Fantastiske elever

Børn er i sandhed fantastiske. Jeg er jo startet i smug på min nye arbejdsplads. Dvs. jeg kører dertil med jævne mellemrum - og i disse dage er det hver dag. Indskolingen er ved at lave musical, og eleverne har selv skrevet teksterne både til sange og selve skuespillet. Det er helt fantastisk.

Hver morgen oplever jeg en flok unger fra 0.-3. klasse, der øver med stor ildhu for at få en forestilling op at stå til på torsdag. Alt i alt har de 14 dage til at skrive, øve, spille, male og hvad der ellers måtte komme, før de på torsdag skal opføre små 45 minutters musical for først børn på deres egen alder i dagtimerne og om aftenen for deres søskende, forældre og bedsteforældre.

Ud over selve forestillingen har de et madhold, der sørger for, at alle deres familiemedlemmer torsdag aften får mulighed for at stille deres sult. Der bliver bagt i den store stil hver eneste dag.

Jeg er fuld af beundring for det stykke arbejde, de lærere har stablet på benene gennem flere år. Hvem, der er hjernen bag musicalidéen, ved jeg ikke, men hold da op, det sætter tingene i perspektiv. Det er børnene, der bestemmer. Og jeg oplever, at det er dem, der får lov at sætte dagsordenen i stor stil. Det er deres idéer, der kommer frem. Føles noget, vi voksne foreslår, forkert af dem, når det prøves, så bliver det børnenes fornemmelser, der vinder. Og det er knald godt, det der kommer frem. De foreslår tekster - og alt bliver skrevet i respekt for deres måde at sige tingene på.

Det er nogle af børnene, der spiller alle instrumenterne. Hver dag øver de på at spille de 7-8 sange, som musicalen består af. Det er forskellige, der synger de forskellige sange, og de musikere, der spiller instrumenter, bytter også rundt mellem numrene.

Jeg glæder mig til at være en del af musicalen de næste par dage, og jeg ser meget frem til at sætte mig til rette og nyde, hvordan det hele smelter sammen på torsdag. Samtidig glæder jeg mig over, at jeg til næste år vil få endnu en lejlighed til at være en del af denne fantastiske oplevelse.

Knæoperation

Nogen mennesker kan ikke fordrage blod. Andre kan godt tåle blod, men har meget svært ved at se på en operation uden blod. Jeg synes bare, at en operation er enormt interessant, og når muligheden falder for at kunne se det hele på tætteste hold, så stiller jeg op.

Min elskede lagde knæ til. Han er to gange før blevet opereret, men har været rigtig uheldig og er nok slidt mere end flertallet, så hans minisk skulle endnu engang klippes lidt til efter at være gået i stykker. Det er lidt uvist, hvorfor det bliver ved at ske.

Først fik han bedøvelse, og da det var begyndt at virke, og han var gjort klar, så kunne der atter skæres hul de to steder, hvor dels vand og kikkert dels instrumenterne til at operere med skulle ind.

Jeg kunne følge med på en stor fjernsynsskærm. Som I kan se på billederne, så er der intet blod ved en knæoperation, der foregår på denne måde, ud over en smule i starten når indføringshullerne bliver lavet. Der blev skyllet en del vand ind - ca. 1 dl. Det gør, at der bliver plads nok til både at kunne se de enkelte dele inde i knæet, og at der kan komme et redskab ind og arbejde.

Der er ikke meget plads inde i et knæ, og det er ikke specielt nemt at se noget, men lægerne er dygtige, og jeg er fuld af fortrøstning på kærestens vegne. Det er instrumentet, der ses til højre i billedet. Det er en slags saks, der kan bruges til at klippe dele af minisken af, der hvor den kommer i klemme og derved forårsager smerte. Jeg tror på, at denne gang er lykkens gang. Bevares, jeg kunne nok se på den slags operationer mange gange, men jeg ved også, at der kun er en måneds tid til, at det andet knæ skal under kniven. For herren lider af "metaltræthed", som lægen siger.

Jeg synes lige, I skal se, hvordan de to huller er placeret på knæet, og hvordan den "pind" ser ud, som sprøjter vand ind, og som kikkerten løber indeni. Her er "pinden" stukket ind i knæet, så den er i virkeligheden ca. 1/3 længere. Vandet bliver med jævne mellemrum skyllet ud ved, at lægen trækker kikkerten ud af "pinden". Dette sker for, at de små miniskrester, der bliver klippet af, kan komme ud og ikke ligger inde i knæet efter operationen. Derefter fyldes knæet atter med vand.

Det er et helt fantastisk lys, der kommer udenpå, når sådan en kikkert er placeret inde i knæet. Her er der godt nok også et gulligt skær, men i virkeligheden var det kun rødligt.

Jeg takker både min søde kæreste, der lige nu ligger med benet bundet ind i en masse bandager og højt hævet, og lægen, der udførte operationen, for, at jeg måtte få lov til at tage billeder og vise dem her på min blog. Det var atter engang en fantastisk oplevelse at være vidne til en knæoperation.

Så blev det atter solskin

Så vågnede familien Danmark endnu en morgen til med sol i fredags. Anne rundede de første 8 leveår, og hendes største ønske blev opfyldt, da en lang perlekæde af regndage blev afsluttet, og solen beærede os alle sammen med sit nærvær hele dagen.

Og hvilken dag. Som traditionen sig byder her i familien, så blev Anne vækket med klapsalver og fødselsdagssang. Derefter var der morgenmad og fødselsdagsgaver - meen ikke dem alle. Da der var gæster til aften, så måtte en del af dem vente, men det var vist hele ventetiden værd.

Anne fik et gavekort til at få huller i ørene. Så lørdag kunne vi køre en tur til Ringe og få "damen" skudt i ørene. Hun var sej, og hun er bare så glad for de små stjerner med den lille sten i, der nu pryder hendes øreflipper.

Smykketid

Anne og jeg har lavet smykker. Nogle meget smukke smykker, når vi selv skal sige det. Først har vi designet dem i størrelse og udsmykning, og så har vi ridset rundt om skabelonen på et stykke sølvplade, der efterfølgende blev savet ud og slebet til.

Efter endt første slibning af kanter blev en lille sølvtråd formet, som vi ønskede det og loddet fast. Det fik noget overfladebehandling mod at blive sort, og så blev der lagt noget koldemalje i figuren. Farven var noget pulver, der smeltede ved omkring 150 grader. Det var lidt svært at styre, men det var sjovt at arbejde med.

Til slut har vi slebet rundt om figuren. Annes lille hjertesmykke har hun lavet med få ensartede strøg langs med hjertets sider, hvorimod jeg har forsøgt at lave spil i mit smykke.

Da de var færdige, valgte vi hver især en tynd lædersnor til at hænge det i. Da Annes smykke er ret lille - ca. 2x2 cm, og mit er væsentligt større - ca. 4x6 cm, så var det også nødvendigt at vælge, hvor mange snore der skulle være, og hvordan de skulle lukkes. Mine 4 lædersnore ville blive for klumpede, hvis de skulle bindes som på Annes smykke, derfor valgte jeg en lille afslutningsmuffe i hver ende, som kunne tilsættes en lås. Det har givet et fint lukketøj på det ellers store smykke.

Se eventuelt hjemmesiden www.ravstedhus.dk.

42 år - uha da da...

Så blev det min tur til at runde endnu et år. Men hvilken dag! Jeg havde den mest pragtfulde fødselsdag i går, og for første gang i mange dage var det tørvejr, og solen tittede frem.

Tak til mine piger, min kæreste og mine forældre for at gøre dagen så dejlig. Der var ikke et eneste øjeblik, hvor jeg ikke nød det. Jeg vil se frem til, at vi atter mødes på fredag, når Anne har fødselsdag. Om der bliver tid til endnu en omgang wii, må tiden vise - for der er jo også finale i Vild med dans.

I dag vil jeg en tur ud i det skønne vejr, nyde resterne fra festmiddagen i går og bare slappe af, før næste uges mange gøremål.

Kærlighedens kop

Jeg har altid været vild med farven rød - kærlighedens farve. Min kæreste er lige så vild med rød, så han kan sagtens forstå mig.

Kasper er en meget kærlig og gavmild mand. Efter sidste uges samtaler var han sikker på, at jeg ville blive ansat, så han havde været ude og købe en ny kop til mig - en Le Creuset i rød! Den er rigtig lækker at drikke af og meget, meget smuk i faconen.

En kærlighedens kop.

På lørdag har han fødselsdag, og jeg glæder mig til at kunne begave ham. Måske han også skal have noget i rød? Det bliver under alle omstændigheder foræret ham med kærlighed.

Husets heks

For mange herrens år siden - 1992 - var jeg i Wien med mit arbejde. Dernede købte jeg en lille heks. Nu er hekse for mig forbundet med noget lidt sært duftende, da de jo har gang i en masse mere eller mindre naturlig ting, men hende her dufter dejligt. Hun er nemlig stoppet med tørrede lavendler. Jeg har hængt hende op i mit stuevindue, så alverden er klar over, at her bor mere end een heks!!

Og når nu jeg er inde på det med hekse. Helt så slem en heks kan jeg ikke være. I fredags endte mit foreløbige mareridt som ledig, da jeg fik en positiv tilbagemelding på den ene af mine ansøgninger. Det er altid dejligt at vide, at man trods alt kan bruges, selvom håret er ved at blive lidt mere gråt, og hele altanen er fyldt med krydderurter. Jeg mangler dog stadig at høre fra et sted, så helt styr på fremtiden har jeg ikke endnu.

Steg og samtaler

Det er jo ved de tider, at flæskesteg bliver noget, man længes efter. I dag har jeg valgt at lave en lækker steg, og så skal vi have sandwich. Sådan nogle rigtig lækre nogle. Med rødkål og svær og hele moletjavsen. Lejligheden dufter allerede helt vildt. Jeg fik idéen fra min kæreste, der fik det forleden, og han spiser stadig steg med rødkål og groft salt på en god, grov rugbrødsskive til frokost. Det kan jeg jo bare se frem til bliver mig....
Hvis jeg nu havde fået tanken for 1½ måned siden, så var det aldrig blevet til noget. Her stod et komfur anno 1864. Sådan et med rigtige kogeplader - og medfølgende hætter til at lægge over i madam blå-farve. Der var ikke rigtig noget, man kunne regne med og da især ikke ovnens temperatur. Så jeg var nede ved den lokale hårde hvidevare-mand og fik købt mig et rigtig lækkert bosch komfur. Det fungerer bare! Faktisk fik kæresten også blod på tanden, så han har været dernede og købt et magen til.

I en anden boldgade har vi min jobsituation. Den er ved at ændre sig - håber jeg. Jeg skal til samtale i morgen. Det bliver lidt spændende. Det er på den skole, hvor jeg vikarierer. De har søgt en lærer til de timer, som jeg pt. varetager og vist nok en til. Jeg blev opfordret til at søge stillingen, og det har jeg gjort, så nu får vi se, hvad morgendagen bringer.

Egentlig har jeg også lidt andet i gang, for min "situation" byder mig jo, at jeg skal søge og søge og søge.... Det er SÅÅÅÅ herligt. Nu er ventetiden så gået i gang. Jeg håber, at jeg mandag-tirsdag senest kan bryste mig af titlen som "i arbejde" og dermed være ude af det "fantastiske" system. Heldigvis er det der jo, men for den da... jeg er så træt af det.

Æbler

Nogle gange kan man være heldig. I går kom min ældste datter hjem fra et venindebesøg på Sjælland og med sig havde hun en masse dejlige madæbler. Herligt! Jeg glæder mig allerede til, at vi skal sætte tænderne i en lækker æblekage senere på dagen.

Ellers er efterårsferien jo over os alle. Jeg nyder den dobbelt. Nu kan jeg få rekreeret oven på en hektisk start i skolevæsnet - jeg har undervist ca. 27 timer om ugen de sidste 3 uger, hvilket er ret meget, når man også skal forberede sig hjemmefra. Men jeg klager ikke. Jeg er bare glad over atter at være i gang og har et stille håb om, at jeg fortsat kan være på skolen. Samtidig kan jeg få lov at blive klar oven på en forkølelse og få skrevet de berømte ansøgninger.

Livet er herligt, solen skinner - og snart kommer lejligheden til at dufte af hjemmebagt æblekage. Lækkert!

Ansøgninger...

Jeg kan ikke lade være med at komme med et indspark. Det handler om det, som alle, der er jobsøgende, er ved at kaste op over i lange baner - nemlig ansøgninger.
Egentlig er jeg jo ikke imod ansøgninger. De er nødvendige, når man skal søge job, men der er sket noget uhensigtsmæssigt i forbindelse med det at skrive ansøgninger. For et års tid siden var det sådan, at man SKULLE skrive 4 ansøgninger om ugen. Det betød, at der blev sendt en masse useriøse ansøgninger afsted, og massevis af arbejdspladser blev bombarderet - uden dog at kunne bruge særligt mange af dem til noget som helst.
I dag er det sådan, at man skal ansøge hver uge for at vise, at man er aktivt jobsøgende. Det betyder i bund og grund, at man også skal ansøge forskellige steder, selvom man fx har vikarjobs og får supplerende dagpenge. Ellers opfylder man ikke sine forpligtelser, og a-kassen kan tage dagpengene fra en.
Samtidig med at der er den regel, så er der en anden regel (dem er der nemlig mange af). Den handler om, at man max. må have 30 uger med supplerende dagpenge i løbet af et år. Når man har haft sine 30 uger, så har man to muligheder: enten kan man vælge ikke at være ledig eller at sige nej tak til vikarjobs og blive fuldtidsledig igen. Altså! Det er ikke muligt at tjene nogle af pengene selv, men man skal sige nej til arbejde, når det er under de 37 timer pr. uge.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der går galt, når et system er skruet sådan sammen. Selvfølgelig kan man være sikker på, at det er, fordi nogen har misbrugt systemet, men det er stadig uforståeligt.
Ydermere så skal man søge inden for 3 brancher. Man må ikke nøjes med at søge noget, som man ved, man kan. Og det kan man jo godt undre sig såre over!!!

Når alt det så er sagt, så har jeg skrevet en masse gode, synes jeg selv, ansøgninger. MEN pga. den kæmpemæssige mængde ansøgninger, som firmaer osv. i dag modtager, så er der kommet en vane med, at man som firma ikke længere "behøver" svare sin ansøger. Jeg kan flippe helt ud over det. Det er da mangel på respekt over for de mennesker, der har brugt tid (og penge) på at sende en ansøgning, at det sted, der har søgt et nyt ansigt, ikke svarer alle dem, der har søgt.

Ak ja. Det var bare et stille suk her i en tid, hvor jeg glæder mig over, at jeg atter er på en skole, der har lyst til at se mig hver morgen. Selvom jeg dog ikke har en fast stilling. Håbet er lysegrønt.

Tilbage bag et kateder....

Så skete det alligevel. Bedst som jeg var overbevist om, at ingen i hele verden ville have mig som lærer, så fik jeg i fredags skema for - indtil videre - hele denne uge på en skole på Langeland. Det er jo herligt! Og i morges stod jeg op kl. meget tidligt og kunne glædes over denne helt vidunderlige udsigt.

Jeg kunne ikke dy mig, men måtte lige løbe lidt frem og tilbage på terrassen, så jeg kunne få så meget af det smukke syn i "kassen".

Og hvordan er min dag så gået? Ja, jeg har været i en 1. klasse i de to første timer. Uha, det kan godt være en prøvelse - især når man ikke ved, at der ligger vikarmateriale. Men, men, men - jeg er da hel endnu. Har jo trods alt haft en del i den alder før. Og så var det to tysktimer i 8. klasse. Det er også en sjat tid siden, at tysk var på tapetet, men jeg synes da, at det gik fint.

Ja, jeg er træt! Ja, jeg har lidt nedsat hørelse, men jeg er stadig positiv, og det er rigtig dejligt. Jeg håber, at det bliver ved at være sådan, og helst at jeg får rigtig mange gode timer på skolen. Det tegner i den retning, men man kan jo aldrig vide.

Egeskov Marked - en helligdag i Kværndrup

Da jeg i sommeren 2007 flyttede til Kværndrup på Sydfyn, var det i fuldstændig uvished om byens nationale helligdag. Den ene dag i året, hvor byen bliver forvandlet fra en lille halvsøvning by til et tilløbsstykke. Alt bliver forandret! Skolen holder lukket, butikkerne lukker kl. 12/13-stykker (hvis de da har åbent), busstoppestederne bliver midlertidigt nedlagt og ført udenom byen, og der er biler og mennesker ALLE steder.

Egeskov Marked!! Danmarks største en-dags-marked med boder i massevis, forlystelser, spisesteder og dyr. Der er ikke den ting, man ikke kan opdrive. Vagabonderne kommer hertil fra nær og fjern og samles ved tingstedet, hvor årets stodderkonge bliver valgt og overhældt med øl.

Men Egeskov Marked er mere end bare et marked. Og det er derfor, det er en national helligdag i Kværndrup! For den ene dag på året er det byen, der inviterer. Det er byen, der står for Egeskov Marked, og størstedelen af alle voksne indbyggere i Kværndrup er med til at servere, rydde op, anlægge pladsen, og.. og... og..... Alt det var jeg ikke klar over, da jeg flyttede hertil, men det er jeg blevet, og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele det.

Jeg er dog ikke nået længere end til at tage min hat på (en sådan er i øvrigt nærmest obligatorisk på Egeskov) og så hoppe op i den første og bedste forlystelse sammen med min lille datter.

Det blev dog også til mange timers vandring, snusen rundt i de mange boders udvalg, lidt indtag fra diverse spisesteder og så et par indkøb. Jeg fandt bl.a. denne røde taske/rygsæk i læder. Den er jeg vildt glad for. Jeg synes nogle gange, at det bliver lidt irriterende med en skuldertaske (det kan denne dog også bruges til), og så er det rart at kunne svinge den over begge skuldre. Samtidig er den i en nogenlunde størrelse - sådan en mellemting! - og den er smart..

Og så var der jo de obligatoriske krydderier. Peber blev det til i mange forskellige varianter og tørret peberfrugt, som er fantastisk til at putte i mad af al slags. Og i år har jeg også købt stjerneanis. Jeg så det anvendt i et program på DR2 med Camilla Plum (http://www.dr.dk/dr2/camillaplum), som jeg varmt kan anbefale at se, hvis man godt kan lide at lave sjove og spændende retter. Hun er pragtfuld, og det program, jeg hentyder til, handlede om at sylte - bl.a. chili. Så nu har jeg også stjerneanis i huset og kan anvende det, hvis det skulle falde for.

I dag er alt så stille. Der er normal trafik på vejene. Rundt omkring er der nok en del med ondt i hovedet og trætte øjne, som bare skal have i dag til at gå, så de kan komme hjem og sove igen. Markedspladsen er rømmet, og tilbage står arbejdet med at få ryddet helt op. Om to dage har byens spejdere været forbi i en lang række, og så er der ikke et cigaretskod eller en bøjet 5-øre at finde. Alt er ryddet, og alle spor af marked er væk!

Det er et kulturchok, hvis man flytter til Kværndrup blot en uge før markedet og tror, man er kommet til en lille, rolig by. For hvert år den 3. onsdag i september - og kun denne ene dag - så flytter resten af Danmark også til Kværndrup.

Informationer er ikke visdom.

Jeg sætter min hat, som jeg vil!! Jo, den tekst passer vist meget godt på mig. Og nu, hvor jeg har fået en rigtig australsk sundowner kangaroo, der kan krølles sammen og stadig er pæn, når den foldes ud igen, så er der ikke et øje tørt. Den er bare for lækker - blød, let og rar at have på hovedet. Samtidig har den en dejlig stor skygge. En førtiden fødselsdagsgave fra min kæreste. Jo, jeg var lige heldig!!

Og så er vores Christmas Pepper i fuldt flor. Den står på terrassen og har efterhånden indtaget en noget anden størrelse, end da den blev indkøbt. Det er sjovt at følge frugterne fra blomt til færdig frugt. Først hænger blomsterhovedet nedad, men når der kommer frugt i, så drejer den sig og frugten peger lige op i vejret. De starter som højlilla, går over i en gullig nuance for at blive mere og mere orange og til slut røde. Jeg har smagt en lilla - den er stærk! Tænker, at en rød vil være som at begå vold på egen krop.

Basilikum! Det er en dejlig spise. Den har fået lov at få blomsterstande. Alligevel kommer der små nye skud langs stammen, og de smager ganske fortryllende. Jeg har brugt det en del i tomatsalat. Denne er lidt krydret og sammen med en lime-basilikum og den almindelige, vi alle sammen kender fra supermarkederne, så bliver det en fantastisk smag.

Og så til en ganske fantastisk bog, jeg til fulde kan anbefale. Den er skrevet af en amerikansk filosof og forfatter, Mark Nepo, der på et tidspunkt fik kræft, og som, i mødet med de følelser, angsten og smerterne, frembringer, fik skabt denne livskloge og dybe bog.

Der er en tekst til hver dag. Den indledes af et lille digt/ordsprog/tekst, som han enten selv har skrevet eller er skrevet af en anden. Derpå folder han så selve indholdet ud, sætter hverdagens sprog på og sætter det i perspektiv, for til slut at skrive lidt meditative sætninger.

Her i min jobsøgningsperiode - for den er jeg stadig i, omend livet er begyndt at folde sig lidt lykkeligere ud, nu hvor alle pengesagerne er ved at falde på plads (det tager jo tid på kommunerne!) - så ser jeg flere nuancer, når jeg læser sådan en bog. Og også nuancer der kan bruges i skriveprocessen mod et job. Fx Informationer er ikke visdom. Jeg kan da godt tænke, at der er job, jeg ikke kan søge, fordi jeg mangler uddannelsen på den ene eller anden måde til at varetage jobbet 110%, men... Og så er vi der! En ting er at vide noget om, hvordan dette eller hint skal/bør gøres, noget andet er at gøre det. Det handler om mere og andet end uddannelse i nogle tilfælde, og det blev jeg lige mindet om, da jeg læste de ord.

Ellers er det en øv-tid at gå ledig. Der er selvfølgelig mulighed for at skalte og valte med sin egen tid, men der er samtidig en masse forpligtelser forbundet med "jobbet" som ledig. Jo, jeg glæder mig til atter at blive "job-slave".

Så er jeg på plads...

Det er fantastisk at være på plads. At være faldet til og fornemme, hvordan alting bliver nemmere og nemmere. Mit køkken er måske ikke så nyt - når man tænker køl og komfur, men her er blevet hyggeligt, og det er velindrettet og velfungerende.

Og så er mit øje kommet op. Jeg synes selv, at det er kommet til at hænge pænt over min sofa. Fedt nok! Trods en lille plads har vi fået en rigtig god indretning, og vi kan godt være her.

Desværre har vi en rigtig dum trappe. Den er stejl, og så er den indendørs, så den tæller jo med i vores boligareal, men det har vi bare måttet gøre noget ved. Så nu er det blevet til garderobe.

Jeg synes, det er blevet flot. Den var vildt grim til at starte med. Men et nyt tæppe og hvid maling på væggene gjorde en fin start. Efterfølgende har vi hængt skokasser, billeder og pynt op, så nu er der flot.

Vi har en pænt stor terrasse. Det er dejligt. Her er en lille del af den. Faktisk er det kun en fjerdedel. Nu har alle planterne fået nyt hjem. I den anden ende er der indrettet med tørreafdeling og spiseafdeling.

Og her kan jeg så sidde og skrive og kigge ud. Mit værelse har den bedste udsigt. Jeg kan kigge lige ud på alt det grønne. Det er virkelig inspirerende. Lige nu har jeg jo ikke noget job, så jeg er kommet lidt videre i min bog om Kaj. Han er en sjov lille fætter, der kommer ud for mange spændende ting. Senest har han været ved at blive spærret inde i et køleskab, mens han observerede nogle unge knægte rasere et klasseværelse. Ak ja, det er ikke småting, hjernen pludselig koger sammen.

Men jeg er glad nu. Og tænkte, at jeg hellere må begynde at skrive på dansk igen, siden det primært er danskere, der læser.... Så til alle jer, der eventuelt kommer forbi min side. Tak for at I kigger med. Jeg håber, I synes, jeg har fået det fint....

A ligth at the end of the tunnel...

I'm happy again! Luckily.... Sometimes help is just around the corner - this time it was. Nice to have good friends. Now, I'm struggeling to emptying boxes before schoolstart. In just a few days my vacation is over and my girls will begin school again. I look forward to it, but at the same time I know, that it is essentiel I get a job.
So if anybody out there is reading this and thinking: Wow, that girl would be interesting to employ, please contact me....
Back to now - I have an amazing appartment, a loving boyfriend and two wonderful girls, so I'm happy. Things are finally starting to look brighter.
Thanks for all the sweet comments. Nice to know I'm not alone..

What a life!

There is always a backside to it all. As I sit here my world is collapsing. It should have been grand, but right now I'm just about to give up.. Sad, but true!

I hope my world will be better soon - again. No doubt about my decision regarding love. It is only for the best, but there is this fucking (pardon) issue called money. Just think about it. A person owes me approx. dkk 70.000,-, which is quite a lot, and here I sit thinking about how to get dkk 15.000,- by the first - and hopefully by tomorrow to be able to pay the deposite for my new appartment. It sucks! Especially, when I have tried to get the person to pay the money for me.... And the bank. Well, if it was possible, maybe I should just quit having a bank. What's the purpose if the cannot help for a few days.

It is just not good.

What a life! I hope I get out on the other side without to much damage. Maybe I will be lucky after all. Nobody knows what tomorrow brings. With a little luck it is a helping hand. In the meantime I will sit close to my boyfriend, hold his hands and feel his warmth. That will for sure be something possitive.

Hope you all have a wonderful day and enjoy the summer.

A new start...

Now I see the light at the end of the tunnel - a new appartment. Just being able to imagine how the future will be is wonderful. Now I only need the job, but it will be there in good time. Positivity and visualization - that may be the only two ingrediences to a job! No one can tell what tomorrow may bring, so why be negative?

And until the job is there I will pack my things, write on my book, paint some pictures and make love to my boyfriend.

Love.. <3

Life
Just sitting here life is easy
Love
The most amazing feeling
Love your life
And your life will be filled with love

I have during the past five or six days turned my life upside down. 'Cause eventhough love is amazing it is also difficult. I am blessed with a fantastic boyfriend - I'm sure he's the man I'm going to love forever and ever, but... Because there is always a but! Isn't that right? We cannot live together. We have tried for 1½ years, and it is no good. But we love each other, so we are now moving, so he will have his place and me and the girls will have ours. This has not been easy to decide, but we are aware that we choose both love and life - it is because we want to be together that we move away from each other! Strange...

You know? This is one of the most adult decisions I have ever made. To let go! To choose love over any other feeling. And luckily Kasper feels the same way. Now we are both at peace.

I look forward to not feeling guilty, because I want to sew or read or write. I look forward to visits and being absorbed - just him and me and love without irritations without discussions. Just love! Nice hours with lots of love - him, me and the girls - him, me, the girls and our families...

Love is amazing
Life is amazing
But we have to find out how to combine the two
Now the love in my life is right
Love <3

Summertime - and the living is easy!!

What a weather! Yesterday we went to Taastrup on Sealand, because my sister in law and nephew celebrated their birthdays. Happy birthday to you both!!

As you can see everybody was enjoying the sun. This is my oldest daughter - almost 14. She was in the sun most of the day, and in the end I had to tell her to put on some cloth. Otherwise she would end up looking like totally grilled.

One of the birthday children having a small pause.

My mothers husband had found himself a nice place in the shadow. Without a hat and with not so much hair left it can be quite awful sitting in the boiling heat.

One of my brothers and his youngest, who had just put a lot of wax in the hair. You have to look good when mom and brother are celebrating their birthdays.

My mother and my youngest daughter. Nice to sit with grandmom after a dip in the pool and drink lemonade.

The other birthday child likes the water very much and it took a while before he was dressed.

My boyfriend also enjoyed a lemonade. Some of the time in the shadow, but he had also brought a cap, so he wasn't totally fried.

I like the sun, and I had a great day with the family.

This is where we sat most of the day. By the pool! I envy them their pool when it's as warm as it was yesterday.

But we also had time to eat.

And talk and laugh and cook - and just be a family.

Tried to catch a bumblebee in our butterfly lavender. Difficult - but also very much a piece of the summer.

During the week the weather was just as beautiful as yesterday. Kasper and I drove to Egeskov Slot to take a trip to the treetop.

It is an amazing walk aprox. 15 meters up the trees. Even though we tried it was impossible to take pictures to show how fantastic an experience it was.

And then we have been riding many kilometers on our bikes during the week. Anne polished her bike and the first day we rode 10 kilometers and the next day we rode another 16. Sofie was not a part of it, but she will be during the summer. Hopefully she will be able to keep up with her younger sister.

In need of a job!!

I can't remember the last time I felt so much in need of a job - well, that's not excactly true, because two years ago when we moved here I had the same feeling. I'm not quite sure what it is that makes it so difficult to get a job as a teacher here on Funen.We all read that there is a lack of teachers, but where??? I'm beginning to think that it's false. Today I visited two schools - just to present myself. No luck!!

Maybe I should just become a bird. Like this bird that took a little nab beside one of our flowers.

Okay, perhaps I should just be happy. At least I'm alive, healthy and have a lovely family. All of a sudden something will pop up!

Tomorrow my book is calling for me. It's time to write some more. And then I'll have to stop feeling sorry for myself.