Livsstilsmesse på Valdemar Slot

Kornet står rigtig flot lige nu. Og med fuld sol over det meste af Danmark i dag, så var det svært ikke at tage et billede. Vi var en tur på Tåsinge i dag - målet var livsstilsmessen på Valdemar Slot.

Men inden da så slog vi lige et slag om Bregninge Kirke, der ligger meget højt og med en helt fantastisk udsigt ud over Svendborgsund - ja, man kunne faktisk se hele vejen rundt om Tåsinge.

Men hvorfor tage til en kirke en smuk dag som i dag? Nogen gør det, fordi de har hørt om den. Det er dog ikke derfor. Nogen gør det, fordi der ligger nogen, de har kendt.

Under et højt træ øverst på bakken fandt vi min far. Han ligger i en lille lund ved siden af en hel masse andre, så han har masser af selskab. Når vi kommer næste gang, skal vi have lidt pynt med, så der kan blive smukt omkring ham.

Broen, der forbinder Fyn og Tåsinge, ser godt ud i eftermiddagssolen. Vi har taget billedet fra Tåsingesiden, da vi var på vej hjem fra vores tur rundt.

Lige ud for Hotel Troense, som ligger på vej mod Valdemar slot, er der en lille marina, hvor vi holdt ind for at give et indtryk af, hvor smuk udsigten er.

Men Valdemar Slot kan også klare det selv, og hele vejen rundt på slottets arealer er der stillet telte op, som man kan se her, hvor der er alt fra malerier over blomster, tøj og mad.

Vi fandt en bobbel, der var sat fint i stand indvendig, som blev brugt på en stand, hvor de solgte blomster og brugskunst.

De har arrangeret et firma til at lave helikopterrundflyvning. Vi var ikke oppe og prøve, men der var vist fint rift om turene.

Der var mange fine ting og rigtig meget kunst. Bl.a. hende her (http://www.linaart.dk/). Kunstneren hedder Lina Murel Jardorf, og hun havde udstillet sine skulpturer udenfor slottet på nogle pidestaler. Jeg maler og tegner selv kvinder, og det var nogle smukke kvindekroppe, hun havde modelleret.

De gamle stalde var taget i brug, og der var fyldt - uden dog at være så klemt, at man ikke kunne se noget.

Vi gik rundt derude hele dagen. På den ene stand købte vi to mariehøns-armbånd + et rødt armbånd i sten. Smykkerne var lavet af Nørs Design (http://www.noersdesign.dk/). De havde mange fine ting, og der er spændende ting at finde på deres hjemmeside.

Vi købte også noget olivenolie og frist parmesanost fra Appetito (http://www.appetito.dk/), som har åbnet forretning i Svendborg. De havde mange lækre ting.

Livet i en bobbel..

At se det skjulte - det der ikke er der! At give liv til flygtige tanker og kunne dele dem med sin omverden. Wauw! Som at opdage, at den sten, man troede kun var en sten, faktisk er en forstenet storetå. Eller omvendt! Hvem ved, måske har en vis grøn trold været forbi??

Det er en speciel oplevelse at skrive. Bare sidde foran sin computer og lade fingrene danse hen over tasterne. Det ene øjeblik er dokumentet blankt, og det næste er det fyldt med ord - med fantasi. Følelsen af at være den eneste, der kan folde historien ud, og samtidig ikke forsvinde helt fra omverdenen og blive fjern, er speciel.

I dag har jeg skrevet det meste af formiddagen, og så igen her til aften. Der har været fodbold i fjernsynet, og det er jeg lidt ligeglad med, så Kasper har kigget bold, mens jeg har skrevet. Og jeg sidder nærmest som i en bobbel. Uden dog at forsvinde helt fra virkeligheden.

Min yngste datter har (foruden Kasper) hørt med helt op til i dag ved middagstid. Hun kan næsten ikke vente, til jeg har skrevet noget mere. Det er meget inspirerende at blive bekræftet i, at det, man har gang i, ikke er helt tosset. Næste skridt på vejen bliver at tegne. Jeg kender desværre ikke nogen, der kan illustrere, så det ender nok med, at jeg kaster mig ud i det selv. Og hvem ved, det kan da tænkes, at de mange timer med en blyant i hånden ender med at give pote. Men først bogen!! Der er stadig mange ord tilbage, før jeg kan sætte det første endelige punktum i fortællingen om Kaj.

Nyt liv og syrener

Verden er forunderlig, og hvis man ønsker det - og plejer og nurser - så kan man få ALT til at gro. Vi kunne jo ikke lade være med også at prøve med peberfrugtkerner (som vi tørrede først). Nu er de kommet op gennem jorden - lys, varme og vand var alt, der skulle til. Det er ligesom med mennesker. Behandler vi hinanden med ærlighed og kærlighed, så kan alt ske.

Vores "early jalapenos" er kommet med sine første blomster (ja, dvs. de første 7 klippede vi jo af - efter "ordre" fra gartneren). Det vælter frem med dem, så inden længe skal vi have fundet os en opskrift, så vi kan sylte nogle af dem. Ellers kommer vi nok til at spise chili morgen, middag og aften...

Og så synes jeg lige, at dette pragtsyn af syrener skulle med. De står nede i vores baghave, og det er ikke kun et utrolig smukt syn at betragte dem. Det er også en næsten bedøvende duft, de udsender, som vi har glæde af i en stor del af haven.

-*-

Og så lige lidt om tiden lige nu. Jeg er startet med at leve en drøm ud - jeg skriver. Ikke kun alle disse små, næsten daglige, indlæg på min blog. Nej, jeg er gået i gang med min første - og forhåbentlig ikke sidste - børnebog. Hver dag sidder jeg bag skærmen og lader fantasien få frit løb, så historien om den lille fyr, Kaj, der bor i ventilationskanalerne på en skole, jeg har arbejdet, kan blive skrevet ned. Min familie lægger ører til i min kamp, og det er jeg rigtig glad for. Jeg er også begyndt at skabe grobunden for en voksenbog, men det bliver i fremtiden - hvis bogen om Kaj bliver accepteret, når jeg får sendt den ind. Kryds fingre for mig!

Nye omgivelser, sommerblomster og arveplanter

Afblomstrede mælkebøtter... - det kan være et meget smukt syn, selvom man ved, hvilken plage de kan være i et bed eller i en græsplæne.

Heldigvis er det begrænset (takket være en ihærdig indsats), hvor mange mælkebøtter vi har tilbage i vores indkørsel.

Og vi kan med sindsro betragte vores krydderurtebed - for der er der i hvert fald ingen mælkebøtter, men kun meget lækre krydderurter, som vi dagligt kan glæde os over i madlavningen.

Vi har været på krukkeindkøb, så vores chiliplanter har fået nye omgivelser. De er efterhånden blevet så store, at vi snart regner med, at blomsterne springer ud, og der kommer små chili på. Det bliver spændende! De chili, vi selv har lavet, er lidt længere undervejs.

Samtidig med krukkerne kom vi også til at se på lidt planter - sommerblomster!! Det er svært ikke at købe en enkelt lille ekstra blomst, når man nu er så glad for dem. Og smukt ser det ud, når de har stået et stykke tid og har fået rigtig fat. Lige nu er de stadig små og klar til at bryde ud i fuldt flor. Vi har sat dem rundt omkring i krukker, højbed og ampler. Det bliver dejligt at se på sommeren igennem.

Smukt ser det jo ud med en ampel. Der er kun en ulempe - man kan slå hovedet ind i den!! Og det har jeg da også gjort et par gange..

Med fuchsia og sommerfuglelavendler så kan det aldrig gå helt galt. Der er noget graciøst over begge dele. Fuchsia er desværre ikke duftende overhovedet, men det er lavendlerne til gengæld. Sidste år var vi dog så uheldige, at de gik ud for os. Det håber vi på ikke sker i år.

I sidste uge væltede vores brændestabel og en del af vores potter måtte lade livet i den proces. Og så gør man jo nogen gange noget. Det gjorde vi også. Nu står det hele ganske anderledes.

Dagen i dag blev tilbragt sammen med naboerne en del af tiden. De knokler med at lave have i øjeblikket. Der har kørt temmelig mange maskiner rundt derinde, så deres græsplæne trængte til at få lidt ekstra jord på nogle steder. Det er efterhånden ikke småting, vi har arvet fra dem, så vi gik ind og hjælp med en rive. Inden dagen var omme, havde vi arvet 4 rhodrodendron, nogle brædder og en masse flisesten. Nu er rhodrodendron ikke lige de mindste planter, så det var nogle relativt store huller, der skulle graves. Samtidig er vi ikke engang sikre på, at de overlever flytteturen, men håbet er der da. Og indtil videre vil vi nyde synet af de store planter i blomst. Smukke ser de ud.

Besøg og blomster

Vi var i Tåstrup i går. Faktisk var vi på Riget med Anne for det månedlige cf-check, men derefter tog vi til Tåstrup, hvor min lillebror og hans familie bor, og hvor vores søster ligger begravet. Det er snart 10 år siden, vi mistede hende, så det er kun den ældste af mine døtre, der har kendt hende. Anne og Kasper har kun set billeder af hende og hørt alle vores "røverhistorier", og så besøgt hendes sidste hvilested.

Det var rigtig hyggeligt hos min bror og svigerinde - som altid! Ungerne hyggede sig, og vi andre snakkede og grinede - som altid! Og hørte lidt om biler... Faktisk så er jeg blevet involveret i det ene af min brors bilprojekter. Han har ikke holdt sin symaskinekørekort helt ved lige, så det er sendt i udlicitering til søster. Det skal nu nok blive sjovt at være med til at lave kabinen på hans gamle bobbel. Herligt at kunne gøre lidt gengæld.

Vejret har været skønt i dag. Så skønt, at det atter har været muligt at vande vores orkidéer udenfor. Det er et værre vandsjaskeri, når vi skal vande og hælde fra indenfor, så det er altid rart, når der er mulighed for at stå ude og gøre det.

Og mens vi var i gang, så blev der også lige plads til, at nogle af de andre planter kunne komme ud og få lidt ekstra lys og luft. Gummitræet, der næsten ser helt opstammet ud nu, fik skåret sin sidegren af. Det er blevet fint at se på, og nu har vi atter en ny lille "baby", som vi må finde en plads til.

Alle de chiliplanter, vi selv lavede af nogle frø fra en tørret chili, er nu blevet så store, at vi har valgt at plante dem op i noget endnu større. Der er noget med, at man skal passe på ikke at give planter for meget groplads, for så kan de ikke helt finde ud af at bruge energien på at skyde op. De gør i stedet alt, hvad de kan, for at sætte rødder. Så vi har taget det lidt i etaper. Nu står de inde i den ene vindueskarm.

Og så er der vores tomater!! De er et helt projekt for sig selv. Den ene af dem er blevet så høj, at den er vokset mig over hovedet, og nu kunne vi altså ikke have dem stående indendørs længere. De er simpelthen blevet for store. I et IdéNyt læste jeg fornylig om en, der havde fundet på at hænge en sten - evt. med et hul i - i den ene ende af den snor, man bandt tomatplanten op med. Snoren skulle så hænges op over en krog, og stenens tyngde ville hele tiden få tomatplanten til at være spændt ud, fordi den bare kom længere ned mod jorden, når planten blev større. Nå, det måtte jo prøves, og jeg må sige, at vi er lykkes med vores opbinding. Nu håber vi bare på, at det bliver ved at være en succes. Kasper har sat et arve-hegn op ved siden af dem, så der er mulighed for lidt læ, og planterne står, så de får sol fra middagstid og helt til aften.

Jeg synes lige, jeg ville vise vores stenbed med jordbær og husløg. Der er kommet rigtig store jordbær på efterhånden. Jeg ved godt, at fuglene - og måske naboen! (Undskyld Finn - kunne ikke lade være.) - kommer til at tage en del af dem, men synet og muligheden for at kunne få jordbær er skøn. Og smukt ser det ud!

Flagspætten flytter ind

Naturen er forunderlig. Når man har en stor have, som vi har, med mange store, gamle træer, så er der også meget fugleliv. Og det har vi fundet ud af. I går, da vi kiggede ud på fuglehuset i haven, sad flagspætten og gjorde alt for at tømme mejsekuglen for indhold.

Den er fantastisk flot. Billedet yder den slet ikke retfærdighed, men det giver et meget godt indtryk af, hvor stor den er, og de farver den har. Og så er der nogen, der siger, at det kun er fugle i eksotiske lande, der har fantastiske farver.

Til dem er der kun et at sige: Brug tid. De er derude, fuglene, og de bestemt et ekstra øjebliks opmærksomhed værd. Her i huset er fuglebogen og kikkerten blevet fundet frem, og vi har fået et ny og nuanceret syn på Danmarks fugleliv.

Helo-ring - et smukt syn

Kasper og jeg sad på vores nyanlagte terrasse og drak kaffe her til eftermiddag, da jeg opdagede dette fantastiske syn - en helo-ring om solen. Desværre kunne jeg ikke få hele ringen til at være på billedet, men det bedste af billederne, syntes jeg, skulle ligge på bloggen, så andre også kunne nyde synet.

I går blev vi enige om at lave et højbed. Det blev konstrueret af nogle af de arvede fliser, og det var hårdt arbejde at grave ud til den. Men ved fælles hjælp, lykkedes det. Vi er jo begge lidt invaliderede lige i øjeblikket - Kasper med sit relativt nyopererede knæ og den kronisk dårlige ryg, og mig med en forskubbet ryghvirvel, der har afklemt en nerve til højre arm. Ynk, ynk!

Resultatet blev faktisk rigtig godt. Og så blev den sidste grusbunke fjernet, så matriklen ikke længere er udstyret med store mængder af grus hist og pist.

Alt i alt må man kalde det et fint resultat, og Kasper nød da også en stille stund, inden det atter var tid at kaste sig over værktøjet.

For vi måtte have lidt af rionettet taget af. Det var lige firkantet nok. Med en vinkelsliber og lidt fantasi, så var det straks et helt andet hegn.

Og det er ikke kun os, der nyder godt af hegnet. Fuglene er meget glade for at sidde der. Vi har selvfølgelig selv noget af æren, for vi kan ikke lade være med at lægge frø ud og sørge for, at der altid er vand.

Vi var en tur forbi "Det grønne hjørne" i Svendborg i dag. De har altid så mange spændende ting, og Kasper faldt ret hurtigt for denne sommerfugl, som vi blev enige om at hænge op ude i køkkenvinduet. Vi glæder os til at se den i morgen, når lyset rigtig falder igennem den.

For et stykke tid siden prøvede vi at plante nogle frø fra en chili, som var blevet tørret. Der gik nogle dage, og så kom der små spirer op, og efter yderligere nogle dage satte vi dem over i en flamingobakke, så rodnettet ville kunne udvikle sig på hver enkelt plante. I den seneste tid har vi ladet dem stå ude i dagtimerne under et gennemsigtigt låg, så de kunne få så meget sol som muligt, og de er blevet rigtig fine og i god vækst.

Nu har vi fået så meget mod på tanden, så vi har tørret nogle frø fra en peberfrugt, og de er blevet plantet i dag. Det bliver spændende at se, om der ikke snart kommer små, nye peberfrugtplanter.

Lækre ting

Vores tomatplanter har fået vokseværk - især den ene er blevet ca. 8 gange højere på knap en måned. Vi ved ikke, om det er normalt, at den art vokser så hurtigt, men det er i hvert fald sket hos os. Nu går der ikke lang tid, før vi planter dem op i den store krukke, og de så kommer ud og stå på en varm og solrig plads. Der er allerede blomster på, så vi kan da håbe på, at der snart vil være friske og lækre, små blommetomater.

Foccacia! For en del måneder siden købte vi en bog lavet af Morten Heiberg med brød og søde sager. Da Sofie skulle konfirmeres, kiggede vi bogen igennem og fandt den nedenstående opskrift på foccacia, og vi besluttede, at det ville vi da prøve at lave til den dag. Hvilken oplevelse! Det lyder måske meget overvældende at kalde det en oplevelse, men det var det. Det er nok det lækreste brød, jeg nogensinde har lavet. Og så var det nemt!!

Man skal dog lige være opmærksom på, at brødet laves over to dage, men størstedelen af tidsfaktoren er hævning. Vi prøvede at bruge soltørrede tomater i stedet for rosmarin i det ene af brødene. Det kan godt anbefales. Tomaterne afgav både smag og bevarede noget af fugten i brødet.

Og så ville jeg lige vise min hulstenskæde. Den hænger ude på terrassen mod haven og pynter.

Og så er et af træerne i haven i fuldt flor. Kasper skulle lige stikke næsen dybt ned i en af blomsterne. De dufter tilsyneladende vældig godt. Og smukt ser det ud - både i dagtimerne og i aftenlyset.

I går anlagde vi en ny terrasse ude ved indkørslen. Det er nogle, vi har arvet af naboen, da de skulle have anlagt en ny. Fliserne er støbt på stedet i sin tid, så de er ikke ens - hverken i størrelse eller tykkelse. Det er ikke kæmpe forskelle, men nok til at man skal tænke kreativt af og til for at få det til at gå op. Vi tænkte på kunstneren Hundertwasser, da vi anlagde den - skæve vinkler og små ujævnheder er ok!! For at skærme ud mod vejen på det stykke, der ikke var dækket af buske, satte vi et rionet op og bandt grene på. Med tiden håber vi, at der vil vokse vedbend op ad den - eller ærteblomster, hvis vi når at plante dem! Det skal nok blive rigtig fint. Selvom der endnu ikke er noget grønt på hegnet, så er vi rigtig glade for terrassen, der har sol fra 10-tiden om formiddagen til 20-tiden om aftenen.

Vi har været i Svendborg i "De fire årstider" og hente vores krus i dag - krus fra Casagent. De er håndlavet og meget lækre, og så er de ikke helt ens, og det gør dem lige lidt mere interessante. Man kan få så mange ting i dag, der oser af enshed, og det er kedeligt og mangler det kunstneriske. Casagent laver mange forskellige kopper, krus, tallerkner og fade, og de er både ensfarvede og tofarvede. Kig ind på deres hjemmeside (www.casagent.dk) - der er mange lækre ting. God fornøjelse!

Sofies store dag

Så kom dagen - Sofies store dag - fredag den 8. maj 2009! Ih, hvor havde hun glædet sig. Vi havde sikret os mod regn og blæst og dækket op ude i carporten til velkomsten. Heldigvis er stuen så stor, så vi kunne holde selve festen indendørs. Hele torsdagen havde Kasper og jeg lavet mad og dækket bord, så vi var lidt flade fredag morgen.

Selvfølgelig skulle tøserne og jeg stille op til det obligatoriske fællesfoto, inden det hele skulle løbe af stablen. Hvilken af pigerne, der var mest spændt, ved jeg ikke. Men jeg var stolt af dem begge to.

Og Sofie!! Hun var bare SÅÅ glad - og meget, meget yndig.

Mellem retterne pakkede hun gaver ud. Det var primært smykker, og hun var meget glad. Der var ikke en eneste gave, hun ønskede at bytte.

Da Sofie kom til den del, hvor hun skulle holde tale og omdele sin sang, så var det yndige dog pillet af, så teenageren atter blev synlig. Fra hvidt til sort. Jeg ved ikke, hvad det er med teenagere og sort tøj, men det har en meget stor tiltrækningskraft på dem. Hun fik dog sagt pænt tak og havde skrevet en sød sang.

Heldigvis er hun stadig ikke ældre (og mere voksen) end hun har brug for at sidde lidt på skødet en gang imellem. Og hvem er mere vant med at lægge knæ til end Kasper? Jeg synes, hun er blevet lidt uhandy at sidde med, hvis jeg skal være ærlig. Og det selvom hun er tynd som en cykel...

Heldigvis var vejret jo ikke så slemt, som meteorologerne havde spået, så ungerne indtog haven - spillede rundbold og fodbold og lå i klump på græsplænen hele dagen. Herligt!