Livet i en bobbel..

At se det skjulte - det der ikke er der! At give liv til flygtige tanker og kunne dele dem med sin omverden. Wauw! Som at opdage, at den sten, man troede kun var en sten, faktisk er en forstenet storetå. Eller omvendt! Hvem ved, måske har en vis grøn trold været forbi??

Det er en speciel oplevelse at skrive. Bare sidde foran sin computer og lade fingrene danse hen over tasterne. Det ene øjeblik er dokumentet blankt, og det næste er det fyldt med ord - med fantasi. Følelsen af at være den eneste, der kan folde historien ud, og samtidig ikke forsvinde helt fra omverdenen og blive fjern, er speciel.

I dag har jeg skrevet det meste af formiddagen, og så igen her til aften. Der har været fodbold i fjernsynet, og det er jeg lidt ligeglad med, så Kasper har kigget bold, mens jeg har skrevet. Og jeg sidder nærmest som i en bobbel. Uden dog at forsvinde helt fra virkeligheden.

Min yngste datter har (foruden Kasper) hørt med helt op til i dag ved middagstid. Hun kan næsten ikke vente, til jeg har skrevet noget mere. Det er meget inspirerende at blive bekræftet i, at det, man har gang i, ikke er helt tosset. Næste skridt på vejen bliver at tegne. Jeg kender desværre ikke nogen, der kan illustrere, så det ender nok med, at jeg kaster mig ud i det selv. Og hvem ved, det kan da tænkes, at de mange timer med en blyant i hånden ender med at give pote. Men først bogen!! Der er stadig mange ord tilbage, før jeg kan sætte det første endelige punktum i fortællingen om Kaj.