Ansøgninger...

Jeg kan ikke lade være med at komme med et indspark. Det handler om det, som alle, der er jobsøgende, er ved at kaste op over i lange baner - nemlig ansøgninger.
Egentlig er jeg jo ikke imod ansøgninger. De er nødvendige, når man skal søge job, men der er sket noget uhensigtsmæssigt i forbindelse med det at skrive ansøgninger. For et års tid siden var det sådan, at man SKULLE skrive 4 ansøgninger om ugen. Det betød, at der blev sendt en masse useriøse ansøgninger afsted, og massevis af arbejdspladser blev bombarderet - uden dog at kunne bruge særligt mange af dem til noget som helst.
I dag er det sådan, at man skal ansøge hver uge for at vise, at man er aktivt jobsøgende. Det betyder i bund og grund, at man også skal ansøge forskellige steder, selvom man fx har vikarjobs og får supplerende dagpenge. Ellers opfylder man ikke sine forpligtelser, og a-kassen kan tage dagpengene fra en.
Samtidig med at der er den regel, så er der en anden regel (dem er der nemlig mange af). Den handler om, at man max. må have 30 uger med supplerende dagpenge i løbet af et år. Når man har haft sine 30 uger, så har man to muligheder: enten kan man vælge ikke at være ledig eller at sige nej tak til vikarjobs og blive fuldtidsledig igen. Altså! Det er ikke muligt at tjene nogle af pengene selv, men man skal sige nej til arbejde, når det er under de 37 timer pr. uge.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der går galt, når et system er skruet sådan sammen. Selvfølgelig kan man være sikker på, at det er, fordi nogen har misbrugt systemet, men det er stadig uforståeligt.
Ydermere så skal man søge inden for 3 brancher. Man må ikke nøjes med at søge noget, som man ved, man kan. Og det kan man jo godt undre sig såre over!!!

Når alt det så er sagt, så har jeg skrevet en masse gode, synes jeg selv, ansøgninger. MEN pga. den kæmpemæssige mængde ansøgninger, som firmaer osv. i dag modtager, så er der kommet en vane med, at man som firma ikke længere "behøver" svare sin ansøger. Jeg kan flippe helt ud over det. Det er da mangel på respekt over for de mennesker, der har brugt tid (og penge) på at sende en ansøgning, at det sted, der har søgt et nyt ansigt, ikke svarer alle dem, der har søgt.

Ak ja. Det var bare et stille suk her i en tid, hvor jeg glæder mig over, at jeg atter er på en skole, der har lyst til at se mig hver morgen. Selvom jeg dog ikke har en fast stilling. Håbet er lysegrønt.