torsdag den 23. april 2009

Mariehøns

I går købte vi nogle små, nye familiemedlemmer - Mariehøns. De er lavet til at kunne tåle at stå udendørs (stentøj), men der kommer de aldrig ud. Til gengæld står de og pynter i vindueskarmen. De er pragtfulde. Desværre har jeg glemt, hvad kunstneren hedder. Vi har købt dem i en brugskunstforretning i Ringe, som desværre lukker nu pga. krisen - KEJ. Det er helt forfærdeligt, for der er samlet så mange spændende kunstnere fra Danmark på et sted, og indehaveren er vildt dygtig til at præsentere produkterne på en god måde. Forhåbentlig åbner hun på et senere tidspunkt.

I dag skete der endnu en dejlig ting udendørs - vi fik ordnet den anden ende af bedene ind mod huset, så nu kan jeg godt lægge et billede på. Det holdt hårdt, men nu fik vi slået flere fluer med et smæk. Vi har haft stenbunker liggende forskellige steder på matriklen, men nu har vi kørt dem alle sammen til det her bed og smidt en pose granitskærver ud oveni. Det ser ret godt ud (hvis vi selv skal sige det!), og så er det til at sprøjte, når de sidste forårsblomster går på held. Der blev også tid til lidt ukrudtsbekæmpelse mod vejen, så alt i alt har vi været ret effektive - igen! Indendørs mangler der dog endnu en del, men sådan må det være.

1 kommentar:

  1. hvor er de søde de små mariehøns..
    rigtig søde.
    og det ser godt ud med sten i beddet.
    hos mig har jeg også fået "gravet"frem terassen.
    Det erskønt.. og på to dage er silkepeonen i meget god gang,

    SvarSlet