Fantastiske elever

Børn er i sandhed fantastiske. Jeg er jo startet i smug på min nye arbejdsplads. Dvs. jeg kører dertil med jævne mellemrum - og i disse dage er det hver dag. Indskolingen er ved at lave musical, og eleverne har selv skrevet teksterne både til sange og selve skuespillet. Det er helt fantastisk.

Hver morgen oplever jeg en flok unger fra 0.-3. klasse, der øver med stor ildhu for at få en forestilling op at stå til på torsdag. Alt i alt har de 14 dage til at skrive, øve, spille, male og hvad der ellers måtte komme, før de på torsdag skal opføre små 45 minutters musical for først børn på deres egen alder i dagtimerne og om aftenen for deres søskende, forældre og bedsteforældre.

Ud over selve forestillingen har de et madhold, der sørger for, at alle deres familiemedlemmer torsdag aften får mulighed for at stille deres sult. Der bliver bagt i den store stil hver eneste dag.

Jeg er fuld af beundring for det stykke arbejde, de lærere har stablet på benene gennem flere år. Hvem, der er hjernen bag musicalidéen, ved jeg ikke, men hold da op, det sætter tingene i perspektiv. Det er børnene, der bestemmer. Og jeg oplever, at det er dem, der får lov at sætte dagsordenen i stor stil. Det er deres idéer, der kommer frem. Føles noget, vi voksne foreslår, forkert af dem, når det prøves, så bliver det børnenes fornemmelser, der vinder. Og det er knald godt, det der kommer frem. De foreslår tekster - og alt bliver skrevet i respekt for deres måde at sige tingene på.

Det er nogle af børnene, der spiller alle instrumenterne. Hver dag øver de på at spille de 7-8 sange, som musicalen består af. Det er forskellige, der synger de forskellige sange, og de musikere, der spiller instrumenter, bytter også rundt mellem numrene.

Jeg glæder mig til at være en del af musicalen de næste par dage, og jeg ser meget frem til at sætte mig til rette og nyde, hvordan det hele smelter sammen på torsdag. Samtidig glæder jeg mig over, at jeg til næste år vil få endnu en lejlighed til at være en del af denne fantastiske oplevelse.

Knæoperation

Nogen mennesker kan ikke fordrage blod. Andre kan godt tåle blod, men har meget svært ved at se på en operation uden blod. Jeg synes bare, at en operation er enormt interessant, og når muligheden falder for at kunne se det hele på tætteste hold, så stiller jeg op.

Min elskede lagde knæ til. Han er to gange før blevet opereret, men har været rigtig uheldig og er nok slidt mere end flertallet, så hans minisk skulle endnu engang klippes lidt til efter at være gået i stykker. Det er lidt uvist, hvorfor det bliver ved at ske.

Først fik han bedøvelse, og da det var begyndt at virke, og han var gjort klar, så kunne der atter skæres hul de to steder, hvor dels vand og kikkert dels instrumenterne til at operere med skulle ind.

Jeg kunne følge med på en stor fjernsynsskærm. Som I kan se på billederne, så er der intet blod ved en knæoperation, der foregår på denne måde, ud over en smule i starten når indføringshullerne bliver lavet. Der blev skyllet en del vand ind - ca. 1 dl. Det gør, at der bliver plads nok til både at kunne se de enkelte dele inde i knæet, og at der kan komme et redskab ind og arbejde.

Der er ikke meget plads inde i et knæ, og det er ikke specielt nemt at se noget, men lægerne er dygtige, og jeg er fuld af fortrøstning på kærestens vegne. Det er instrumentet, der ses til højre i billedet. Det er en slags saks, der kan bruges til at klippe dele af minisken af, der hvor den kommer i klemme og derved forårsager smerte. Jeg tror på, at denne gang er lykkens gang. Bevares, jeg kunne nok se på den slags operationer mange gange, men jeg ved også, at der kun er en måneds tid til, at det andet knæ skal under kniven. For herren lider af "metaltræthed", som lægen siger.

Jeg synes lige, I skal se, hvordan de to huller er placeret på knæet, og hvordan den "pind" ser ud, som sprøjter vand ind, og som kikkerten løber indeni. Her er "pinden" stukket ind i knæet, så den er i virkeligheden ca. 1/3 længere. Vandet bliver med jævne mellemrum skyllet ud ved, at lægen trækker kikkerten ud af "pinden". Dette sker for, at de små miniskrester, der bliver klippet af, kan komme ud og ikke ligger inde i knæet efter operationen. Derefter fyldes knæet atter med vand.

Det er et helt fantastisk lys, der kommer udenpå, når sådan en kikkert er placeret inde i knæet. Her er der godt nok også et gulligt skær, men i virkeligheden var det kun rødligt.

Jeg takker både min søde kæreste, der lige nu ligger med benet bundet ind i en masse bandager og højt hævet, og lægen, der udførte operationen, for, at jeg måtte få lov til at tage billeder og vise dem her på min blog. Det var atter engang en fantastisk oplevelse at være vidne til en knæoperation.

Så blev det atter solskin

Så vågnede familien Danmark endnu en morgen til med sol i fredags. Anne rundede de første 8 leveår, og hendes største ønske blev opfyldt, da en lang perlekæde af regndage blev afsluttet, og solen beærede os alle sammen med sit nærvær hele dagen.

Og hvilken dag. Som traditionen sig byder her i familien, så blev Anne vækket med klapsalver og fødselsdagssang. Derefter var der morgenmad og fødselsdagsgaver - meen ikke dem alle. Da der var gæster til aften, så måtte en del af dem vente, men det var vist hele ventetiden værd.

Anne fik et gavekort til at få huller i ørene. Så lørdag kunne vi køre en tur til Ringe og få "damen" skudt i ørene. Hun var sej, og hun er bare så glad for de små stjerner med den lille sten i, der nu pryder hendes øreflipper.

Smykketid

Anne og jeg har lavet smykker. Nogle meget smukke smykker, når vi selv skal sige det. Først har vi designet dem i størrelse og udsmykning, og så har vi ridset rundt om skabelonen på et stykke sølvplade, der efterfølgende blev savet ud og slebet til.

Efter endt første slibning af kanter blev en lille sølvtråd formet, som vi ønskede det og loddet fast. Det fik noget overfladebehandling mod at blive sort, og så blev der lagt noget koldemalje i figuren. Farven var noget pulver, der smeltede ved omkring 150 grader. Det var lidt svært at styre, men det var sjovt at arbejde med.

Til slut har vi slebet rundt om figuren. Annes lille hjertesmykke har hun lavet med få ensartede strøg langs med hjertets sider, hvorimod jeg har forsøgt at lave spil i mit smykke.

Da de var færdige, valgte vi hver især en tynd lædersnor til at hænge det i. Da Annes smykke er ret lille - ca. 2x2 cm, og mit er væsentligt større - ca. 4x6 cm, så var det også nødvendigt at vælge, hvor mange snore der skulle være, og hvordan de skulle lukkes. Mine 4 lædersnore ville blive for klumpede, hvis de skulle bindes som på Annes smykke, derfor valgte jeg en lille afslutningsmuffe i hver ende, som kunne tilsættes en lås. Det har givet et fint lukketøj på det ellers store smykke.

Se eventuelt hjemmesiden www.ravstedhus.dk.

42 år - uha da da...

Så blev det min tur til at runde endnu et år. Men hvilken dag! Jeg havde den mest pragtfulde fødselsdag i går, og for første gang i mange dage var det tørvejr, og solen tittede frem.

Tak til mine piger, min kæreste og mine forældre for at gøre dagen så dejlig. Der var ikke et eneste øjeblik, hvor jeg ikke nød det. Jeg vil se frem til, at vi atter mødes på fredag, når Anne har fødselsdag. Om der bliver tid til endnu en omgang wii, må tiden vise - for der er jo også finale i Vild med dans.

I dag vil jeg en tur ud i det skønne vejr, nyde resterne fra festmiddagen i går og bare slappe af, før næste uges mange gøremål.

Kærlighedens kop

Jeg har altid været vild med farven rød - kærlighedens farve. Min kæreste er lige så vild med rød, så han kan sagtens forstå mig.

Kasper er en meget kærlig og gavmild mand. Efter sidste uges samtaler var han sikker på, at jeg ville blive ansat, så han havde været ude og købe en ny kop til mig - en Le Creuset i rød! Den er rigtig lækker at drikke af og meget, meget smuk i faconen.

En kærlighedens kop.

På lørdag har han fødselsdag, og jeg glæder mig til at kunne begave ham. Måske han også skal have noget i rød? Det bliver under alle omstændigheder foræret ham med kærlighed.

Husets heks

For mange herrens år siden - 1992 - var jeg i Wien med mit arbejde. Dernede købte jeg en lille heks. Nu er hekse for mig forbundet med noget lidt sært duftende, da de jo har gang i en masse mere eller mindre naturlig ting, men hende her dufter dejligt. Hun er nemlig stoppet med tørrede lavendler. Jeg har hængt hende op i mit stuevindue, så alverden er klar over, at her bor mere end een heks!!

Og når nu jeg er inde på det med hekse. Helt så slem en heks kan jeg ikke være. I fredags endte mit foreløbige mareridt som ledig, da jeg fik en positiv tilbagemelding på den ene af mine ansøgninger. Det er altid dejligt at vide, at man trods alt kan bruges, selvom håret er ved at blive lidt mere gråt, og hele altanen er fyldt med krydderurter. Jeg mangler dog stadig at høre fra et sted, så helt styr på fremtiden har jeg ikke endnu.