Et nyt kapitel... - hundeejer!!

Her gik jeg og troede, at jeg havde taget en beslutning, der ville gælde for altid. Nemlig, at jeg ikke skulle have hund. Og hvad har jeg fået? Hund!! Ak ja, tingene kan ændre sig meget hurtigt, og jeg er solgt til vores lille nye familiemedlem. Hun er kær! 

Det er en foxterrier. Sådan en af de hunde, der er kvikkere, end det af og til er godt. Men hun er 5 måneder gammel og har aldrig prøvet at være alene - sådan helt og holdent, uden både mennesker og dyr. Det er svært!!! Du godeste gud. Hun var alene i 15 minutter i går. Panikken var startet. Der var tisset på gulvet, og hun var nærmest hyper, da vi trådte ind igen. Ikke, at hun fik noget ud af det, for vi ville ikke sige dav, før hun var faldet ned alligevel, men uh-da-da... Og hverdagen gik jo i gang i dag.

Hvad skal jeg sige? Jeg var ikke første mand på skansen. Hun havde været alle de steder, der er forbudte. Skidt i sofaen. Leget med fodtøjet (intet dog ødelagt) og skubbet rundt med diverse. Og atter var hun helt oppe og køre, da der igen var mennesker i huset. Jeg kan kun ærgre mig over, at jeg ikke har lidt længere tid til at vænne hende til alene-tilværelsen i. Og så håber jeg da, at hun relativt hurtigt finder ud af, at vi jo kommer hjem igen, selvom vi går om morgenen.

Og når alt det så er sagt, så er det en rigtig dejlig hund, der nok skal falde helt til hurtigt. Hun synes bare, det er svært at finde ud af, hvordan man skal være alene-hund.