Ansøgninger...

Jeg kan ikke lade være med at komme med et indspark. Det handler om det, som alle, der er jobsøgende, er ved at kaste op over i lange baner - nemlig ansøgninger.
Egentlig er jeg jo ikke imod ansøgninger. De er nødvendige, når man skal søge job, men der er sket noget uhensigtsmæssigt i forbindelse med det at skrive ansøgninger. For et års tid siden var det sådan, at man SKULLE skrive 4 ansøgninger om ugen. Det betød, at der blev sendt en masse useriøse ansøgninger afsted, og massevis af arbejdspladser blev bombarderet - uden dog at kunne bruge særligt mange af dem til noget som helst.
I dag er det sådan, at man skal ansøge hver uge for at vise, at man er aktivt jobsøgende. Det betyder i bund og grund, at man også skal ansøge forskellige steder, selvom man fx har vikarjobs og får supplerende dagpenge. Ellers opfylder man ikke sine forpligtelser, og a-kassen kan tage dagpengene fra en.
Samtidig med at der er den regel, så er der en anden regel (dem er der nemlig mange af). Den handler om, at man max. må have 30 uger med supplerende dagpenge i løbet af et år. Når man har haft sine 30 uger, så har man to muligheder: enten kan man vælge ikke at være ledig eller at sige nej tak til vikarjobs og blive fuldtidsledig igen. Altså! Det er ikke muligt at tjene nogle af pengene selv, men man skal sige nej til arbejde, når det er under de 37 timer pr. uge.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der går galt, når et system er skruet sådan sammen. Selvfølgelig kan man være sikker på, at det er, fordi nogen har misbrugt systemet, men det er stadig uforståeligt.
Ydermere så skal man søge inden for 3 brancher. Man må ikke nøjes med at søge noget, som man ved, man kan. Og det kan man jo godt undre sig såre over!!!

Når alt det så er sagt, så har jeg skrevet en masse gode, synes jeg selv, ansøgninger. MEN pga. den kæmpemæssige mængde ansøgninger, som firmaer osv. i dag modtager, så er der kommet en vane med, at man som firma ikke længere "behøver" svare sin ansøger. Jeg kan flippe helt ud over det. Det er da mangel på respekt over for de mennesker, der har brugt tid (og penge) på at sende en ansøgning, at det sted, der har søgt et nyt ansigt, ikke svarer alle dem, der har søgt.

Ak ja. Det var bare et stille suk her i en tid, hvor jeg glæder mig over, at jeg atter er på en skole, der har lyst til at se mig hver morgen. Selvom jeg dog ikke har en fast stilling. Håbet er lysegrønt.

Tilbage bag et kateder....

Så skete det alligevel. Bedst som jeg var overbevist om, at ingen i hele verden ville have mig som lærer, så fik jeg i fredags skema for - indtil videre - hele denne uge på en skole på Langeland. Det er jo herligt! Og i morges stod jeg op kl. meget tidligt og kunne glædes over denne helt vidunderlige udsigt.

Jeg kunne ikke dy mig, men måtte lige løbe lidt frem og tilbage på terrassen, så jeg kunne få så meget af det smukke syn i "kassen".

Og hvordan er min dag så gået? Ja, jeg har været i en 1. klasse i de to første timer. Uha, det kan godt være en prøvelse - især når man ikke ved, at der ligger vikarmateriale. Men, men, men - jeg er da hel endnu. Har jo trods alt haft en del i den alder før. Og så var det to tysktimer i 8. klasse. Det er også en sjat tid siden, at tysk var på tapetet, men jeg synes da, at det gik fint.

Ja, jeg er træt! Ja, jeg har lidt nedsat hørelse, men jeg er stadig positiv, og det er rigtig dejligt. Jeg håber, at det bliver ved at være sådan, og helst at jeg får rigtig mange gode timer på skolen. Det tegner i den retning, men man kan jo aldrig vide.

Egeskov Marked - en helligdag i Kværndrup

Da jeg i sommeren 2007 flyttede til Kværndrup på Sydfyn, var det i fuldstændig uvished om byens nationale helligdag. Den ene dag i året, hvor byen bliver forvandlet fra en lille halvsøvning by til et tilløbsstykke. Alt bliver forandret! Skolen holder lukket, butikkerne lukker kl. 12/13-stykker (hvis de da har åbent), busstoppestederne bliver midlertidigt nedlagt og ført udenom byen, og der er biler og mennesker ALLE steder.

Egeskov Marked!! Danmarks største en-dags-marked med boder i massevis, forlystelser, spisesteder og dyr. Der er ikke den ting, man ikke kan opdrive. Vagabonderne kommer hertil fra nær og fjern og samles ved tingstedet, hvor årets stodderkonge bliver valgt og overhældt med øl.

Men Egeskov Marked er mere end bare et marked. Og det er derfor, det er en national helligdag i Kværndrup! For den ene dag på året er det byen, der inviterer. Det er byen, der står for Egeskov Marked, og størstedelen af alle voksne indbyggere i Kværndrup er med til at servere, rydde op, anlægge pladsen, og.. og... og..... Alt det var jeg ikke klar over, da jeg flyttede hertil, men det er jeg blevet, og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele det.

Jeg er dog ikke nået længere end til at tage min hat på (en sådan er i øvrigt nærmest obligatorisk på Egeskov) og så hoppe op i den første og bedste forlystelse sammen med min lille datter.

Det blev dog også til mange timers vandring, snusen rundt i de mange boders udvalg, lidt indtag fra diverse spisesteder og så et par indkøb. Jeg fandt bl.a. denne røde taske/rygsæk i læder. Den er jeg vildt glad for. Jeg synes nogle gange, at det bliver lidt irriterende med en skuldertaske (det kan denne dog også bruges til), og så er det rart at kunne svinge den over begge skuldre. Samtidig er den i en nogenlunde størrelse - sådan en mellemting! - og den er smart..

Og så var der jo de obligatoriske krydderier. Peber blev det til i mange forskellige varianter og tørret peberfrugt, som er fantastisk til at putte i mad af al slags. Og i år har jeg også købt stjerneanis. Jeg så det anvendt i et program på DR2 med Camilla Plum (http://www.dr.dk/dr2/camillaplum), som jeg varmt kan anbefale at se, hvis man godt kan lide at lave sjove og spændende retter. Hun er pragtfuld, og det program, jeg hentyder til, handlede om at sylte - bl.a. chili. Så nu har jeg også stjerneanis i huset og kan anvende det, hvis det skulle falde for.

I dag er alt så stille. Der er normal trafik på vejene. Rundt omkring er der nok en del med ondt i hovedet og trætte øjne, som bare skal have i dag til at gå, så de kan komme hjem og sove igen. Markedspladsen er rømmet, og tilbage står arbejdet med at få ryddet helt op. Om to dage har byens spejdere været forbi i en lang række, og så er der ikke et cigaretskod eller en bøjet 5-øre at finde. Alt er ryddet, og alle spor af marked er væk!

Det er et kulturchok, hvis man flytter til Kværndrup blot en uge før markedet og tror, man er kommet til en lille, rolig by. For hvert år den 3. onsdag i september - og kun denne ene dag - så flytter resten af Danmark også til Kværndrup.

Informationer er ikke visdom.

Jeg sætter min hat, som jeg vil!! Jo, den tekst passer vist meget godt på mig. Og nu, hvor jeg har fået en rigtig australsk sundowner kangaroo, der kan krølles sammen og stadig er pæn, når den foldes ud igen, så er der ikke et øje tørt. Den er bare for lækker - blød, let og rar at have på hovedet. Samtidig har den en dejlig stor skygge. En førtiden fødselsdagsgave fra min kæreste. Jo, jeg var lige heldig!!

Og så er vores Christmas Pepper i fuldt flor. Den står på terrassen og har efterhånden indtaget en noget anden størrelse, end da den blev indkøbt. Det er sjovt at følge frugterne fra blomt til færdig frugt. Først hænger blomsterhovedet nedad, men når der kommer frugt i, så drejer den sig og frugten peger lige op i vejret. De starter som højlilla, går over i en gullig nuance for at blive mere og mere orange og til slut røde. Jeg har smagt en lilla - den er stærk! Tænker, at en rød vil være som at begå vold på egen krop.

Basilikum! Det er en dejlig spise. Den har fået lov at få blomsterstande. Alligevel kommer der små nye skud langs stammen, og de smager ganske fortryllende. Jeg har brugt det en del i tomatsalat. Denne er lidt krydret og sammen med en lime-basilikum og den almindelige, vi alle sammen kender fra supermarkederne, så bliver det en fantastisk smag.

Og så til en ganske fantastisk bog, jeg til fulde kan anbefale. Den er skrevet af en amerikansk filosof og forfatter, Mark Nepo, der på et tidspunkt fik kræft, og som, i mødet med de følelser, angsten og smerterne, frembringer, fik skabt denne livskloge og dybe bog.

Der er en tekst til hver dag. Den indledes af et lille digt/ordsprog/tekst, som han enten selv har skrevet eller er skrevet af en anden. Derpå folder han så selve indholdet ud, sætter hverdagens sprog på og sætter det i perspektiv, for til slut at skrive lidt meditative sætninger.

Her i min jobsøgningsperiode - for den er jeg stadig i, omend livet er begyndt at folde sig lidt lykkeligere ud, nu hvor alle pengesagerne er ved at falde på plads (det tager jo tid på kommunerne!) - så ser jeg flere nuancer, når jeg læser sådan en bog. Og også nuancer der kan bruges i skriveprocessen mod et job. Fx Informationer er ikke visdom. Jeg kan da godt tænke, at der er job, jeg ikke kan søge, fordi jeg mangler uddannelsen på den ene eller anden måde til at varetage jobbet 110%, men... Og så er vi der! En ting er at vide noget om, hvordan dette eller hint skal/bør gøres, noget andet er at gøre det. Det handler om mere og andet end uddannelse i nogle tilfælde, og det blev jeg lige mindet om, da jeg læste de ord.

Ellers er det en øv-tid at gå ledig. Der er selvfølgelig mulighed for at skalte og valte med sin egen tid, men der er samtidig en masse forpligtelser forbundet med "jobbet" som ledig. Jo, jeg glæder mig til atter at blive "job-slave".