Efterårskunst og sjove planter

I efterårsferien havde de på Johannes Larsen Museet i Kerteminde en udstilling med kunstnere, der lavede bronzefigurer på en helt særlig måde. Først blev der lavet figurer af diverse materialer. Disse blev så beklædt helt med en gibskerne. Efterfølgende blev indmaden brændt væk, og derefter kunne de bruge gipsen som støbeform. Selve resultatet var fantastisk. Der var figurer, som oprindeligt var lavet af bark og pil, gran, voks - alle former for materialer, der var forgængelige, men disse stod nu i bronze. Fantastisk at se!

På museet havde de lavet et værksted, hvor man kunne lave små figurer af voks og naturmaterialer, og min yngste datter fik fremstillet dette pragteksemplar. Den er skøn, og jeg ville gerne have haft den i bronze!!

Jeg forfaldt til kvindekroppen nok engang. Den står nu og pynter på mit badeværelse. Som så ofte før, så er den her også uden arme. Men fin synes jeg nu alligevel.

Og så var jeg heldig at få blomster/planter - af mine forældre. Søde, små firkløver-agtige planter, der får nogle fine blomster i orangerød. Selve bladene folder sig ikke ud som almindelige firkløver, men ligner lidt sammenfoldede paraplyer, der er mørkegrønne forneden og lilla foroven. Søde, ikke sandt!

Varm vest og hyggelig hækling

Så lykkedes det mig at blive færdig med min vest. Jeg har ikke sat knapper i, og jeg arbejder stadig lidt på, hvordan jeg skal lukke den bedst muligt, da mønstret gør, at den trækker sig meget sammen - og derfor ikke helt frivilligt lukker fortil!! Den er dog rigtig lækker at have på og varmer dejligt.

Jeg fandt også lige lidt rester i kurven, som jeg kunne lave et tørklæde af. Inspirationen fik jeg fra en butik i Odense, der havde et lignende til salg. Det er lavet af et par rækker strik i midten, og rundt om har jeg så hæklet. En opskrift kan jeg ikke lige servere, men måske der kan trylles lidt ekstra billeder ind på et senere tidspunkt. Sjovt er det i hvert fald.

Næste projekt er et drops design. Der er lige kommet garn, og jeg er så småt gået i gang med strikkeriet. Glæder mig til at vise det.

Ristet brød m/grønt og saltede mandler

Mad... Uhm! Det er nu lækkert. Senest har jeg eksperimenteret lidt med brød og grønt. Ikke noget nyt for rigtig mange, men bare lidt jeg vil dele med dem, der nu gider lægge øjne til min blog. Jeg har haft ristet brød i olie på panden. Efter det er taget af, har jeg hakket et fed hvidløg groft og lagt det på. Så er der smurt et godt lag real mayonnaise på og puttet citronpeber og salt over. Samtidig har jeg brunet champignon, forårsløg og tre farver peberfrugt i olie - alt groft udskåret. Det har også fået et drys citronpeber, og så er det hele lagt over brødet.

Jeg synes, det ser rigtig lækkert ud. Og jeg kan garantere, at det smager forrygende.

Noget andet, jeg har bikset med de seneste dage, er saltede mandler. Faktisk også rigtig nemme at lave, og igen... meget, meget lækre. Mandlerne skal brunes/opvarmes på panden i lidt olie. Pas på ikke at branke dem. De må hellere stå lidt længere end at brænde på. Når de er godt varme, så tages de af og lægges på et stykke fedtsugende papir, hvor størstedelen af olien forsvinder.

Efter lidt tid overhældes de med fint salt - jeg har brugt en god kvalitet, og når de så er kølet helt af, har man de lækreste snack.

Jeg har planer om at kaste mig over at lave chips af rødbeder. Mærket Princip!, som fås i Føtex bl.a., laver en rodfrugtchips-blanding som er helt forrygende, men de er dyre som.... Derfor kunne det jo være sjovt at få lavet nogle selv, der kunne hamle op med dem rent prismæssigt - og så samtidig være hjemmegjorte.

Flere masker

Jeg er efterhånden nået pænt langt med min bluse. Lige nu er det egentlig kun kraven, der jo skal bukke ud over selve ærmet, som mangler at blive strikket. Derefter skal der hækles lidt. Det foreløbige resultat ser lovende ud, selvom blusen grundet ribben trækker sig så meget sammen, så den ligner noget lavet til en lille pige, men jeg ved jo, at det ændrer sig, når den kommer på, så jeg tager det med ophøjet ro.

Her ses selve ribben, når den er strukket. Jeg synes, det bliver rigtig fint, men farven passer ikke helt på virkeligheden, da den er lidt mørkere end det nederste billede og en anelse lysere end det øverste. Det bliver spændende at se det færdige resultat på.

Desværre "fælder" garnet. Som man kan se, så er der en masse lange "hår" i det, og det ligger ALLE steder - uden undtagelse. Lige nu er det bedste, jeg kan sammenligne med, at have hund og dermed hundehår overalt, og det passer mig ikke så godt, men jeg håber på, at det med tiden vil ændre sig, når først jeg får taget blusen i brug.

Hygge med masker

 Så skal der atter strikkes. Det har faktisk ligget stille for længe. Men nu skulle det være, syntes jeg, og jeg har fundet en sød model hos drops design. Den bliver strikket op i en lidt tykkere garn, men det er ok. Jeg satser på, at det kommer til at gå godt.

Garnet har jeg fundet hos Netto - Mohair Rustik. Det er ikke en luksusgarn, men den er rar at strikke med, og da det er på en pind 4½, så er der også relativ hurtig fremgang, hvilket kan være en god ting, når strikkepindene ikke arbejder så tit. Jeg tror, den bliver ret flot og har planer om at finde (eller måske selv lave) nogle lidt voldsomme knapper i forskellige farver for at give den kant. Ellers bliver livet bare for kedeligt!!

Krims-krams

Senest er det ikke blevet til så meget på tegneblokken. Jeg er i en bobbel, synes jeg. Leger af og til lidt med lys og skygge, og så prøver jeg lidt af med figurer, der ikke hænger sammen. Det ser lidt underligt ud, men der er da enkelte små detaljer, der er blevet gode og virker.

CF og forstoppelse

Jeg synes, jeg bliver klogere, hver gang vi er på Riget, og jeg møder nogle af de gamle i gårde-læger. Det er jo i sig selv ret rart. På billedet er den medicin, Anne skal tage hver dag mod forstoppelse. Mucomyst er noget frygtelig ildelugtende stas, som normalt indtages i en inhalator, men cf'ere drikker det. 23 ml x 3 i disse dage - og så trapper vi ned fra i morgen. Det er et slimløsende middel, og det skal indtages, fordi cf'ere grundet deres sygdom får meget sej slim - og ikke kun i lungerne. Movicol skal opløses i vand/saft og er sammen med Actilax med til at modvirke forstoppelse. Anne synes ikke, det er herligt med noget af medicinen, men hun drikker det ufortrødent, fordi hun ved, det hjælper. Klog pige!! Vi skal heldigvis trappe ned på det hele fra i morgen.

Men hvorfor den forstoppelse? Jeg troede jo, at det var pillerne... Og ja, det er det på en måde også. Når almindelige (altså folk uden cf) spiser, så udskiller vi et enzym, der nedbryder/trækker næringen ud af fedt. Kroppen spekulerer ikke nærmere over mængden af enzymer, men leverer bare den mængde, der skal bruges. Cf'ere udskiller ikke det enzym, og det bevirker, at der er en masse faktorer, der er usikre. Alle mennesker spiser ikke ens - hverken ens mængder eller ens føde, men på Riget bliver de nødt til at tage udgangspunkt i vægt og alder samt se på vækstkurven, for at finde den rette dosis, da samme enzym skal indtages i pilleform. Trods alle bestræbelser på at finde rette dosis, så vil det altid blive et skud, og det vil aldrig blive muligt at efterligne naturen fuldstændig. Samtidig virker pillerne kun ½ time, så man skal være meget opmærksom på, hvor lang tid der spises.

Det er bare ikke alt. For når nu det ikke er muligt at ramme naturen, så vil der selvfølgelig være en reaktion i kroppen. Og hos cf'ere betyder det, at der vil være en risiko for, at der er føde, som ikke nedbrydes helt i tarmen og derfor sætter sig som ufordøjede rester. Tarmen er ikke sådan en lang, glat "pølse", men har mange krinkelkroge, og her kan resterne så hobe sig op, og hvis der pludselig er blevet for mange, så kan de samle sig og danne forstoppelsen. Og dertil var Anne så kommet.

Heldigvis så skulle Anne ikke indlægges, men det er der 4 andre cf'ere, der er blevet i denne uge, og dem sender vi en kærlig tanke. Opmærksomheden på ondt i maven har nu fået en anden karakter - for hvad står den for: er det ondt pga. sult eller pga. forstoppelse.... Uha! Den lille har mange små ting, hun skal lære at mærke. Og vi andre mange ting, vi skal lære at håndtere...

Cystisk Fibrose

Livet er ikke altid, som man ønsker det. Nogle gange er der bump på vejen, og dem kan man lære af eller lade sig slå ud af.

Da min yngste datter fik konstateret cystisk fibrose i en alder af 3½, var jeg knust. Jeg anede ikke, hvad det var, og jeg vidste heller ikke, at det krævede, at både hendes mor og far var bærere af sygdommen og gav det syge gen videre til hende. Ej heller, at den er kronisk, at en masse ting kunne støde til. Uha! Faktisk var jeg lykkeligt uvidende, dagen inden jeg fik beskeden, og på selve dagen faldt min verden sammen.

Men jeg er blevet klogere. Jeg har lært, at man kan leve med alle sygdomme og have et normalt liv, hvis man ønsker det. Det handler primært om, at man ikke behandler den kronisk syge som syg, når vedkommende ikke er det. Og trods masker og piller i store mængder, så er vi gået ram forbi mht. infektioner.

I dag blev så anderledes. I hvert fald lidt!!! Cystisk fibrose er en lungesygdom. CF-patienter er alle som en meget salte i deres hud, da saltet ikke trækkes tilbage i kroppen igen, når de sveder, og når saltet mangler i kroppen, er der ikke noget til at binde væsken. Dermed bliver slimsekretet i lungerne sejt, og de får nemmere ved at få infektioner, da de ikke kan få urenhederne op ved host, så nemt som alle andre. Men de udskiller heller ikke de enzymer, der skal til, når man skal trække næring ud af fedt. Derfor får de enzymerne som piller, og det er ikke til at vide nøjagtig, om den rette mængde er til stede, så dosis ændres med mellemrum og i samråd med lægerne. Dette - og mængden af øvrige piller - kan meget nemt slå en lille krops system lidt ud af kurs, og cf-patienter har da også større risiko for at "rage" forskelligt til sig med deraf følgende sygdom og måske indlæggelse. Da vi i dag var på Riget, som vi er en gang om måneden, så klagede Anne over mavesmerter, som hun har haft i ny og næ den seneste uge. Det viste sig at være forstoppelse! Ak ja, tænker man måske. Det er vel det. Men nej, vi fik valget mellem en meget skrap kur og en akut indlæggelse. Første gang i de 5½ år, vi har været på afdelingen, at den besked er kommet. Vi tog hjem "med kuren under armen" og endnu en indkaldelse i denne uge. Virker den ikke, så kender vi udfaldet - nemlig indlæggelse med det samme. Jeg er ikke helt glad ved tanken, men mit håb er, at det hele kommer til at gå godt. Selvfølgelig skal vi ikke tilbringe weekenden på Rigshospitalet, mens Sofie er alene hjemme. Selvfølgelig kommer maven til at blive blød og god, som den plejer at være det. Selvfølgelig!!

Det giver stof til eftertanke, når beskeden kommer, som den gjorde i dag. Hun er jo ikke usårelig, men jeg vil helst have, det er sådan. Måske er der enkelte ting, jeg skal være mere obs på - selvom jeg er meget opmærksom. No matter what - vi klør på med kuren og tror på det gode.

Positivt fra i dag er, at hun er vokset og har taget på endnu en gang. Og lungefunktionen er gået op trods snot i hornet!! ;-)

Forunderlige verden

 Nogle gange bliver man meget forundret over naturen. I går, da jeg havde parkeret i carporten, fandt jeg denne 10 cm lange larve. Faktisk er jeg ret glad for, at jeg ikke kørte henover den. Den var usædvanlig smuk og på tykkelse med en kvindes pegefinger (eller i al fald min). Hvad det lige er for en, ved jeg ikke, men jeg syntes, at andre også skulle have lov at blive betagede af den mangfoldighed og forunderlighed, vores jord byder på. Da jeg så den, lå den på fliserne, men jeg tog den op med min nøgle og bar den over i græsset. Om den har overlevet, vides ikke, men nu er jeg ikke længere den eneste, der har kunnet nyde den.

Og så har jeg været på film-rov med min store datter i går. Egentlig var vores plan, at vi ville se Sex and the City i går aftes, men øjnene blev for tunge, så vi udsatte premieren til i dag. Og hvilken en!! Vi så faktisk alle tre film i træk. Herlige på hver sin måde - og jeg synes faktisk, at de alle som en gav mig noget at tænke på og over. Sorte Kugler giver stof til eftertanke vedrørende behandling af andre mennesker. Sex and the City handler om kærligheden og tilgivelsen. Og så er der jo Julie&Julia!!! Fantastisk film... Egentlig handler den vel om det at finde ind til kernen i det, man elsker og slapper aller mest af ved at lave/gøre - og i dette tilfælde er det at lave mad og dele oplevelsen med andre via bloggen. Jeg blev inspireret. Det må indrømmes. Og det satte tanker i gang. Hvad er det, jeg elsker og slapper mest af ved at lave og gøre? Det må jeg tænke lidt videre over. Synes der er flere ting. Måske jeg som Julie skulle sætte mig et mål - en deadline, og så få ført nogle af de mange projekter ud i livet som jeg synes er så berigende.

God weekend derude!