulle jo gerne være mig, der snart kan danse på en skammel igen. Og det skal jeg også nok komme til. Sammen med min kæreste - og mine piger.

Så selvom livet driller lige nu, så er der vildt mange lyspunkter, og det er dem, jeg klynger mig tid i denne svære rygtid...

Dejligt at læse..

2009-04-15T18:18:00.004+02:00

Anne er blevet grebet af den hellige ild. Hun læser og læser og læser, men det er da også dejligt at ligge i en sofa med solen skinnende ind på sig og bare lade historien folde sig ud. Der går ikke en dag, hvor hun ikke kaster sig over en bog. Som dansklærer kan jeg da ikke være andet end rigtig glad, for hun er ikke kun grebet - hun er hooked - og hun er blevet rigtig god til det der med at læse.

Og det er ikke kun læseriet, der har fanget hende. Hun er også begyndt at skrive små historier, lidt dagbog og så en hel masse breve.

I dag har Kasper renset en gammel planke, vi fandt nede i vores "skov". Ja, vi har sådan et lille område bagest i vores have, som vi kalder skoven - der er vel små 450 m2. Nu er den hængt op ude i carporten for at tørre helt, og så skal den ind og hænge på væggen.

Og her er så væggen, som jeg tror, vi skal have planken hængende på. Det kunne være så flot at have den lige der. Nu må vi se, om der kommer en eller anden form for maling på den. Vi har stået og kigget lidt på den, og der er jo sat to skruer i, som godt kunne ligne øjne lidt. Måske ender det med, at den højre ende bliver en hval og den venstre et næsehorn. Eller årene bliver malet op med guldmaling? Ingen ved det - det kommer der billeder af til den tid.

Kasper har været rigtig produktiv i dag. Slået græsset - igen (Sofie var over det forleden), og savet en hel trillebør brædder op. Og hvad har jeg så lavet? Jo, noget af det, der tager en "krig", men som ikke syner af så meget! Jeg har lavet gummifuger, og det tager SÅÅÅ lang tid. Men nu er både voksenbadet og bryggerset fuget langs gulvet, så jeg er en glad kvinde...

Endnu et skridt på vejen..

2009-04-14T19:23:00.004+02:00

Til morgen kunne vi endnu engang se en fantastisk solopgang uden for vore vinduer. Det er vel også stort set det eneste positive ved at stå op kl. "før-fanden-får-sko-på" - smukke solopgange og ro! Men den får børnene hurtigt "ødelagt", så jeg vil nøjes med at glæde mig over solopgangene...

Og så har jeg startet projekt drage op. Det er lige påbegyndt, så jeg mangler stadig at spartle forenden op, men for at illustrere for alverden, hvad der foregår af underligheder inde i mit lille hoved, så har jeg tegnet et foreløbigt ridt af dragen op. Den ender måske med også at spy ild, men indtil videre så ser den bare rar ud, som den snor sig oppe under loftet.

Vi kom langt i processen med kontor/arbejdsrum... i går. Nu er vores ting rykket ind. Her er gangen ned mod vores walk-through closet blevet begavet af en knagerække, vi har fundet hos en skæg, gammel marskendiser, der sælger brugte møbler for andre her i Kværndrup. Guderne må vide, hvor den har hængt henne før - måske på en skole? Den har i al fald patina.

Og der er så småt blevet en smule styr på alle mine dimser. Jeg glæder mig vildt til at kunne få tid til at sidde og sy, forhåbentlig undervise og i det hele taget nyde rummet. Jeg har så mange materialer, at det vil være dumt ikke at begynde at bruge nogle af dem, men der skal jo også lige være timer nok i døgnet, og det er der ikke lige nu. Men det kommer vel! Lad os nu se. Lige nu er det jo husbygning.

Noget andet, jeg glæder mig til at komme i gang med, er ham her - Johannes Møllehaves bog "Indtryk og udtryk". Jeg har læst lidt af den, og den kan varmt anbefales. Det er, som alt andet Møllehave, humor på højt plan. I det hele taget er jeg kommet lidt bagud med min læsning, men jeg har fået fantastisk styr på alle mine undervisningsmaterialer og grundbøger, og det er jo vildt. Der er mange spændende ting imellem, og jeg kommer ikke til at mangle noget, når jeg kommer i gang med at få elever.

Påskefrokost i Troense, Tåsinge

2009-04-12T20:10:00.014+02:00

Vi kunne nyde en dejlig dag i Troense på Tåsinge i dag. Først til lam og is og bagefter kaffe og diverse. Vejret må siges at være med danskerne i øjeblikket. Vi sad kun indenfor, da vi spiste fra middagstid til omkring kl. 13.30. Nu vil morgendagen vise, om vi har fået lidt for meget sol i dag, men indtil videre så vil jeg bare have lov at nyde, at vi kunne sidde udenfor - hele dagen!

Og det var ikke kun vejret, vi kunne nyde. Knopperne står på spring for at få lov til at blive til mere end knopper. Flere steder var træerne sprunget ud. Der var blomstrende buske og massevis af blomster.

Og så mødte vi ham her - en sjov, lille fyr, der holder de onde ånder på afstand. Mureren, der har lavet husene (Mærsk-gården), har lavet forskellige ansigter på samtlige af rækkehusenes ene gavlende. Et interessant påfund.

Anne fik sæbebobler og fandt ud af, at det er sjovt at løbe op mod vinden og "lade den blæse boblerne". Det så fantastisk ud. Hun brugte lang tid, og der var flere i nabolaget, der fik glæde af hendes sæbelege...

Vi gik tur til vandet - selvom det var "lidt" blæsende. Smukt syn!

I det hele taget er Tåsinge et besøg værd - uanset om det blæser en halv pelikan! Dejlig dag.

Bryggers og olie

2009-04-11T21:18:00.006+02:00

Vi har knoklet bryggers i dag. Sat hylder, skokasser og lister op. Det har været en smule tragikomisk egentlig - først knokler man som en sindsyg for at ordne væggene, så der ikke er et eneste hul, og så borer man så mange huller bagefter for at hænge diverse op, at væggene atter kommer til at ligne en schweizisk ost. Der er da grotesk! Nå, men pænt er det blevet og praktisk, så nu fungerer det også. Nu skal der laves lidt fuger, sættes en vindueskarm op og males lidt låger - og så var der vist ikke mere derude.

Kasper lavede chiliolie i dag. Det kan han altså bare - og det smager ikke kun godt, det ser også rigtig godt ud, så det vil jeg da gerne dele med resten af verdenen.

Nå, tilbage til bryggerset. Som man kan se, så er der ikke noget skab under vasken, og det ser jo ikke helt vildt godt ud, når man kan se lige ind til kurve og spande, og hvad man ellers gemmer under en vask, så hvad var mere nærliggende end at finde noget stof og sy et forhæng? Man er vel ikke uddannet tilskærer og håndarbejdslærer for ingenting...

Jeg fandt en rest, som kunne passe perfekt ind.

Og så var det ellers bare frem med symaskinen og i gang med at sy. Og så endda i det næsten indrettede kontor/arbejdsværelse - det var en sand fryd!

Og her er så resultatet. Vi kunne ikke lade være med også at sætte blomsterklistermærkerne op på skokasserne. Det ser da helt fedt ud! Lækkert bryggers, som samtidig er velfungerende. Så er der ikke et øje tørt!

Forlovet i 1 år

2009-04-10T17:12:00.003+02:00

Kasper fik listet sig ud af huset i går for at købe blomster - vi kunne fejre det første år som forlovede. Og her er så, hvad han kom hjem med. En meget smuk buket! Der er intet så smukt som en buket - eller næsten i hvert fald. Jeg kan meget godt lide blomster.

Og så har vi fået genetableret vores lille krydderurtekrukkebed (langt ord, ikk'!). Fra nu og til sent på efteråret kan vi plukke friske krydderurter lige uden for vores køkkenvindue, og det er rigtig lækkert. Det er godt til frisk salat, ved stege, i dressinger... Ak ja, der er intet, der smagsmæssigt kan overgå de friske råvarer. Vi fandt også lige en rapsolie fra Morsø, som vi købte i FILT, da vi var i Hornslet. Egentlig var det ikke selve olien, vi gik efter, men flasken. Den er meget smuk, og da vi selv laver forskellige olier, så er det også dejligt at kunne fylde dem på nogle smukke flasker.

Og så er Kaspers Camellia sprunget ud med de smukkeste blomster, så store som en underkop. Den bliver et fantastisk syn at have stående. Vi nyder den meget, og det ser ud til, at den vil blive ved med at sætte knopper og komme med disse overdådige blomster.

Men hvad med husbyggeriet? Jo, nu er Anne atter flyttet ind på sit værelse, og hun stråler som en lille sol. Væggene er blevet hvide, og der er blevet flyttet lidt om, så der nu er blevet en helt anden plads derinde til at lege og hygge. Der mangler godt nok stadig at blive sat lidt ting og sager op på væggene og legetøj ind i reolen, men de store hovedlinjer er færdig.

Og så er der jo lige fodlister og maling af inddækninger, men det når vi nok!!

Der er sket en anden stor ting. Vi har fået dør i mellem stue og gang!! Uha, det har været stort. Nu kan vi lukke om aftenen, når ungerne er gået i seng - eller når de bader og hører høj musik. Og det er faktisk ikke den eneste dør, der er blevet sat i. Det ellers så velfungerende badeforhæng, der har været sat op i dørhullet ud til tøsernes badeværelse, er blevet udskiftet med en dør - af knapt så gennemsigtig art som ovenstående godt nok. Nu kan alle gå derud og lukke og låse døren efter sig, hvilket er en rigtig god ting.

Ja, det hele går fremad, og det er godt, men vi skal ikke glemme hinanden, så i dag har vi revet en dag ud af arbejdskalenderen og set hinanden dybt i øjnene, givet hinanden og ungerne påskeæg, snakket om indretning af bryggers og kontor - og nydt det helt fantastiske vejr som Vorherre har velsignet os med her i påsken. Dejligt!

Børnearbejde..?! Eller udfordringer..?!

2009-04-07T20:20:00.002+02:00

Så kom dagen! Annes værelse skulle ryddes og males, og hvem bedre til at deltage i processen end ungerne selv. Er det børnearbejde? Najjj, vel! Næ, vi ser det som udvikling og udfordringer. Og når de nu har påskeferie, og vi har vældig travlt, så er det da bare med at inddrage dem i alle gøremålene. Og det har de så været i dag..

Først blev der slebet vægge. Og sådan noget gipsstøv det sviner, så efter knokleriet måtte de små ud og have fjernet det værste. Sofie ser godt nok ikke for tilfreds ud med, at jeg står og fotograferer, mens de bliver renere.

Kasper har taget virakket på Annes værelse med ophøjet ro. Bænket til en stol pga. et relativt nyopereret knæ, der bare ikke vil blive bedre - og som nu med stor sandsynlighed har fået følgeskab af en fibersprængning, så er der ikke så meget andet at gøre end at kæmpe sig igennem bunken af reklamer og drikke en masse kaffe.

Pigerne gik så i gang med den ene væg med pensel og rulle, og de har kæmpet godt. Væggen er dog ikke færdig endnu, men den er godt på vej, og i morgen skulle det gerne se helt anderledes ud. Så godt at Anne hurtigst muligt atter kan indtage sit eget værelse - og Sofie kan blive herre på sit værelse igen.

Så er påsken over os ;)

2009-04-05T19:51:00.002+02:00

Hjemmelavede æg, påskeliljer og store smil var det, der mødte os, da den yngte kom hjem fra sin far. Man har da lov at være heldig. Der er nok ikke den store chance for, at den store har lavet malede æg til os, når hun kommer hjem i morgen.
Men så kan vi da glæde os over, at vi atter har fået vores gæstetoilet op at køre - og nu i en ganske anden forfatning end før. Det er meget lidt, der skal laves derude, og så er der ikke mere at gøre derude. Et lækkert resultat.

Og så er vi faldet helt for disse "klistermærker" fra IKEA - Slätthult hedder de. Når man nu ikke ønsker at sætte tapet op eller har et billede, der bare lige passer perfekt, så er det en god løsning til at få et særpræg ind i rummet. Og så binder det vores rum sammen.

Kontoret har fået hylder op - og uret er sat fast. Nu skal der kun sættes diverse ind i rummet, så det kan komme til at fungere som både systue, atelier og undervisningslokale. Det skal nok blive godt. Nu er rummet i hvert fald klar til, at vi tager det i brug.

Påsken bliver hård i år. Arbejdet står i kø for at blive udført, men heldigvis bliver resultatet jo helt vildt flot, så det er herligt. Det er 2 år siden, at byggeriet blev startet op og med tanke på, at halvdelen af huset har været gravet op og indmaden har været fjernet, så er det ikke helt tosset, at vi nu kan se en ende på det hele.

En sjov kartoffel

2009-04-03T21:20:00.002+02:00

Kender I det? Man står i køkkenet med grønsagsposen, åbner den og op kommer "noget"... - ja, i det her tilfælde var det en kartoffel med en umiskendelig facon som en bagdel. Jeg kunne altså ikke lade være med at tage billeder af den og dele den med alverden.

Og så er væggene i gangen blevet færdige. Det er dog ikke det færdigmalede resultat, der er her, men billedet giver et godt billede af, hvordan væggen "bevæger" sig.

Husprojektet er i klar fremgang. I dag er det sidste VVS-arbejde faldet på plads. Vi har fået vask i bryggerset og tilsluttet toilettet på gæstetoilettet - faktisk meget praktisk når man nu har et gæstetoilet - at der er et toilet, mener jeg!! Nu er der klar til at pusle de sidste ting på plads derude, og så er der ro på de to steder.

Og se så hvad min elskede kæreste har fået af sin mor og "pap" i dag - en stedsegrøn busk ved navn Camellia, der kommer med store pæonlignende blomster lige om et øjeblik. Den bliver fantastisk at se på.

Elsk din spartelmasse - den kan noget!!!

2009-03-31T20:38:00.005+02:00

Der var engang en kedelig væg. Sådan en af den slags, som nogle steder var gået helt i stykker, så der var store huller ind i pudsen, nogle steder havde lidt flad tapet, og nogle steder var plaget af hvidmalet savsmuldstapet.

Men så kom der en forbi med en spand spartelmasse i den ene hånd og en spartel i den anden. Spartelmassen blev nogle steder lagt på, nogle steder mast på. Der var ikke noget mønster - bare uregelmæssig overflade. Lidt i stil med en kalket overflade i en gammel kirke.

Planen? At dække spartelmassen med strukturmaling (maling med sand i), strøget på med pensel uden alt for megen planlægning, for til sidst at rulle en god maling på.

Ak ja, lidt tosserier hjælper i en tid med hårdt arbejde. Jeg synes, det giver en fed overflade, når vi går lidt væk fra alle de ordinære metoder, når der skal spartles og males. Prøv det!

Og så har vi været i Jysk.. Det er man jo af og til! Der har vi fundet URET til vores kontor. En ganske anden stil end alle de andre lidt kedelige ure, man kan finde rundt omkring. Og så kommer det til at hænge ud fra væggen. Det bliver så godt!

En stor dag

2009-03-27T19:47:00.004+01:00

Vi er bare lige kommet langt med vores bryggers - ja, billeder kan jo snyde, og vindueskarmen er da heller ikke den rigtige, ligesom den ikke er sat fast, men.. den er tæt på at kunne blive lagt i - den rigtige! - som er dobbelt så tyk (som den her på billedet) og så bliver ludbehandlet.

Men det var egentlig de sorte kurve, jeg ville vise. De er af plastik den samme slags, som man laver tørresnor af. De er m.a.o. meget bløde i det, men perfekte til et bryggers.
Og så er der sket noget sjovt på min tusse-gamle palme (den er fra 1997, hvor den var helt lille og sød). Den har nemlig fået nogle skud midt på stammerne, som jeg ALDRIG har oplevet før, og jeg synes lige, at andre end os herhjemme skulle have lov at få glæde af det.

I kampen for at vores persienner skulle kunne køre helt ned, så rykkede planter, lys og sten ned på gulvet. Det ser fantastisk ud her i mørket.

Fritid???

2009-03-26T21:00:00.003+01:00

Sådan var det engang!! Vi kunne male små kunstværker - Kasper og jeg. Men nu!!

Det er hårdt arbejde at have en tidsfrist hængende over hovedet.

Jeg synes, det er rigtig sjovt og personligt udfordrende at lave håndværk - både når det handler, om det der kommer indefra og arbejder på huset, men det er ikke så sjovt at lave husarbejde, når man KUN kan nå det.

Det bliver SÅÅÅ dejligt, når jeg igen kan kaste mig hovedkuls ud i maleriet, når nål og tråd kan få frit spil, når der bliver tid i husbyggeriet til at hygge sig med det, når vi kan bare være os, når.. når.. når!!

Vi hygger os alt det, vi kan, men efter mange timer med malerpensler op og ned ad vægge, akrylfuger langs lofter, døre og vinduer, spartelmasse en masse - ak ja, så bliver man godt nok lidt træt i koderne.

I dag blev gæstetoilettet malet og døren derudtil repareret, bryggerset fik bordplade, dørgerecht og fliseopkant - det blev malet i går (både vægge og loft), og gulvet under skabet i gangen blev lavet. Jeg har malet og fuget, så jeg nu er ved at være ret træt af det. And guess what... - jeg skal male og fuge igen i morgen!! Nå, der er da een god ting ved det hele. Her bliver hamrende flot!! Det er en fornøjelse at se, hvordan det hele forandrer sig.

Kasper har sat persienner op i stuen i dag. For første gang i de omkring 1½ år jeg har været medejer af huset, er det nu muligt at lukke verden ude og bare være os her i stuen. Med ca. 13 meter vinduesvæg ud mod haven, så er der et meget frit indsyn til alt, hvad vi foretager os herinde, så det er en helt fantastisk oplevelse at kunne sidde her uden at kunne blive observeret - hvis nu en eller anden skulle stå ude i mørket og lure....

Fritid. Hvor jeg dog glæder mig til at nyde godt af den!

Fantastiske mennesker og spændende steder

2009-03-24T19:29:00.004+01:00

Livet er smukt og fuld af fantastiske mennesker og spændende steder. Vi var en tur i Hornslet (ved Århus) i går for at besøge en lærer, der har startet sin egen privatundervisningsskole - Time2learn. Et helt unikt sted, som jeg håber, jeg på sigt bliver en stor del af - bare her fra min egen base/i mit nærområde. Planen er i hvert fald, at jeg nu lader mine omgivelser vide, at jeg starter med at give ekstraundervisning herhjemme fra. Hvem ved, hvad der sker. Forhåbentlig vil det sprede sig som ringe i vandet, så der til slut er grobund for også at starte en afdeling her på Fyn - som der er i København, Århus og Hornslet.

Samtidig er nogle af vores rum ved at tage form - og det er svært ikke at lave små opstillinger, plante sjove ting og bare nyde, at nu er det hele ikke kaos mere. Vi skar toppen af den sidst indkøbte ananas og satte den i en gang jord, som vi har haft gjort før med succes, og nu er der forhåbentlig endnu en ananaspalme undervejs - omend i lille udgave.

I Hornslet besøgte vi en garn/filt/brugskunstforretning, som havde SÅÅÅ mange fede ting. De har en hjemmeside, som klart er et besøg værd (http://www.fischer-filt.dk/). Check den ud! Det er en e-shop, så der er masser af muligheder for at få alle de spændende ting direkte ind i stuen.

Og så skal I da lige have muligheden for at (gen)se denne opskrift, som vi fandt i IdéNyt. Den er super lækker, men i stedet for hvidvin (der ikke helt spiller, hvis man ikke tåler alkohol), så kan man med fordel bruge æblecidereddike. Vi er ikke så strikse med forholdet mellem bacon, rosenkål og eddike. Men det er vigtigt, at rosenkålene får nok.

Lige nu er jeg super-optimist. Jeg håber og tror på, at fremtiden er lys og venlig, og at alle vores planer og ønsker går i opfyldelse. :-)

Sjov og ballade - blomster og hyldepapir

2009-03-22T21:45:00.003+01:00

Det er fantastisk, hvad lidt stickers fra IKEA kan gøre på en væg. Jeg har malet de rå vægge hvide - måske skulle de have været spartlet og finpudset, men det rå look er nu sjovere. Og så har jeg klistret lidt blomster på væggen. Det giver en helt fantastisk virkning!
Det kedelige skab er blevet malet hvidt indvendig, og så er der kommet hyldepapir på hylderne - i sort! Det er både praktisk pga. overfladen, og så ser det smart ud. Nu mangler jeg kun at male rammen sort. Det bliver en fantastisk kontrast.

Assens på en grå og kold formiddag

2009-03-21T18:04:00.005+01:00

Det er dejligt at gå tur i en by, man ikke har besøgt så meget. At være turist i sit eget land skulle være obligatorisk for alle - især børn! Kende sit eget lands værd! Vi har altid så travlt med at rejse ud for at opleve noget nyt og spændende, og så viser det sig ofte, at de smukke bygninger og spændende forretninger dem har vi selv lige i nærheden.

Det var godt nok koldt at gå tur i dag. De havde lovet omkring 10 grader og opklaring, men det var blæsende og kun små 4 grader, der føltes som langt under frysepunktet. Alligevel skulle vi lige rundt i denne smukke by med de spændende bygninger, forretninger og smukke gårde. Vi har fundet en fantastisk forretning inde i en af disse gårde - Emily Rose (http://www.emilyrose.dk/) - den har alt muligt lækkert. Sidst købte vi en lavendelcreme, men hun har forskelligt designertøj, man ikke ser alle andre steder, lækkert porcelæn, boligtilbehør - EN SUPERLÆKKER FORRETNING, der bare er et besøg værd, hvis man vil se nye ting eller bare trække vejret ind og få ro og fred indeni.
Og så er der denne her!!
Disse små, fede mænd ser man utallige steder på Fyn. Jeg har glemt kunstnerens navn, men de er da fantastiske. Der er ikke de elementer, som de ikke kravler rundt på eller bakser rundt med. Man bliver i godt humør bare af at se på dem og den ulige kamp. Det er lidt som myrerne, der bare bliver ved og ved...
Lidt nede af en sidegade fandt vi en anden forretning, der havde lækre krus, kurve, malerier, boligtilbehør, havemøbler, kaffe/the, specialiteter (mad) og mundgodt.... Ak ja, mange, mange spændende ting. Vi købte en lækker balsamico-eddike og lidt slik med os. I Føtex (Faaborg) fandt vi to små skåle, som bare måtte med hjem.

Og så var der lige det her. Egentlig en rumdeler, men den kommer til at hænge på væggen som et maleri. Smukt syn.

En tur til Faxe

2009-03-16T21:44:00.002+01:00

Vi var en tur i Faxe i dag. Jeg skulle have klippet lidt af de halvgrå totter af, og hvem bedre til at gøre det end min rigtig gode veninde Beate. Dejligt, at hun er retur fra det store udland. Og skønt at se, at hun er lige så sprudlende som altid. Tak for nogle rigtig gode timer, Beate - og tak for alle de gode råd. Jeg skal nok få glæde af dem.
Vejret var desværre ikke så fantastisk, som man kunne ønske sig, men det er stadig et flot vue ud over bruddet. Dejligt at gense byen.

Endnu en dejlig dag...

2009-03-14T20:15:00.003+01:00

Hurra!! Så fik Anne sin første håndboldmedalje - til sit første stævne, hvor det lykkedes at skyde på mål for første gang. Det kræver en del mod, når man er en 20-30 cm lavere end den højeste på sit eget hold.

Vi tilbragte hele formiddagen i Rantzausmindehallen v/Svendborg, hvor en masse små poder - nogle af dem var ikke større end tobak for en skilling - kastede sig ud i kunsten at score, parere og drible. Det var et fint arrangement, hvor ingen blev snydt for en medalje.