lørdag den 8. januar 2011

Vifteformet tørklæde

Jeg har købt en ny bog for noget siden, som kun har tilbehørsopskrifter (huer, tørklæder, sokker, tasker...). Den er rigtig fin og har også både en strikke- og hækleskole foran med forklaringer på redskaber og teknikker. Det kan godt være en stor fordel, når man - som jeg - ikke har strikket i en årrække og så tager det op igen. For hvordan var det lige, det var?
I gemmerne havde jeg lidt billigt strømpegarn fra Brugsen (70% uld, 30% polyamid) liggende, som jeg har haft i en rum tid, og som aldrig endte til strømper, som planen ellers var. Da jeg så faldt over dette smukke tørklæde, så tænkte jeg, at det kunne være fint at bruge garnet netop til det. Selve opskriften kører over 5x18 masker, så afhængig af hvor bredt man ønsker det, kan man bare tage 18 masker mere eller mindre. Jeg har det fulde maskeantal og dermed 5 "baner". Mønsteret kører over 4 pinde og siger 1pind ret, 1pind vrang, 1pind mønster (*3x2r sm, 6xslå om pinden + 1r, 3x2r sm*) ** gentages pinden ud, 1pind vrang. 
Lige nu er det svært at se mønsteret, men det bliver hurtigt helt buet forneden, og da jeg strikker på en pind 3½, gør det heller ikke sagen nemmere. Havde jeg haft et blødere garn og strikket på større pinde (som det egentlig er skrevet til), så ville det nok allerede være tydeligere, men sådan blev det ikke, og jeg synes også, det er sjovt, at man af og til kaster sig ud i et projekt og ikke rigtig ved, hvor man lander. 
Når jeg strækker det ud, kan man dog godt fornemme, hvordan det ender, når jeg får vasket og ordnet det. Tror nok, jeg vil købe lidt mere garn i en anden kvalitet, så jeg kan få et rigtig luksus-tørklæde. Det er nemt at sidde med og bliver smukt.

Det er så trist derude....

Jeg synes, det er så trist udenfor lige nu. Blandingen mellem at være regnvejr og frostvejr. Sneen, der bare ligger og bliver tungere og tungere, for langsomt at forsvinde ned fra tage og andre placeringer over jordoverfladen som vand. I nattetimerne fryser hele skidtet så til igen med risiko for, at vi næste morgen kommer til skade, så snart vi bare bevæger os udenfor.
I nat agerede jeg chauffør for min ældste datter og nogle venner, der skulle hjem fra fest. Det var med en vis bæven, at jeg satte mig bag rattet - og det i rigtig god tid, for alle vejrmeldinger forudsagde isslag, og jeg ville gerne både ud og hjem i et stykke - og det uden buler! Stykket fra Kværndrup til Espe og retur blev da også taget et stille og roligt tempo. Vejbanen var uforudsigelig. Nogle steder lå sneen/isen tydelig, mens andre gav lyd fra sig. Men selvom der er lyd af vand, så er risikoen jo stadig til stede for, at det pludselig er frossent. Samtidig kørte vinduesviskerne for at fjerne al den småregn, der også meldte sin ankomst. Eneste plus må siges at være, at jeg denne gang havde et fint udsyn, da tågen holdt sig væk.