Jeg havde en bil - en okay bil - med en stor motor, der ville frem i verden, og som har tjent mig og mine godt i næsten 10 år, men........... Så ville skæbnen, at den blev utæt. Ikke utæt på den måde, at vandet kom ind i den, men derimod at olien løb ud. Faktisk var det ikke kun lidt, men nærmere lidt for meget.
Så jeg kørte til mit værksted. De havde sagt, at der måske kunne sættes en skrue i hullet i bilens bundkar, så jeg kørte fortrøstningsfuldt af sted og glædede mig til, at jeg atter kunne køre uden at efterlade mig et spor.
De så nærmere på sagerne og hev mig efter et kvartes tid ud på værkstedet, så jeg ved selvsyn kunne besigtige skaderne. Uha, det var ikke heldigt at se på. Og værkstedets chef ville ikke sende mig derfra MED min bil, og så var gode råd jo dyre....
Men efter mange snakke, en godkendelse, små fire timers venten og en masse stirren ud i luften, så kunne jeg lægge en udbetaling på en lille bil, tømme min egen (som nu var solgt) og køre derfra i en lånebil med tanken om, at jeg på onsdag skal hente min egen lille og hele, nysynede og fine bil, der kører langt på literen og er billigere i både forsikring og ejerafgifter end den gamle.
Sådan kan livet forandre sig hurtigere end hurtigt. Ikke en af de store forandringer - bare en lille ændring.
Og nu vil det så være dejligt, hvis også lottokuponen i dag giver pote - og den på lørdag må også godt give lidt........
God påske!
