fredag den 17. april 2009

Livet driller...

Lyspunkter! Det er dem, man søger efter, når det ser lidt sort ud, eller når livet driller! Som Anne her, der efter pandehårsklipning (uha... endnu engang et langt ord!), måtte op på skamlen og danse lidt til musikken. Skæg!
Egentlig burde jeg - med en deadline "hængende" over hovedet - knokle med at blive færdig med husbyggeriet, men kroppen har sagt stop! Jeg har fået et eller andet i klemme i ryggen, så jeg hverken kan fra eller til, og det passer ikke mig! Men kroppen er jo "skæg" i den retning, for den siger fra, når hjernen ikke kan finde ud af det. Og det må vel være det, der er sket. Den har simpelthen sagt stop. Nok kan være nok!
Jeg slås lidt med det. Det generer mig, at jeg ikke kan overholde en dato. På den anden side så er jeg også god til at tage over og bare påtage mig alt arbejdet - for gøres skal det, og den holder jo ikke. Der er kun een mig, og det nytter ikke, at jeg slider mig op for at nå noget, som ikke kan nås pt. Hold da op, hvor har jeg selvindsigt, hva'! Wadrr... Hul i det. Når alt kommer til alt, så er det jo et faktum, at man skal tænke over ens tab - hvilket er det største?, skal man ødelægge sig selv, når man ved, at man alligevel vil tabe? Nej, det skal man ikke - og jeg skal slet ikke. Der er alt for mange gode ting, jeg endnu har i vente.
Det skulle jo gerne være mig, der snart kan danse på en skammel igen. Og det skal jeg også nok komme til. Sammen med min kæreste - og mine piger.
Så selvom livet driller lige nu, så er der vildt mange lyspunkter, og det er dem, jeg klynger mig tid i denne svære rygtid...

1 kommentar:

  1. Charlotte søde.
    pas nu på dig selv , ikke? Men duhar helt ret.. jeg tænker: Istedet for at brokke mig over at bordet ikke er godt nok tørret af- så tænker jeg De gjorde da et forsøg på at tørre bordet af!! Du ser jeg læser om teenagere og coaching af dem: kort sagt- det er midlertidligt fraflyttet på matriklen:
    Super god week-end til jer alle 4- og pas på ryggen.

    SvarSlet