Nye sutsko

Hos Netto havde de i denne uge nogle helt pragtfulde sutsko - filtagtig overdel, vamset indvendig og med en udemærket kraftig sål. Anne var fyr og flamme, da hun så dem og ønskede sig straks et par til skolen og herhjemme. Men jeg synes, det er for dumt, hvis ikke der er navn på, så nu har jeg været i gang med nål og tråd og broderet navn på. De er bare blevet så søde. Og da der i forvejen var påsat blomster, så passede det fint.

Klassisk strik

Jeg har været ude og købe mig en ny bog - Klassisk strik af Erika Knight. Det var lidt af et tilfælde, for jeg faldt nærmest over den i sidste uge, da jeg var i Føtex. De solgte billigt ud af en masse bøger, og så tænkte jeg, at nu var tiden inde til atter at få strikket lidt.

Jeg har kastet mig over et halstørklæde med snoninger, rib og lidt glatstrikning. Det får en slids, som den ene ende puttes igennem. Da jeg ikke lige vidste, om jeg nu overhovedet ville kunne lide det, så besluttede jeg at bruge noget strømpegarn, som jeg alligevel havde liggende og ikke fået brugt. Det bliver lidt smallere og også finere, end det egentlig var tiltænkt, men det gør ikke så meget.

Jeg synes, det bliver fint, og da jeg først var kommet igennem koden for, hvordan jeg skulle bevæge pindene, så skete der mirakler (må sige, Beate, jeg tænkte på at ringe til dig mange gange).

Nu ser jeg frem til resultatet og har allerede fået blod på tanden mht. nye strikkeudfordringer.

Alder og udfordringer

Vi bliver alle sammen ældre - og med os, vores børn. Når jeg tænker tilbage på mine to døtre, da de var nyfødte og stadig ikke kunne noget som helst, var min rolle som mor en ganske anden, end den er i dag, hvor den ældste er 14 og den lille 8 år. Nu er det ikke længere et spørgsmål om, at jeg skal sørge for at få klædt dem i det rette tøj, få vasket dem, madet dem og skiftet dem - og alt det, der er kendetegnende for spædbarnsforældre.

Jeg står nu med begge ben solidt plantet i rollen som teenagerforælder med alt, hvad dertil hører af løsrivelsesprocesser, kæresteglæder og -sorger, påklædningsdiskussioner. Ak ja, you name it! Det stiller krav til mig, som jeg ikke før har skullet bekymre mig om, og jeg kan nogle gange tænke, om jeg er for streng eller for løs i tøjlerne. Dén store pige var jo for ikke så længe siden bare en lille ubehjælpsom sjæl, som ikke havde haft skyggen af en chance for overlevelse, hvis jeg havde lagt hende fra mig ude midt i en skov eller var gået fra hende derhjemme, vel vidende ingen ville høre hende. Nu diskuterer vi alkohol og sex - og jeg bliver gennemprøvet, målt og vejet i forhold de klare regler, jeg sætter op. Og så hænder det alligevel, at det lille barn stikker sit ansigt frem og har brug for sin mor som dengang, fordi alt i de voksnes verden jo ikke glimter, men kan være så meget mere hårdt og ubarmhjertigt, end det så ud til. Eller små tilkendegivelser af, hvad jeg tidligere har sagt/gjort/ment, kommer frem, fordi det er jo nok egentlig bedst, at jeg er, som jeg er.

Og midt imellem er der legebarnet, som vokser og lærer, og som, jeg ved, om kort tid vil være der, hvor den store er nu. Lidt endnu kan jeg glæde mig over umiddelbarheden og de fortsat kun små kampe om tøj og lysten til at være længere oppe.

Samtidig glæder jeg mig hver dag over, at jeg har sat to dejlige piger i verden, som er glade og dygtige og har et ønske om at blive deres egen en dag. Og jeg husker på, at børn kun er til låns og håber i mit inderste, at jeg gør det rigtige - for bogen om barnet kan ikke forfattes af en enkelt og følges af alle, men må skrives om og om igen, mens der skeles til de skrifter, der gav tydlig succes.

Bogudvalgsmøde

Så har jeg været til mit første bogudvalgsmøde. Lyder kedeligt, ikke sandt!!! Men, men, men - det var det så langt fra, når man er sådan en bognørd, som jeg er, der bare er vild med den verden, bøgerne har at byde på. Så er sådan et møde rigtig spændende. Jeg vandt ½ år som bibliotekar med min ansættelse, men må desværre overlade pladsen til en anden efter sommerferien, hvilket jeg er rigtig ked af, men sådan er det.

Nå, men jeg mødte totalt uforberedt op. Jeg vidste ikke, hvilke bøger vi havde fået tilsendt. Eller hvilke bøger der var at bestille. Jeg kendte ikke deltagerne eller rutinen. Efter at have sagt pænt goddag til alle ankomne, slog jeg mig ned ved siden af min kollega, så vi kunne blive enige om, hvad der skulle bestilles. Jeg blev kort præsenteret, og så gik gildet ellers i gang.

Det er ikke småting, der var at vælge imellem og blev præsenteret. Jeg hørte anmeldelser af alt fra en bog om ADHD til julenisser, Asterix og CO2, brandmænd og drabelige vers skrevet af en præst. Jo, jo - det var så langt fra kedeligt, som det kunne blive.

Heldigvis kan jeg glæde mig over, at der stadig er ½ år og dermed en del møder tilbage, før jeg næsten med garanti bliver frataget min mulighed for at deltage i møderne. Næste gang kan jeg se frem til, at jeg også får muligheden for at sige et par bevingede ord om et par bøger. Herligt!

Godt nytår - en ny tid er startet

Lysenes tid. Det er vel snart den bedste betegnelse om disse mørke måneder. Jeg synes mængden af fyrfadslys, der købes ind, er enorm, men det er så hyggeligt, når alt er mørkt udenfor.

Og så har heldet vist været med os for en gangs skyld - det har sneet og det endda henover juleferien, så ungerne har endelig oplevet det, vi andre ALTID havde, da vi var børn (hmmm!). Hvid jul. Jeg synes nu, at det er smukt, og jeg fryder mig over, at det er rigtig vinter. Vi overlever nok lidt sne og is på vejene - det handler trods alt bare om at sætte tempoet ned og køre efter forholdene.

Det bliver dog rart, når krukkerne atter kommer til at bugne af blomster og friske krydderurter. Går med tanken om at lave en hel lille botanisk have heroppe på min altan. Der er intet som grønt til at skabe ro, og når nu ikke der er en kæmpe have, så skal der gøres noget andet.

Og så var der jo lige nytåret, hvor jeg med kæreste og tøser var en tur i Nyborg hos mine forældre, der bor helt ude på det gamle færgeleje - Sydkajen. Og selvom billedet da siger lidt om det fantastiske syn, det var at stå og se fyrværkeriet, så kan det alligevel ikke leve op til virkeligheden. Lysene fra husene og farverne på himlen var et meget smukt syn. Jeg håber, at alle er kommet lige så godt ind i det nye år, som vi gjorde.

Samtidig er 2010 startskuddet på mit nye job på Tre Ege Skolen i Gislev. Et fantastisk sted, som jeg allerede har haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med i december 2009. Jeg glæder mig til at komme rigtig i gang, møde forældrene og blive en del af staben for alvor.