![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUhFIjenLCxD4OrewA25IiueOJL7MuHGeywtx7P7FWGvb3rX7HepWfT5JM0Yd2Ww9_U4AdDrQ4nYpAbru5Asi50X0uy3LNAWNQ0cbmtRbGpsQQSwGpb_gL2kpjcJA7MxkW4RxF5oTm5nA/s320/Picture+0014.jpg)
Så er stakken af næste års skolebøger gået i gang med at tage heftigt til. Jeg er så småt gået i gang med at kigge i dem, så ikke hele sommeren kommer til at gå med forberedelse, men at flyttekasserne også når at blive både fyldt og tømt igen. Nu er der ikke så lang tid, til jeg atter skal lege med kasser, fylde i og tømme, slæbe og klargøre efter endt brug af bolig. Jeg glæder mig til alle gøremålene, men kan også blive lidt stakåndet ved tanken om de mange opgaver.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4UuqBGaER5GkhkrIwVLwu89vh6nLXKhF4HFhPeepl9HmMkNAhudLvUByZrZ7cnq8SSzkc-4r7se4d55MeIuxTr5kJjL2bX7cXRebBJ2TKg167a3MCvxLt_vgpgWmGgSRQ7oc69z1kzQE/s320/DSCN8050.JPG)
Heldigvis byder sommeren da også på andet end flytning og forberedelser. Jeg gik tur med min ven, Kasper, på Egeskov i går, hvor vejret viste sig fra sin nogenlunde side. De har den skønneste Fucsia-have med planter, der er mange, mange år gamle. Så gamle, at det er stammer nogle af dem med en diameter på små 10 cm.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2rWSCYqEma8XX-2zxcM5VHLeUJLrKbzfii0vpoN1TaT7zsRvhMjqp7ue8ojCe6bisThdDaIQemD-vhwEX2OBzSy8wfUfPnHv3bWr6gnq7MliNA0_OqpOUxvlBbYz49v2cT4EIwWh1jSA/s320/DSCN8050.JPG)
Og blomsterne er meget forskelligartede.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3QUNL-aayU9qYDOYaOKgK9y1eduBCogDUoZnwqGv2XmfDkij42b5kwzWdowaFdTIxouLDSJfNiGBb8mg57nN5kz3bORbDJTNUI9snj798ZD-nLGn9yU-EN9VsUz9je6IRknQy0a9-k2I/s320/DSCN8041.JPG)
Det er et smukt syn.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOhzzfLUy6JKUJN3Y_Kior2YAp3aVtxKnWN2Hj8SobmV4PkJxpmE_kktYh5bpFGXF_kuUwVqiw89jSxTLpLewX5L4QNoh7QqeIrAbLY3rlr5GTqI9RadFiRc2jGn6T6M8aeGlsfxtAJuE/s320/DSCN8047.JPG)
Men det er Egeskov jo generelt. Fangede skyformationerne i vandet. Lækre billeder. Broen er den samme, som Kasper og jeg for et år siden rendte ind i Kronprinsparret på. I går var det småt med besøgende, da vi var der, men der var en del modelskibe i søen.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3iQ8qoSrWWMeysfXdWvRSAhlu0IuK2dOggXCugkgsLyuAMsEsWKDwY6FmThmriJxcsWfGAsjrukxLx01E2ZWg8JLA7jHUJn7yivvSuipyn-q-MNWeMKS7aD3PLHCk4UqNbC8eLdHqopQ/s320/DSCN8052.JPG)
Også i år har jeg købt forskellige krydderurter i deres butik. Det er dejligt med arter, der ikke normalt står i forretningerne. Jeg elsker at røre ved dem, så jeg rigtig kan fornemme deres dufte. Og mangler inspirationen eller den basale viden om, hvad de kan bruges til, så er det bare at gå i deres sansehave, hvor der er opstillet skilte med oplysninger - eller spørge i butikken... - selvfølgelig!! God tur. Og husk nu, at der alle onsdage i juli er aftenåbent med fyrværkeri. Det er en smuk oplevelse.