Næsten færdigt projekt

Så er jeg ved at være færdig med mit projekt bluse. Den har været rigtig nem at lave indtil nu, og jeg synes, at resultatet ser lovende ud. Det er et super fint mønster - to pinde retstrik og to pinde med ret/vrang i rib-mønster. På selve blusen hele vejen rundt og forneden på ærmet er der en kant med retstrikning, ligesom der er retstrikning i siderne på blusen. Kanten foran fortsætter op i kraven.

På billedet her af ærmet kan mønsteret rigtig ses.

Men ellers går tiden mest med hende her - min lille Sol/Soli, der har vendt op og ned på vores dagligdag, fordi der pludselig er en, som vi SKAL hjem til. Hun er stadig ikke så glad for at være alene hjemme, men vi træner det, så det skal nok komme til at gå. Det er utroligt, hvad hun har gjort for min yngste datters forhold til dyr, og det er jo fantastisk. Men det er også svært ikke at falde pladask for en hund, der mener, at en sovestilling som denne er dejlig. ;-)



At pille op og starte forfra

Nogle gange må man bide i lor... og starte forfra - også selvom projektet er helt færdigt, og enderne er hæftet. Jeg havde fået lavet en ellers ret fin vest med en bred kant rundt, men den sad frygteligt på mig, og så var der kun een ting for - pille op og starte forfra.

Som sagt så gjort, og nu har jeg fundet en ny model, som jeg håber bliver mere perfekt på. Modellen er fra Drops Design (http://www.dropsdesign.dk/) nr. 119-6, og jeg strikker den op i en mørkebrun garn med 65% uld og 35% alpaca - Drops Nepal.

Det er en jakke med strukturmønster og sjalskrave, og som det kan ses på billedet, er det på rundpind. I siden kører der en bred bort af retstrikning, og selve jakken bliver strikket lidt ind i siderne, så den får facon efter kroppen.

Et nyt kapitel... - hundeejer!!

Her gik jeg og troede, at jeg havde taget en beslutning, der ville gælde for altid. Nemlig, at jeg ikke skulle have hund. Og hvad har jeg fået? Hund!! Ak ja, tingene kan ændre sig meget hurtigt, og jeg er solgt til vores lille nye familiemedlem. Hun er kær! 

Det er en foxterrier. Sådan en af de hunde, der er kvikkere, end det af og til er godt. Men hun er 5 måneder gammel og har aldrig prøvet at være alene - sådan helt og holdent, uden både mennesker og dyr. Det er svært!!! Du godeste gud. Hun var alene i 15 minutter i går. Panikken var startet. Der var tisset på gulvet, og hun var nærmest hyper, da vi trådte ind igen. Ikke, at hun fik noget ud af det, for vi ville ikke sige dav, før hun var faldet ned alligevel, men uh-da-da... Og hverdagen gik jo i gang i dag.

Hvad skal jeg sige? Jeg var ikke første mand på skansen. Hun havde været alle de steder, der er forbudte. Skidt i sofaen. Leget med fodtøjet (intet dog ødelagt) og skubbet rundt med diverse. Og atter var hun helt oppe og køre, da der igen var mennesker i huset. Jeg kan kun ærgre mig over, at jeg ikke har lidt længere tid til at vænne hende til alene-tilværelsen i. Og så håber jeg da, at hun relativt hurtigt finder ud af, at vi jo kommer hjem igen, selvom vi går om morgenen.

Og når alt det så er sagt, så er det en rigtig dejlig hund, der nok skal falde helt til hurtigt. Hun synes bare, det er svært at finde ud af, hvordan man skal være alene-hund.

Efterårskunst og sjove planter

I efterårsferien havde de på Johannes Larsen Museet i Kerteminde en udstilling med kunstnere, der lavede bronzefigurer på en helt særlig måde. Først blev der lavet figurer af diverse materialer. Disse blev så beklædt helt med en gibskerne. Efterfølgende blev indmaden brændt væk, og derefter kunne de bruge gipsen som støbeform. Selve resultatet var fantastisk. Der var figurer, som oprindeligt var lavet af bark og pil, gran, voks - alle former for materialer, der var forgængelige, men disse stod nu i bronze. Fantastisk at se!

På museet havde de lavet et værksted, hvor man kunne lave små figurer af voks og naturmaterialer, og min yngste datter fik fremstillet dette pragteksemplar. Den er skøn, og jeg ville gerne have haft den i bronze!!

Jeg forfaldt til kvindekroppen nok engang. Den står nu og pynter på mit badeværelse. Som så ofte før, så er den her også uden arme. Men fin synes jeg nu alligevel.

Og så var jeg heldig at få blomster/planter - af mine forældre. Søde, små firkløver-agtige planter, der får nogle fine blomster i orangerød. Selve bladene folder sig ikke ud som almindelige firkløver, men ligner lidt sammenfoldede paraplyer, der er mørkegrønne forneden og lilla foroven. Søde, ikke sandt!

Varm vest og hyggelig hækling

Så lykkedes det mig at blive færdig med min vest. Jeg har ikke sat knapper i, og jeg arbejder stadig lidt på, hvordan jeg skal lukke den bedst muligt, da mønstret gør, at den trækker sig meget sammen - og derfor ikke helt frivilligt lukker fortil!! Den er dog rigtig lækker at have på og varmer dejligt.

Jeg fandt også lige lidt rester i kurven, som jeg kunne lave et tørklæde af. Inspirationen fik jeg fra en butik i Odense, der havde et lignende til salg. Det er lavet af et par rækker strik i midten, og rundt om har jeg så hæklet. En opskrift kan jeg ikke lige servere, men måske der kan trylles lidt ekstra billeder ind på et senere tidspunkt. Sjovt er det i hvert fald.

Næste projekt er et drops design. Der er lige kommet garn, og jeg er så småt gået i gang med strikkeriet. Glæder mig til at vise det.

Ristet brød m/grønt og saltede mandler

Mad... Uhm! Det er nu lækkert. Senest har jeg eksperimenteret lidt med brød og grønt. Ikke noget nyt for rigtig mange, men bare lidt jeg vil dele med dem, der nu gider lægge øjne til min blog. Jeg har haft ristet brød i olie på panden. Efter det er taget af, har jeg hakket et fed hvidløg groft og lagt det på. Så er der smurt et godt lag real mayonnaise på og puttet citronpeber og salt over. Samtidig har jeg brunet champignon, forårsløg og tre farver peberfrugt i olie - alt groft udskåret. Det har også fået et drys citronpeber, og så er det hele lagt over brødet.

Jeg synes, det ser rigtig lækkert ud. Og jeg kan garantere, at det smager forrygende.

Noget andet, jeg har bikset med de seneste dage, er saltede mandler. Faktisk også rigtig nemme at lave, og igen... meget, meget lækre. Mandlerne skal brunes/opvarmes på panden i lidt olie. Pas på ikke at branke dem. De må hellere stå lidt længere end at brænde på. Når de er godt varme, så tages de af og lægges på et stykke fedtsugende papir, hvor størstedelen af olien forsvinder.

Efter lidt tid overhældes de med fint salt - jeg har brugt en god kvalitet, og når de så er kølet helt af, har man de lækreste snack.

Jeg har planer om at kaste mig over at lave chips af rødbeder. Mærket Princip!, som fås i Føtex bl.a., laver en rodfrugtchips-blanding som er helt forrygende, men de er dyre som.... Derfor kunne det jo være sjovt at få lavet nogle selv, der kunne hamle op med dem rent prismæssigt - og så samtidig være hjemmegjorte.

Flere masker

Jeg er efterhånden nået pænt langt med min bluse. Lige nu er det egentlig kun kraven, der jo skal bukke ud over selve ærmet, som mangler at blive strikket. Derefter skal der hækles lidt. Det foreløbige resultat ser lovende ud, selvom blusen grundet ribben trækker sig så meget sammen, så den ligner noget lavet til en lille pige, men jeg ved jo, at det ændrer sig, når den kommer på, så jeg tager det med ophøjet ro.

Her ses selve ribben, når den er strukket. Jeg synes, det bliver rigtig fint, men farven passer ikke helt på virkeligheden, da den er lidt mørkere end det nederste billede og en anelse lysere end det øverste. Det bliver spændende at se det færdige resultat på.

Desværre "fælder" garnet. Som man kan se, så er der en masse lange "hår" i det, og det ligger ALLE steder - uden undtagelse. Lige nu er det bedste, jeg kan sammenligne med, at have hund og dermed hundehår overalt, og det passer mig ikke så godt, men jeg håber på, at det med tiden vil ændre sig, når først jeg får taget blusen i brug.

Hygge med masker

 Så skal der atter strikkes. Det har faktisk ligget stille for længe. Men nu skulle det være, syntes jeg, og jeg har fundet en sød model hos drops design. Den bliver strikket op i en lidt tykkere garn, men det er ok. Jeg satser på, at det kommer til at gå godt.

Garnet har jeg fundet hos Netto - Mohair Rustik. Det er ikke en luksusgarn, men den er rar at strikke med, og da det er på en pind 4½, så er der også relativ hurtig fremgang, hvilket kan være en god ting, når strikkepindene ikke arbejder så tit. Jeg tror, den bliver ret flot og har planer om at finde (eller måske selv lave) nogle lidt voldsomme knapper i forskellige farver for at give den kant. Ellers bliver livet bare for kedeligt!!

Krims-krams

Senest er det ikke blevet til så meget på tegneblokken. Jeg er i en bobbel, synes jeg. Leger af og til lidt med lys og skygge, og så prøver jeg lidt af med figurer, der ikke hænger sammen. Det ser lidt underligt ud, men der er da enkelte små detaljer, der er blevet gode og virker.

CF og forstoppelse

Jeg synes, jeg bliver klogere, hver gang vi er på Riget, og jeg møder nogle af de gamle i gårde-læger. Det er jo i sig selv ret rart. På billedet er den medicin, Anne skal tage hver dag mod forstoppelse. Mucomyst er noget frygtelig ildelugtende stas, som normalt indtages i en inhalator, men cf'ere drikker det. 23 ml x 3 i disse dage - og så trapper vi ned fra i morgen. Det er et slimløsende middel, og det skal indtages, fordi cf'ere grundet deres sygdom får meget sej slim - og ikke kun i lungerne. Movicol skal opløses i vand/saft og er sammen med Actilax med til at modvirke forstoppelse. Anne synes ikke, det er herligt med noget af medicinen, men hun drikker det ufortrødent, fordi hun ved, det hjælper. Klog pige!! Vi skal heldigvis trappe ned på det hele fra i morgen.

Men hvorfor den forstoppelse? Jeg troede jo, at det var pillerne... Og ja, det er det på en måde også. Når almindelige (altså folk uden cf) spiser, så udskiller vi et enzym, der nedbryder/trækker næringen ud af fedt. Kroppen spekulerer ikke nærmere over mængden af enzymer, men leverer bare den mængde, der skal bruges. Cf'ere udskiller ikke det enzym, og det bevirker, at der er en masse faktorer, der er usikre. Alle mennesker spiser ikke ens - hverken ens mængder eller ens føde, men på Riget bliver de nødt til at tage udgangspunkt i vægt og alder samt se på vækstkurven, for at finde den rette dosis, da samme enzym skal indtages i pilleform. Trods alle bestræbelser på at finde rette dosis, så vil det altid blive et skud, og det vil aldrig blive muligt at efterligne naturen fuldstændig. Samtidig virker pillerne kun ½ time, så man skal være meget opmærksom på, hvor lang tid der spises.

Det er bare ikke alt. For når nu det ikke er muligt at ramme naturen, så vil der selvfølgelig være en reaktion i kroppen. Og hos cf'ere betyder det, at der vil være en risiko for, at der er føde, som ikke nedbrydes helt i tarmen og derfor sætter sig som ufordøjede rester. Tarmen er ikke sådan en lang, glat "pølse", men har mange krinkelkroge, og her kan resterne så hobe sig op, og hvis der pludselig er blevet for mange, så kan de samle sig og danne forstoppelsen. Og dertil var Anne så kommet.

Heldigvis så skulle Anne ikke indlægges, men det er der 4 andre cf'ere, der er blevet i denne uge, og dem sender vi en kærlig tanke. Opmærksomheden på ondt i maven har nu fået en anden karakter - for hvad står den for: er det ondt pga. sult eller pga. forstoppelse.... Uha! Den lille har mange små ting, hun skal lære at mærke. Og vi andre mange ting, vi skal lære at håndtere...

Cystisk Fibrose

Livet er ikke altid, som man ønsker det. Nogle gange er der bump på vejen, og dem kan man lære af eller lade sig slå ud af.

Da min yngste datter fik konstateret cystisk fibrose i en alder af 3½, var jeg knust. Jeg anede ikke, hvad det var, og jeg vidste heller ikke, at det krævede, at både hendes mor og far var bærere af sygdommen og gav det syge gen videre til hende. Ej heller, at den er kronisk, at en masse ting kunne støde til. Uha! Faktisk var jeg lykkeligt uvidende, dagen inden jeg fik beskeden, og på selve dagen faldt min verden sammen.

Men jeg er blevet klogere. Jeg har lært, at man kan leve med alle sygdomme og have et normalt liv, hvis man ønsker det. Det handler primært om, at man ikke behandler den kronisk syge som syg, når vedkommende ikke er det. Og trods masker og piller i store mængder, så er vi gået ram forbi mht. infektioner.

I dag blev så anderledes. I hvert fald lidt!!! Cystisk fibrose er en lungesygdom. CF-patienter er alle som en meget salte i deres hud, da saltet ikke trækkes tilbage i kroppen igen, når de sveder, og når saltet mangler i kroppen, er der ikke noget til at binde væsken. Dermed bliver slimsekretet i lungerne sejt, og de får nemmere ved at få infektioner, da de ikke kan få urenhederne op ved host, så nemt som alle andre. Men de udskiller heller ikke de enzymer, der skal til, når man skal trække næring ud af fedt. Derfor får de enzymerne som piller, og det er ikke til at vide nøjagtig, om den rette mængde er til stede, så dosis ændres med mellemrum og i samråd med lægerne. Dette - og mængden af øvrige piller - kan meget nemt slå en lille krops system lidt ud af kurs, og cf-patienter har da også større risiko for at "rage" forskelligt til sig med deraf følgende sygdom og måske indlæggelse. Da vi i dag var på Riget, som vi er en gang om måneden, så klagede Anne over mavesmerter, som hun har haft i ny og næ den seneste uge. Det viste sig at være forstoppelse! Ak ja, tænker man måske. Det er vel det. Men nej, vi fik valget mellem en meget skrap kur og en akut indlæggelse. Første gang i de 5½ år, vi har været på afdelingen, at den besked er kommet. Vi tog hjem "med kuren under armen" og endnu en indkaldelse i denne uge. Virker den ikke, så kender vi udfaldet - nemlig indlæggelse med det samme. Jeg er ikke helt glad ved tanken, men mit håb er, at det hele kommer til at gå godt. Selvfølgelig skal vi ikke tilbringe weekenden på Rigshospitalet, mens Sofie er alene hjemme. Selvfølgelig kommer maven til at blive blød og god, som den plejer at være det. Selvfølgelig!!

Det giver stof til eftertanke, når beskeden kommer, som den gjorde i dag. Hun er jo ikke usårelig, men jeg vil helst have, det er sådan. Måske er der enkelte ting, jeg skal være mere obs på - selvom jeg er meget opmærksom. No matter what - vi klør på med kuren og tror på det gode.

Positivt fra i dag er, at hun er vokset og har taget på endnu en gang. Og lungefunktionen er gået op trods snot i hornet!! ;-)

Forunderlige verden

 Nogle gange bliver man meget forundret over naturen. I går, da jeg havde parkeret i carporten, fandt jeg denne 10 cm lange larve. Faktisk er jeg ret glad for, at jeg ikke kørte henover den. Den var usædvanlig smuk og på tykkelse med en kvindes pegefinger (eller i al fald min). Hvad det lige er for en, ved jeg ikke, men jeg syntes, at andre også skulle have lov at blive betagede af den mangfoldighed og forunderlighed, vores jord byder på. Da jeg så den, lå den på fliserne, men jeg tog den op med min nøgle og bar den over i græsset. Om den har overlevet, vides ikke, men nu er jeg ikke længere den eneste, der har kunnet nyde den.

Og så har jeg været på film-rov med min store datter i går. Egentlig var vores plan, at vi ville se Sex and the City i går aftes, men øjnene blev for tunge, så vi udsatte premieren til i dag. Og hvilken en!! Vi så faktisk alle tre film i træk. Herlige på hver sin måde - og jeg synes faktisk, at de alle som en gav mig noget at tænke på og over. Sorte Kugler giver stof til eftertanke vedrørende behandling af andre mennesker. Sex and the City handler om kærligheden og tilgivelsen. Og så er der jo Julie&Julia!!! Fantastisk film... Egentlig handler den vel om det at finde ind til kernen i det, man elsker og slapper aller mest af ved at lave/gøre - og i dette tilfælde er det at lave mad og dele oplevelsen med andre via bloggen. Jeg blev inspireret. Det må indrømmes. Og det satte tanker i gang. Hvad er det, jeg elsker og slapper mest af ved at lave og gøre? Det må jeg tænke lidt videre over. Synes der er flere ting. Måske jeg som Julie skulle sætte mig et mål - en deadline, og så få ført nogle af de mange projekter ud i livet som jeg synes er så berigende.

God weekend derude!

Selvportræt... (undervejs)

Mit selvportræt er stadig undervejs. Lige nu er det ikke det, jeg bruger mest tid på, men det hænder da, at jeg i ny og næ lige arbejder lidt på det - hvilket man da også godt kan se!!! Jeg har ændret og revideret og ændret tilbage .... flere gange. Nogle har sagt til mig, at jeg da ikke ser så sur ud i virkeligheden - og det er også sandt, men man kommer nemt til at se sådan ud, når man er dybt koncentreret - og så er det jo det blik og ansigtsudtryk, der møder en i spejlet!!! Jeg ændrede på munden en smule - gjorde den mere smilende og lod selvfølgelig smilet brede sig ud i kinden og op til øjet, men jeg synes bare ikke, det blev helt godt, og så var det jo den lange vej tilbage igen til udgangspunktet...

Det skal nu nok blive færdigt og godt på et tidspunkt. Jeg er stadig optimist... ;-)))

Projekt "hylde til badeværelse"

Jeg elsker at lave sjove ting af noget gammelt. I dag fik jeg endelig lavet den hylde til badeværelset, som jeg har tænkt over en tid. For næsten 3 år siden fik jeg 6 flasker god vin i en kasse til min fødselsdag. Af grunde jeg ikke selv kender, så har jeg stadig kassen, men vinen er drukket. Denne gamle vinkasse besluttede jeg at anvende til hylde for alle de små ting, som dels pynter og dels er irriterende at have stående i et dybt skab.

Så jeg fik skåret to hylder ud af et gammelt formalet panel og slebet det hele til.

Derefter malede jeg kassen indvendig. Ikke specielt pænt, for det måtte gerne have et lidt slidt og tilfældigt look, og de to hylder blev sat fast med trælim og et par lange dykkere, så hylderne så så "svævende" ud som muligt.

Så var der kun at få den hængt op. Egentlig ikke fantastisk lige ved første øjekast, meennn....

....når nu det hele er sat op, og man kommer lidt på afstand, så er jeg fuldt ud tilfreds med dagens kreative indslag. Faktisk så er det flere ting, der er gået op i en højere enhed - kassen er væk fra gulvet, og tingene er kommet op og kan pynte, samtidig med at de er meget nemmere at komme til at få fat i.

Herfra er kun brede smil...

Salt, boller og æblekage

Som de fleste vist ved, så har der lige været Egeskov Marked her i Kværndrup - med alt hvad det bød på af kræmmere, vagabonder, tilrejsende og REGN!!! Det er en fantastisk oplevelse at være en del af en by, der for en enkelt dag er omdannet fra soveby til et summende menneskehav.

I år fik jeg købt salt... Hærvejssalt! Rigtig sydesalt med forskellige tilsætninger, helt uden noget og så et nyt tiltag - røget sydesalt. Jeg glæder mig rigtig meget til at tage det i brug. Lige nu står det bare og pynter, men det er jo også herligt.

Og så fik jeg bagt boller. Der var blevet lavvande i bolle-bestanden, så der var ikke andet for end at få bagt, så morgenmaden er sikret. Jeg er begyndt at putte havregryn i. Det giver en mere "elastisk" bolle. Den bliver ikke tør, og så smager de fantastisk.

 Men det var ikke det eneste, dagens køkkenopgaver kom til at bestå i. Synes lige, jeg ville lave æblekage. Ikke den traditionelle med æblemos og rasp. Næh nej! Jeg skærer æbler i både - ca. 5 stk. Så lægger jeg dem i et ildfast fad og drysser måske lidt sukker over og vender det rundt. Derefter laver jeg en smuldredej, der består af 100 gr. smør/margarine, 150 gr. mel (smørret smuldres i melet - skal ikke være en fast klump!), og til slut putter jeg 90 gr. sukker i og vender det rundt. Denne smuldredej skal lægges over æblerne, og så skal det hele i ovnen ved 200 grader i 40 minutter. Serveres med flødeskum (evt. med lidt vanillesukker i) eller creme fraiche afhængig af lysten.

Det smager rigtig godt og tager næsten ingen tid at lave. Bon appetit!!

Ny udfordring til mig selv

Der er noget dejligt i at give sig selv udfordringer. Efter en tid uden at røre penslerne har jeg besluttet mig til at kaste mig over selvportrættet - i sort/hvid. Jeg har leget lidt med det i dag. Der er langt igen, men det er ikke så tosset (hvis jeg selv skal sige det). Det kunne være sjovt at få lavet en hel serie - også gerne nogle, der har mere karakter af karikaturer.

Pixi-bücher

Ich bin gestern in Deutschland gewesen - und habe kleine Pixi-bücher gekauft....

Nej, jeg har ikke tænkt mig at fortsætte på tysk, men det er ret sjovt at være på indkøbstur og så falde over en lille stander midt i det store og totalt uoverskuelige indkøbsvirvar, der er fyldt med små pixi-bøger. Jeg kastede mig over dem og købte 10 stk, som kan bruges til undervisning.

Og får mine elever ikke glæde af dem, så har jeg da heldigvis selv en enkelt, der ikke er bleg for at kaste sig over lidt af hvert.

Angulus-støvler i røde

Nogle mennesker er bare til rødt... Sådan et er jeg, og nu har jeg endelig fået købt mig et par røde støvler - og de er meget, meget lækre, så jeg synes lige, jeg vil gøre lidt reklame.

De er fabrikeret af Angulus, og man kan få dem i mange forskellige farver - i år også i sølvfarvet med en kantindfarvet rågummisål i sort. De er også raffi, men jo ikke røde!!!

Støvlen er i skind - både ud- og indvendig, har rågummisål og dejlig plads til tæerne. En støvle, der kan anbefales... ;-)

Efteråret

Så er det kommet - efteråret. Tiden, hvor farverne er smukkest. (Jeg er ret glad for efterårsfarver.... - skulle nogen være i tvivl!!) Min gode ven, Kasper, kom forbi forleden med disse to pyntegræskar, der nu ligger udenfor på mit ene havebord - smukke og dekorative. Jeg nyder dem, hver gang jeg går forbi derude.

Gamle værker og nye frugter

Da jeg flyttede fandt jeg disse to tørklæder, som jeg har lavet for en del år siden. De er begge filtede (på bomuldsgaze). Det er rigtig sjovt at lave, og der er faktisk ikke rigtig nogen begrænsninger for, hvad der i sidste ende kan komme ud af det.

Jeg købte bogen "Vild med filt" lavet af Marianne Brostrøm, som er udgivet på forlaget Klematis. Der er også en masse gode idéer til sjove ting - smykker, brocher, tasker, jakker, nederdele.... Men bedst af alt er der en helt forrygende god beskrivelse med fotos af, hvordan man gør, når man filter. Har man nu lært det, så er det en god genopfriskningsvejledning, men den kan sagtens bruges af dem, der ikke har filtet før, men bare synes, det ser sjovt og hyggeligt ud. For det er det!!!

Et luksusproblem !!

Jeg har fået et problem. Et rigtig luksusproblem!!! Indtil nu har jeg haft mine kogebøger til at stå der, hvor der er lavet plads til en opvaskemaskine, fordi jeg ingen har haft i over et år, men nu har jeg været ude og investere i en, og så ved jeg ikke, hvor jeg skal stille kogebøgerne...

Latterligt, ikke! At blive lidt befippet over det... Men det er jeg! For jeg har virkelig ikke de fjerneste ide om, hvor alle de lækre bøger skal stå henne.

Jeg er på det hold, der mener, at kogebøger skal kunne ses. De skal ikke gemmes væk, men være tilgængelige for dem, der nu måtte ønske at sætte sig ned og lade mundvandet løbe, når de ser opskrifter og lækre fotos.

Måske jeg bliver nødt til at hive fat i værktøjet igen. Har alligevel også lidt hylder, der mangler at blive sat op. Lamperne er kommet op i køkkenet, så nu kan vi også se noget, når det er mørkt udenfor. En ret praktisk foranstaltning.

Det er en lille, sød glaslampet købt i IKEA til den nette sum af kr. 59,- pr. stk. Ikke nogen formue overhovedet, og der var rigelig med ledning til. Det dyreste er efterhånden pærerne. Sådan nogle sparepærer er lidt pebrede. Glæder mig over, at de faktisk er ret holdbare. Det er vildt, hvad man kan lave selv, når man ikke er bange for at kaste sig ud i det. Jeg synes, det er skægt at være alt fra vaskekone til elektriker... - det man med et godt "dansk" ord kalder en handy-woman... ;-))

Ro - et nødvendigt element i livet.

Før jeg flyttede ind i min nye bolig, ville jeg have forsværget, at ro ville have en så voldsom effekt på mig - nu ved jeg det. Det er alfa og omega for at trives helt.

Sjovt nok er min hverdag som sådan ikke rolig. Jeg styrter rundt som altid og har masser af jern i ilden, men når jeg går til ro om aftenen, så er der helt ro i mit soveværelse. Ikke noget under min seng eller bunker stablet op alle steder. Ingen små lapper med ting, jeg skal huske, der ligger og venter på mig på mit skrivebord, for det står ikke længere i rummet. Derimod er der hvide vægge, en hvid kommode, en lys stol og kommode og lidt pynt.... Altså bare ro!!!

Så er der uro i sindet, kan det allerbedste for dig være, at du rydder ud i sagerne, der hvor du skal sove.. Det har i hvert fald virket for mig.

;-)

Sommerglæder

Der er nu intet som de danske badestrande, når vejret er super. Vi er i den grad priviligerede. Alle de kilometervis af hvide sandstrande og lækkert badevand. Intet under at vi søger dertil, når solen skinner, og varmegraderne ryger i vejret. Anne og jeg har været en del på Nyborg Strand, hvor vi har nydt vandet. Og i går fik vi så endelig købt en badering. Har ledt efter "vingerne" - både herhjemme og i butikkerne i går, men intet held, men ringen vakte også glæde hos den unge dame.
Og så har jeg været på loftet og finde kasser med Sofies aflagte tøjmodeller frem. Nu er tøjkontoen atter rolig. Anne har fået en helt ny garderobe. Det er godt, når hjernen har været slået til!! Der er alt - uden undtagelse. Jeg pakkede i sin tid alt det ned, der var i en god kvalitet og ikke var gået i stykker, og nu er de næste år reddet.

Den store nedpakningsproces er gået i gang. Jeg hader at bo i flyttekasser, så jeg har ikke gjort så meget indtil nu, men i morgen kan jeg hente nøglen, og så er det tid til at få puttet alt mit indbo i kasser.

Og der er nok af det, men jeg vælger at se det som en rejse og at tage tingene stille og roligt. Jeg har 14 dage til at flytte og sætte i stand efter mig. Det er fint nok. Ingen grund til panik.

Og så kom den endelig - regnen!!! Den har været længe ventet. Sååå skønt med væde til alt det tørre. Nu kan jeg med sindsro flytte alle mine krukker over. De har også lidt lidt under den manglende regn. Jeg har nok ikke været alt for god til at vande hele tiden. Det koster jo spidsen af en jetjager, men de er ikke døde, og jeg ser frem til at lave mig en oase et nyt sted.

Tekster...

Synes jeg kæmper. Tankerne vælter rundt i knoppen på mig, og den ene side efter den anden bliver fyldt på computerens ark. I øjeblikket handler det om sandhed og ærlighed. Hvad er det ene, og hvad er det andet. Er der overhovedet en sandhed? Hvad er det at være ærlig? Og kan tingene ændre sig fra sekund til sekund. Er det overhovedet sandt og ærligt, hvis det kan ændre sig så hurtigt?

Tekster. De er der - inde i mit hoved, og de vil gerne ned på papir. Men tankerne kan være svære at få styr på.

Kommer til at tænke på, da mine tøser var yngre, og min yngste brors unger kom på besøg. Om aftenen, da de skulle i seng, fik alle fire lov til at komme med hver to ord, som jeg så skulle flette ind i en historie, og de blev mere og mere udspekulerede, så historierne udviklede sig til rene gysere af og til. Det var sjovt. Og også udfordrende.

Har jo skrevet på en børnebog om "Kaj". Den har ligget længe i min skuffe, for jeg måtte jo ikke udgive noget, mens jeg var på dagpenge. Nu er tiden inde til atter at tage fat på den, men den filosofiske tekst trænger sig også på. Jeg begynder også at blive utryg ved tanken om, at jeg skal sende tekster ind, som kan blive afvist. Det er aldrig en rar fornemmelse. Men sådan er det - en forfatters lod - at blive bedømt af andre på sine ord.

Tænker tanker - skriver tekster - maler billeder med både pensel og ord......

Sommer og forberedelse

Så er stakken af næste års skolebøger gået i gang med at tage heftigt til. Jeg er så småt gået i gang med at kigge i dem, så ikke hele sommeren kommer til at gå med forberedelse, men at flyttekasserne også når at blive både fyldt og tømt igen. Nu er der ikke så lang tid, til jeg atter skal lege med kasser, fylde i og tømme, slæbe og klargøre efter endt brug af bolig. Jeg glæder mig til alle gøremålene, men kan også blive lidt stakåndet ved tanken om de mange opgaver.

Heldigvis byder sommeren da også på andet end flytning og forberedelser. Jeg gik tur med min ven, Kasper, på Egeskov i går, hvor vejret viste sig fra sin nogenlunde side. De har den skønneste Fucsia-have med planter, der er mange, mange år gamle. Så gamle, at det er stammer nogle af dem med en diameter på små 10 cm.

Og blomsterne er meget forskelligartede.

Det er et smukt syn.

Men det er Egeskov jo generelt. Fangede skyformationerne i vandet. Lækre billeder. Broen er den samme, som Kasper og jeg for et år siden rendte ind i Kronprinsparret på. I går var det småt med besøgende, da vi var der, men der var en del modelskibe i søen.

Også i år har jeg købt forskellige krydderurter i deres butik. Det er dejligt med arter, der ikke normalt står i forretningerne. Jeg elsker at røre ved dem, så jeg rigtig kan fornemme deres dufte. Og mangler inspirationen eller den basale viden om, hvad de kan bruges til, så er det bare at gå i deres sansehave, hvor der er opstillet skilte med oplysninger - eller spørge i butikken... - selvfølgelig!! God tur. Og husk nu, at der alle onsdage i juli er aftenåbent med fyrværkeri. Det er en smuk oplevelse.