Vi bliver alle sammen ældre - og med os, vores børn. Når jeg tænker tilbage på mine to døtre, da de var nyfødte og stadig ikke kunne noget som helst, var min rolle som mor en ganske anden, end den er i dag, hvor den ældste er 14 og den lille 8 år. Nu er det ikke længere et spørgsmål om, at jeg skal sørge for at få klædt dem i det rette tøj, få vasket dem, madet dem og skiftet dem - og alt det, der er kendetegnende for spædbarnsforældre.
Jeg står nu med begge ben solidt plantet i rollen som teenagerforælder med alt, hvad dertil hører af løsrivelsesprocesser, kæresteglæder og -sorger, påklædningsdiskussioner. Ak ja, you name it! Det stiller krav til mig, som jeg ikke før har skullet bekymre mig om, og jeg kan nogle gange tænke, om jeg er for streng eller for løs i tøjlerne. Dén store pige var jo for ikke så længe siden bare en lille ubehjælpsom sjæl, som ikke havde haft skyggen af en chance for overlevelse, hvis jeg havde lagt hende fra mig ude midt i en skov eller var gået fra hende derhjemme, vel vidende ingen ville høre hende. Nu diskuterer vi alkohol og sex - og jeg bliver gennemprøvet, målt og vejet i forhold de klare regler, jeg sætter op. Og så hænder det alligevel, at det lille barn stikker sit ansigt frem og har brug for sin mor som dengang, fordi alt i de voksnes verden jo ikke glimter, men kan være så meget mere hårdt og ubarmhjertigt, end det så ud til. Eller små tilkendegivelser af, hvad jeg tidligere har sagt/gjort/ment, kommer frem, fordi det er jo nok egentlig bedst, at jeg er, som jeg er.
Og midt imellem er der legebarnet, som vokser og lærer, og som, jeg ved, om kort tid vil være der, hvor den store er nu. Lidt endnu kan jeg glæde mig over umiddelbarheden og de fortsat kun små kampe om tøj og lysten til at være længere oppe.
Samtidig glæder jeg mig hver dag over, at jeg har sat to dejlige piger i verden, som er glade og dygtige og har et ønske om at blive deres egen en dag. Og jeg husker på, at børn kun er til låns og håber i mit inderste, at jeg gør det rigtige - for bogen om barnet kan ikke forfattes af en enkelt og følges af alle, men må skrives om og om igen, mens der skeles til de skrifter, der gav tydlig succes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar